Der gælder nogle generelle regler, når du søger videregående uddannelse via det fælles optagelsessystem på Optagelse.dk. Reglerne afgør, hvordan din ansøgning bliver behandlet.

De fleste uddannelsessteder benytter et kvotesystem, hvor ansøgerne kan optages gennem to kvoter.

I kvote 1 bliver du vurderet på baggrund af karaktergennemsnittet fra din adgangsgivende gymnasiale eksamen.

I kvote 2 bliver du også vurderet på andre faglige kriterier end din adgangsgivende eksamen. Hvis du har et andet adgangsgrundlag end en hel gymnasial eksamen (erhvervsuddannelse eller hf-enkeltfag), så skal du søge i kvote 2. Uddannelsesstederne fastlægger selv de kvote 2-kriterier, som du vurderes på, og de bestemmer antallet af kvote 2-pladser på de enkelte uddannelser. Det betyder, at der kan være stor forskel på kvote 2 fra uddannelsessted til uddannelsessted.

Hvis du har en adgangsgivende gymnasial eksamen og søger kvote 2, så bliver du automatisk prøvet i kvote 1. Så du skal ikke søge samme uddannelse i både kvote 1 og kvote 2.

Der er uddannelser, som du ikke kan søge i kvote 1. Det er primært uddannelser, hvor beståelse af optagelsesprøveog/eller optagelsessamtale er et adgangskrav. Her skal du søge inden 15. marts kl. 12.

Du må ikke være indskrevet ved mere end én videregående uddannelse ad gangen. Du må dog godt være indskrevet på en ordinær og en åben uddannelse samtidig, hvis det ikke er den samme uddannelse.

De almindelige ansøgningsfrister er den 5. juli kl. 12.00, hvis du søger gennem kvote 1, og den 15. marts kl. 12.00, hvis du søger gennem kvote 2.

Søg inden den 5. juli, når du:

• har en dansk gymnasial eksamen og skal vurderes på baggrund af dit karaktergennemsnit

Søg inden den 15. marts, når du:

• har brug for at blive vurderet på andet end blot dit gymnasiale karaktergennemsnit
• har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen, fx en erhvervsuddannelse eller enkelte hf-fag
• har en udenlandsk adgangsgivende gymnasial eksamen, herunder også en International Baccalauteate (IB) fra enten Danmark eller udlandet
• søger en uddannelse med beståelse af optagelsesprøve og/eller optagelsessamtale som adgangskrav

Bemærk: Hvis du har en international/udenlandsk gymnasial eksamen, der kan omregnes til den danske karakterskala, skal du stadig søge senest 15. marts, kl. 12.00, men vil blive vurderet i kvote 1. Det gælder fx for IB-ansøgere fra Danmark og for nordiske ansøgere.

Det er vigtigt at overholde ansøgningsfristerne. Ellers kommer du ikke i betragtning. Søg derfor i god tid.

Du skal søge om optagelse på Optagelse.dk. Se, hvordan du rent praktisk ansøger i Sådan søger du videregående uddannelse.

Det er din uddannelsesbaggrund, der bestemmer, hvilke videregående uddannelser du kan søge ind på, og hvordan du kan søge. De krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund, kaldes adgangsgrundlag. Mange videregående uddannelser kræver, at du har en hel gymnasial eksamen, kaldet adgangsgivende gymnasial eksamen.

Der findes også videregående uddannelser, der godkender andre typer af uddannelse eller kvalifikationer som adgangsgrundlag. Her kan bestemte erhvervsuddannelser eller hf-enkeltfag være et adgangsgrundlag.

Det er kun, hvis du har en hel gymnasial eksamen, at du kan søge både i kvote 1 og kvote 2. Hvis du ikke har en hel gymnasial eksamen, kan du kun søge gennem kvote 2 på de uddannelser, hvor din uddannelsesbaggrund er godkendt som adgangsgrundlag.

Mange uddannelser har også andre adgangskrav. Det kan være krav om:

• Fag bestået på et vist gymnasialt niveau (A, B eller C)
• Fag bestået med en vis minimumskarakter, der er højere end karakteren 2,0
• Den samlede adgangsgivende eksamen bestået med et mindste gennemsnit
• Bestået optagelsesprøve og/eller optagelsessamtale

Du kan finde de specifikke adgangskrav i uddannelsesartiklerne her på UddannelsesGuiden. Vær opmærksom på, at adgangskravene kan ændre sig over tid. Hvis kravene skærpes, skal det skal dog som udgangspunkt varsles mindst 2 år før, de træder i kraft.

