Der gælder nogle generelle regler, når du søger videregående uddannelse via det fælles optagelsessystem på Optagelse.dk. Reglerne afgør, hvordan din ansøgning bliver behandlet.

De fleste uddannelsessteder benytter et kvotesystem, hvor ansøgerne kan optages gennem to kvoter.

Kvote 1

I kvote 1 bliver du vurderet på baggrund af karaktergennemsnittet fra din adgangsgivende gymnasiale eksamen.

Kvote 2

I kvote 2 bliver du også vurderet på andre faglige kriterier end din adgangsgivende eksamen. Hvis du har et andet adgangsgrundlag end en hel gymnasial eksamen (fx en erhvervsuddannelse eller hf-enkeltfag), skal du søge i kvote 2. Uddannelsesstederne fastlægger selv de kvote 2-kriterier, som du vurderes på, og de bestemmer antallet af kvote 2-pladser på de enkelte uddannelser. Det betyder, at der kan være stor forskel på kvote 2 fra uddannelsessted til uddannelsessted.

Hvis du har en adgangsgivende gymnasial eksamen og søger kvote 2, bliver du automatisk vurderet i kvote 1. Så du skal ikke søge samme uddannelse i både kvote 1 og kvote 2.

Der er uddannelser, som du ikke kan søge i kvote 1. Det er primært uddannelser, hvor adgangskravet er, at du skal bestå en optagelsesprøve og/eller en optagelsessamtale. Her skal du søge inden 15. marts kl. 12.

Læs evt. mere om:

• Optagelsesregler i kvote 1
• Optagelsesregler i kvote 2

Søg optagelse:

• Optagelse.dk

Flere uddannelser på samme tid

Du må ikke være indskrevet ved mere end én videregående uddannelse ad gangen. Du må dog godt være indskrevet på en ordinær og en åben uddannelse samtidig, hvis det ikke er den samme uddannelse.

Læs evt. om:

• Åben uddannelse

De almindelige ansøgningsfrister er den 5. juli kl. 12.00, hvis du søger gennem kvote 1, og den 15. marts kl. 12.00, hvis du søger gennem kvote 2.

Søg inden den 5. juli, når du:

• har en dansk gymnasial eksamen og skal vurderes på baggrund af dit karaktergennemsnit

Søg inden den 15. marts, når du:

• har brug for at blive vurderet på andet end blot dit gymnasiale karaktergennemsnit
• har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen, fx en erhvervsuddannelse eller enkelte hf-fag
• har en udenlandsk adgangsgivende gymnasial eksamen, herunder også en International Baccalauteate (IB) fra enten Danmark eller udlandet
• har været optaget på den samme uddannelse tidligere, men ikke har bestået første studieår. Det gælder for samme uddannelse alle steder i landet
• søger en uddannelse, hvor adgangskravet er en bestået optagelsesprøve og/eller optagelsessamtale

International gymnasial eksamen

Hvis du har en international/udenlandsk gymnasial eksamen, der kan omregnes til den danske karakterskala, skal du stadig søge senest 15. marts, kl. 12.00, men vil blive vurderet i kvote 1. Det gælder fx for IB-ansøgere fra Danmark og for nordiske ansøgere.

Overhold ansøgningsfristen

Det er vigtigt at overholde ansøgningsfristen, ellers kommer du ikke i betragtning. Søg derfor i god tid.

Læs evt. om:

• Nordisk ansøger til videregående uddannelse i Danmark

Se, hvordan du rent praktisk søger om optagelse på en videregående uddannelse i artiklen Sådan søger du videregående uddannelse.

Du skal søge om optagelse på:

• Optagelse.dk

På Viden.stil.dk finder du en vejledning til, hvordan du udfylder din ansøgning på Optagelse.dk.

• Se Viden.stil.dk

Det er din uddannelsesbaggrund, der bestemmer, hvilke videregående uddannelser du kan søge ind på, og hvordan du kan søge. De krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund, kaldes adgangsgrundlag. Mange videregående uddannelser kræver, at du har en hel gymnasial eksamen, kaldet adgangsgivende gymnasial eksamen.

Der findes også videregående uddannelser, der godkender andre typer af uddannelse eller kvalifikationer som adgangsgrundlag. Her kan bestemte erhvervsuddannelser eller hf-enkeltfag være et adgangsgrundlag.

