civilingeniør i netværksteknologi og it
Bacheloruddannelse

Netværksteknologi og it

Bacheloruddannelsen handler om fremtidens kommunikationsmidler, og du lærer om, hvordan man udvikler teknologien til fremtidens kommunikationsmidler.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (ingeniørfag) i netværksteknologi og it
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du får undervisning i grundlæggende redskabsfag som matematik, fysik og kemi, som du kombinerer med teknologiske fag som software engineering og digital elektronik.

Efter bacheloruddannelsen kan du fortsætte på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør. Du vil efterfølgende have jobmuligheder inden for elektronikindustrien samt it- og telebranchen.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen arbejder du med forskellige teknologier inden for kommunikation. Det kan bl.a. være optisk kommunikation og mobil kommunikation eller med anvendelsen af it i organisationer. Du lærer om samspillet mellem en computers hardware og software, og du får kendskab til de grundlæggende teknologier bag faste og mobile kommunikationsnetværk.

Du beskæftiger dig med udvikling af teknologi til fremtidens kommunikationsmidler. Det kan fx være teknologi til den udvikling, der er i gang inden for sammensmeltningen af telefon, computer og tv.

Matematik er et vigtigt redskabsfag og kombineres med teknologiske fag som:

  • Digital elektronik, hvor du lærer at analysere simple elektroniske kredsløb i arbejdet med digitale signaler og konstruktion af mindre digitale systemer
  • Programmering, hvor du får undervisning i programmeringssprog
  • Software engineering, hvor du lærer om softwareudvikling fra problemformulering til implementering og brug af det konkrete software som fx et program til smartphones
  • Kommunikationsteknologi, hvor du lærer om de forskellige typer af kommunikationsnetværk som fx internettet, telefonnet, datanet og mobilnet. Derudover får du en viden om de grundlæggende principper som disse netværk er baseret på

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, øvelsestimer og projektarbejde.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BSc.Eng.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse men fx en erhvervsuddannelse, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi C eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi C

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Lyngby ved København.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU udbyder netværksteknologi og it som en 3-årig bacheloruddannelse.

Du kan læse mere om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.dtu.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Danmarks Tekniske Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Danmarks Tekniske Universitet  
Kongens Lyngby (Sommerstart)5,7AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i netværksteknologi og it kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelserne i telekommunikation og digitale medieteknologier.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Dine fremtidige jobmuligheder vil være i mange forskellige typer af virksomheder. Det kan fx være inden for udvikling af hardware og software til fx fremtidens mobiltelefoner, udvikling af nye tjenester hos tjenesteudbyderne eller planlægning af fremtidens kommunikationsnetværk.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for systemudvikling, programmering og design, telekommunikation og it-branchen.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Arrangementer

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 1

Thomas Lauersen gik i gymnasiet og tog bagefter en HH-uddannelse. Da Dansk Supermarked søgte...

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Det er snart sidste chance for at søge optagelse på videregående uddannelse i kvote 1.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.