Du skal opfylde adgangskravene for at kunne blive optaget uddannelsen. Hvis du ikke opfylder de specifikke adgangskrav om beståelse af et bestemt fagniveau eller ikke opfylder et eventuelt karakterkrav i et bestemt fag, så skal du supplere din eksamen. Men suppleringskurserne kan aldrig forbedre karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen. Læs mere i artiklen om gymnasial supplering.

Ud over at søge en studieplads har du mulighed for at søge en standby-plads. Standby er en prioriteret og begrænset venteliste. Hvis uddannelsesstedet får plads på uddannelsen, fordi nogle optagne takker "nej tak" til deres tilbudte studieplads, vil de tilbyde pladserne til ansøgere på standby-listen.

Der er ingen garanti for, at du bliver optaget det år, du har søgt, hvis du har fået en standby-plads. Hvis uddannelsesstedet ikke får plads på uddannelsen det år, vil de tilbyde dig et tilsagn om en studieplads det næste år. Det prioriteringsnummer, du giver en uddannelse, gælder både for selve optagelsesønsket og for standby-ønsket.

Får du en standby-plads, er dine lavere prioriterede uddannelsesønsker ikke længere relevante. Læs mere om standby.

En del videregående uddannelser har studiestart både sommer og vinter, dvs. i august/september og i januar/februar.

Uddannelsesstederne kan selv vælge, om uddannelser med både sommer- og vinterstart enten skal søges én gang eller op til to gange.

Hvis uddannelsen kun skal søges én gang, så søger du som udgangspunkt både sommer- og vinterstart. Du skal i din ansøgning angive, om du foretrækker vinterstart.

Selvom du siger nej til at foretrække vinterstart, er du stadig i spil til en vinterplads. Du kan altså ikke kun søge optagelse til sommerpladser. Adgangskvotienten er den samme, uanset om du optages sommer eller vinter. Det er uddannelsesstedet, der i sidste ende afgør, hvem af de optagne, der starter henholdsvis sommer og vinter. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider om deres principper for fordeling.

Hvis uddannelsen kan søges op til flere gange, er det fordi, uddannelsesstedet har valgt at oprette et sommerstartshold og et vinterstartshold hver for sig. Her kan du derfor vælge at søge kun det ene eller det andet starttidspunkt. Du kan også vælge at søge begge studiestarter med to ansøgninger. Hver studiestart har sin egen adgangskvotient.

Hvis du søger mere end én uddannelse, skal du prioritere dine ansøgninger, dvs. oplyse hvilken rækkefølge du ønsker at søge i. Din prioritering af uddannelser er vigtig. Du vil først blive prøvet på den højest prioriterede uddannelse, dernæst på nummer to, så nummer tre og så videre. Du får højst tilbudt én studieplads eller én standbyplads d. 26. juli.

Din ansøgning til en uddannelse bliver behandlet på lige fod med andre ansøgere, uanset hvilken prioritet du har givet den. Når du søger, sættes den automatisk ind i en prioriteringsrækkefølge. Du kan ændre i rækkefølgen helt frem til den 5. juli kl. 12.00.

Læs mere om prioritering.

Det er vigtigt, at du sikrer, at din ansøgning har den relevante og krævede dokumentation af dit adgangsgrundlag. Det skal ske i form af eksamensbeviser. Du kan se dit bevis fra din danske gymnasiale eksamen, når du har logget dig ind med NemID. Du skal uploade dit bevis, hvis din gymnasiale eksamen er gennemført før 2004 eller af andre grunde ikke er på Optagelse.dk.

Hvis du har bestået suppleringsfag, vil eksamensbeviser for disse typisk også være tilgængelig på Optagelse.dk. Ellers skal du uploade det som bilag og tilknytte det din ansøgning på Optagelse.dk. Læs mere i brugervejledningen på Optagelse.dk. Her fremgår det også, hvordan du lettest får eksamensbeviser uploadet til allerede underskrevne ansøgninger.

Hvis du søger i kvote 2, så kræves der dokumentation for de relevante aktiviteter, som du nævner i ansøgningen. Læs om kvote 2-kriterier og dokumentationskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider. Husk at undersøge, om de kræver en motiveret ansøgning som en del af kvote 2-ansøgningen.