Det er kun, hvis du har en hel gymnasial eksamen eller en eux, at du kan søge både i kvote 1 og kvote 2. Hvis du ikke har en hel gymnasial eksamen eller eux, kan du kun søge gennem kvote 2 på de uddannelser, hvor din uddannelsesbaggrund er godkendt som adgangsgrundlag.

Forskellige slags adgangskrav

Mange uddannelser har også andre adgangskrav ud over den adgangsgivende eksamen. Det kan være krav om:

• Fag bestået på et vist gymnasialt niveau (A, B eller C)
• Fag bestået med en vis minimumskarakter, der er højere end karakteren 2,0
• Den samlede adgangsgivende eksamen bestået med et mindstegennemsnit
• Bestået optagelsesprøve og/eller optagelsessamtale

Du kan finde de specifikke adgangskrav i uddannelsesartiklerne her på UddannelsesGuiden. Vær opmærksom på, at adgangskravene kan ændre sig over tid. Hvis kravene skærpes, skal det skal dog som udgangspunkt varsles mindst 2 år før, de skærpede krav træder i kraft.

Supplering

Du skal opfylde adgangskravene for at kunne blive optaget på en uddannelse. Hvis du ikke opfylder de specifikke adgangskrav om beståelse af et bestemt fagniveau eller ikke opfylder et eventuelt karakterkrav i et bestemt fag, så skal du supplere din eksamen.

Suppleringskurserne kan aldrig forbedre karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen; de kan derimod trække gennemsnittet fra din gymnasiale eksamen ned.

• Læs om Nedjustering af karaktergennemsnit
• Læs Gymnasial supplering

Ud over at søge en studieplads har du mulighed for at søge en standby-plads. Standby er en prioriteret og begrænset venteliste. Hvis uddannelsesstedet får plads på en uddannelse, fordi en optaget ansøger "takker nej" til den tilbudte studieplads, vil uddannelsesstedet tilbyde pladsen til en ansøger på standby-listen.

Der er ingen garanti for, at du bliver optaget det år, du har søgt, hvis du har fået en standby-plads. Hvis uddannelsesstedet ikke får plads på uddannelsen det år, vil de tilbyde dig et tilsagn om en studieplads det næste år. Det prioriteringsnummer, du giver en uddannelse, gælder både for selve optagelsesønsket og for standby-ønsket.

Får du en standby-plads, er dine lavere prioriterede uddannelsesønsker ikke længere relevante.

Bemærk: Du kan ikke søge en standby-plads, hvis du har en kandidatuddannelse og er berørt af kandidatreglen.

• Læs mere om Standby til optagelse på videregående uddannelse.

En del videregående uddannelser har studiestart både sommer og vinter, dvs. i august/september og i januar/februar.

Uddannelsesstederne kan selv vælge, om uddannelser med både sommer- og vinterstart enten skal søges én gang eller op til to gange.

Hvis uddannelsen kun skal søges én gang, så søger du som udgangspunkt både sommer- og vinterstart. Du skal i din ansøgning angive, om du foretrækker vinterstart.

Selvom du siger nej til at foretrække vinterstart, er du stadig i spil til en vinterplads. Du kan altså ikke kun søge optagelse til sommerpladser. Adgangskvotienten er den samme, uanset om du optages sommer eller vinter. Det er uddannelsesstedet, der i sidste ende afgør, hvem af de optagne ansøgere, der starter henholdsvis sommer og vinter. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider om deres principper for fordeling.

Hvis uddannelsen kan søges op til flere gange, er det fordi, uddannelsesstedet har valgt at oprette et sommerstartshold og et vinterstartshold hver for sig. Her kan du derfor vælge at søge kun det ene eller det andet starttidspunkt. Du kan også vælge at søge både sommer- og vinterstart med to ansøgninger. Hver studiestart har sin egen adgangskvotient.

Hvis du søger mere end én uddannelse, skal du prioritere dine ansøgninger, dvs. oplyse hvilken rækkefølge du ønsker at søge i. Din prioritering af uddannelser er vigtig. Du vil først blive vurderet på den højest prioriterede uddannelse, dernæst på nummer to, så nummer tre og så videre. Du får højst tilbudt én studieplads eller én standbyplads d. 28. juli.

Din ansøgning til en uddannelse bliver behandlet på lige fod med andre ansøgere, uanset hvilken prioritet du har givet den. Når du søger, sættes den automatisk ind i en prioriteringsrækkefølge. Du kan ændre i rækkefølgen helt frem til den 5. juli kl. 12.00.

• Læs mere om Prioritering.

Det er vigtigt, at du sikrer, at din ansøgning har den relevante og krævede dokumentation af dit adgangsgrundlag. Det skal ske i form af eksamensbeviser. Du kan se dit bevis fra din danske gymnasiale eksamen, når du har logget dig ind på Optagelse.dk med NemID.

Dit eksamensbevis bliver automatisk tilføjet til din ansøgning, hvis du bliver færdig med din gymnasiale uddannelse, efter at du har underskrevet ansøgningen. Du skal selv tjekke, at beviset er korrekt.

Du skal kontakte den skole, hvor du har taget din eksamen, hvis du har et nyere bevis, der ikke vises på Optagelse.dk, eller hvis der er fejl i dit eksamensbevis. Er din gymnasiale eksamen gennemført før 2004 (eller 2005 for hf), eller er din eksamen fra udlandet, skal du selv uploade dit bevis.

Danske beviser, der er udstedt fra 1. maj 2021 og frem, er kun gyldige i ansøgningen i digital form. Dem kan du derfor ikke selv uploade.

Suppleringsfag

Hvis du har bestået suppleringsfag, vil eksamensbeviser også være tilgængelig på Optagelse.dk. 

Nye suppleringsbeviser bliver automatisk tilføjet til din ansøgning, hvis du bliver færdig med suppleringen, efter du har underskrevet ansøgningen og før den 5. juli. Du skal selv tjekke, at beviset er korrekt.

Du skal kontakte den skole, hvor du har taget din eksamen, hvis du har nyere beviser, der ikke vises på Optagelse.dk, eller hvis der er fejl i beviset. Ældre beviser eller udenlandske beviser skal du uploade som bilag og tilknytte din ansøgning på Optagelse.dk.

Danske beviser, der er udstedt fra 1. maj 2021 og frem, er kun gyldige i ansøgningen i digital form. Dem kan du derfor ikke selv uploade.

Ansøgning i kvote 2 og dokumentation

Hvis du søger i kvote 2, så kræves der dokumentation for de relevante aktiviteter, som du nævner i ansøgningen. Det kan fx være dokumentation for relevant erhvervsarbejde, hvor du skal bruge en arbejdsgivererklæring. Læs om kvote 2-kriterier og dokumentationskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider. Husk at undersøge, om de kræver en motiveret ansøgning som en del af kvote 2-ansøgningen.

Bilag

Al dokumentation skal uploades på Optagelse.dk. Det er muligt at tilføje bilag til en allerede underskrevet ansøgning, men det skal ske inden for de frister, som uddannelsesstedet har fastsat.

Der kan være forskel på, hvornår de enkelte uddannelsessteder senest vil modtage bilag. Husk derfor at undersøge frister for upload af bilag på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside. Det er dit ansvar, at alle krævede bilag er uploadet og tilknyttet din ansøgning inden ansøgningsfristens udløb.

Du kan læse mere om upload af bilag på viden.stil.dk. 

• Læs mere om upload af bilag på viden.stil.dk.

Der er flere regler, du skal være opmærksom på, hvis du søger ind på en uddannelse, som du tidligere har været optaget på. Reglerne gælder for samme uddannelse, uanset om du søger ind på samme uddannelsessted, som du tidligere var optaget på, eller du søger ind på uddannelsen et andet sted i landet.

Søger du optagelse på en uddannelse, som du tidligere har meldt dig ud af, skal der gå mindst 5 måneder, før du kan optages på uddannelsen igen. Dette gælder, hvis du selv har meldt dig ud af uddannelsen.

Hvis uddannelsesstedet har meldt dig ud (fx pga. manglende overholdelse af studieaktivitetskrav eller mangel på flere eksamensforsøg), kan du søge om dispensation for at blive optaget igen, hvis uddannelsesstedet vurderer, at dine muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, fx fagligt eller helbredsmæssigt.

• Læs mere i Dispensation til optagelse på videregående uddannelse.

Når du søger optagelse på en uddannelse, du tidligere har meldt dig ud af, er det vigtigt at være opmærksom på, om du skal genoptages eller genindskrives.

Genoptagelse

Hvis du tidligere har været optaget på samme uddannelse uden at have bestået første år af uddannelsen, skal du søge om genoptagelse. Der er ansøgningsfrist for genoptagelse 15. marts kl. 12. Du skal ansøge på Optagelse.dk.

Genindskrivning

Hvis du har bestået, hvad der svarer til første år på den uddannelse, du søger ind på, skal du søge om genindskrivning. Uddannelsesinstitutionen beslutter selv, hvordan og hvornår du skal søge (typisk omkring 15. marts). Genindskrivning forudsætter, at der er en ledig studieplads på det trin i uddannelsen, som du kan genindskrives til.

Det er et krav, at man som ansøger til en videregående uddannelse i sin ansøgning på Optagelse.dk skal oplyse, om man tidligere har været optaget på andre videregående uddannelser, og hvilke uddannelseselementer man eventuelt har bestået. Uddannelsesstedet, man søger ind på, skal benytte oplysningerne til at vurdere, om der kan gives startmerit i den nye uddannelse, så du eventuelt kan gennemføre på kortere tid.

Dokumentation for beståede uddannelseselementer

Der skal vedlægges dokumentation for alle beståede uddannelseselementer og angives, hvor meget det eller de tæller i ECTS-point. Uddannelsesstederne kan have særlige krav til dokumentation for tidligere optagelse. Husk derfor at undersøge dokumentationskrav på uddannelsesstedets hjemmeside.

Hvis du er i gang med en uddannelse på ansøgningstidpunktet for den nye uddannelse, skal du efterfølgende - inden 5. juli - uploade dokumentation for beståede uddannelseselementer på Optagelse.dk.

Der er ingen fælles regler for selve godkendelsen af merit på de videregående uddannelser. Det er det enkelte uddannelsessted, som træffer beslutningen.

Bemærk: Reglen om begrænsning af dobbeltuddannelse er ophævet.

Uddannelsesloftet blev fjernet fra sommeroptaget 2020 og erstattet af kandidatreglen. Det betyder, at der ikke længere er nogen begrænsning for ansøgning, medmindre du har en kandidatuddannelse.

Har du færdiggjort en kandidatuddannelse, kan du således kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. Du kommer bagerst i køen, hvis du søger ind på en ny uddannelse. Det gælder både for erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor- og kandidatuddannelser.

Den 28. juli får du svar. Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Et afslagsbrev betyder, at du ikke er optaget på nogen af de uddannelser, du har søgt.

Tilbud om optagelse

Hvis du får et optagelsestilbud, så er det fra den prioritet, hvorpå du er blevet optaget. Hvis det er fx er din 3. prioritet, så betyder det, at du ikke kunne blive optaget på henholdsvis din 1. og 2. prioritet. Du hører ikke fra højere eller lavere prioriterede uddannelser.

Uddannelsesstederne bestemmer selv, hvordan de giver dig besked om optagelsestilbuddet.

• Læs mere i Optaget eller ikke optaget.

Har du fået afslag på optagelse, vil du blive henvist til en liste over årets ledige pladser på andre uddannelser og uddannelsessteder.

Der kan være flere grunde til at søge dispensation, fx manglende opfyldelse af adgangsgivende eksamen eller manglende opfyldelse af specifikke adgangskrav, begge dele på grund af særlige omstændigheder.

Undersøg praksis på det ønskede uddannelsessted

Hvis du vil søge dispensation, skal du i god tid inden ansøgningsfristernes udløb - og helst inden den 15. marts - kontakte det eller de uddannelsessteder, du ønsker at søge optagelse på, og forhøre dig om deres praksis.

Hvis du får dispensation på et uddannelsessted, så gælder den kun til søgte den uddannelse der.

• Læs mere i Dispensation til optagelse på videregående uddannelse.

Der kan ske fejl, når uddannelsesstederne behandler det ofte meget store antal ansøgninger. Hvis du ikke er blevet optaget på en uddannelse, og du mener, at det skyldes en fejl, skal du hurtigst muligt - og inden 2 uger - sende en skriftlig klage til uddannelsesstedet.

Optagelse på videregående uddannelser kan give anledning til spørgsmål. Få svar på de mest almindelige spørgsmål i artiklen nedenfor.

• Spørgsmål og svar om optagelse på videregående uddannelse.

Du kan få vejledning om uddannelsesvalg og ansøgning til de videregående uddannelser hos vejlederne ved Studievalg og eVejledning. Vejlederne kan hjælpe dig med at få overblik og idéer til dit uddannelsesvalg.

• eVejledning tilbyder vejledning via chat, telefon og e-mail – dag, aften og weekend
• Studievalg giver dig mulighed for at få vejledning ansigt til ansigt og via telefon og mail. Se også Studievalgs film om optagelse på en videregående uddannelse