Bilag

Al dokumentation skal uploades på Optagelse.dk. Det er muligt at tilføje bilag til en allerede underskrevet ansøgning, men det skal ske inden for de frister, som uddannelsesstedet har fastsat.

Der kan være forskel på, hvornår de enkelte uddannelsessteder senest vil modtage bilag. Husk derfor at undersøge frister for upload af bilag på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside. Det er dit ansvar, at alle krævede bilag er uploadet og tilknyttet din ansøgning inden ansøgningsfristens udløb.

Det er et krav, at man som ansøger til en videregående uddannelse i sin ansøgning på Optagelse.dk skal oplyse, om man tidligere har været optaget på andre videregående uddannelser, og hvilke uddannelseselementer man eventuelt har bestået. Uddannelsesstedet, man søger ind på, skal benytte oplysningerne til at vurdere, om der kan gives startmerit i den nye uddannelse, så du eventuelt kan gennemføre på kortere tid.

Der skal vedlægges dokumentation for alle beståede uddannelseselementer og angives, hvor meget det eller de tæller i ECTS-point. Uddannelsesstederne kan have særlige krav til dokumentation for tidligere optagelse. Husk derfor at undersøge dokumentationskrav på uddannelsesstedets hjemmeside.

Hvis du er i gang med en uddannelse på ansøgningstidpunktet for den nye uddannelse, skal du efterfølgende - inden 5. juli - uploade dokumentation for beståede uddannelseselementer på Optagelse.dk.

Der er ingen fælles regler for selve godkendelsen af merit på de videregående uddannelser. Det er det enkelte uddannelsessted, som træffer beslutningen.

Læs evt. mere​ om Begrænsning af dobbeltuddannelse.

Samme uddannelse

Søger du optagelse på en uddannelse, som du tidligere har meldt dig ud af, skal der gå mindst 5 måneder, før du kan optages på uddannelsen igen. Dette gælder, hvis du selv har meldt dig ud af uddannelsen. Bemærk: Reglen gælder for samme uddannelse uanset uddannelsessted.

Hvis uddannelsesstedet har meldt dig ud (fx pga. manglende overholdelse af studieaktivitetskrav eller mangel på flere eksamensforsøg), skal du søge om dispensation for at blive optaget igen. Læs mere i Dispensation til optagelse på videregående uddannelse.

Fra og med sommeroptagelsen 2017 er indført nogle begrænsninger i at tage en ny videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau som den, du allerede har gennemført.

Det betyder, at hvis du fx allerede har bestået en professionsbacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke optages på en ny professionsbacheloruddannelse, på en erhvervsakademiuddannelse eller på en bacheloruddannelse på et universitet.

Læs mere om de nye regler i Begrænsning af dobbeltuddannelse.

Den 26. juli får du svar. Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Et afslagsbrev betyder, at du ikke er optaget på nogen af de uddannelser, du har søgt. Hvis du får et optagelsestilbud, så er det fra den prioritet, hvorpå du er blevet optaget. Hvis det er fx er din 3. prioritet, så betyder det, at du ikke kunne blive optaget på henholdsvis din 1. og 2. prioritet. Du hører ikke fra højere eller lavere prioriterede uddannelser.

Om optagelsestilbuddet bliver sendt digitalt eller pr. post kan uddannelsesstederne selv bestemme. Læs evt. mere i artiklen Optaget eller ikke optaget. Har du fået afslag på optagelse, vil du blive henvist til en liste over årets ledige pladser på andre uddannelser og uddannelsessteder.

Der kan være flere grunde til at søge dispensation, fx manglende opfyldelse af adgangsgivende eksamen eller manglende opfyldelse af specifikke adgangskrav, begge dele på grund af særlige omstændigheder.

Hvis du vil søge dispensation, skal du i god tid inden ansøgningsfristernes udløb - og helst inden den 15. marts - kontakte det eller de uddannelsessteder, du ønsker at søge optagelse på, og forhøre dig om deres praksis.

Hvis du får dispensation på et uddannelsessted, så gælder den kun til søgte den uddannelse der.

Læs mere i Dispensation til optagelse på videregående uddannelse.

Der kan ske fejl, når uddannelsesstederne behandler det ofte meget store antal ansøgninger. Hvis du ikke er blevet optaget ved en uddannelse, og du mener, at det skyldes en fejl, skal du hurtigst muligt - og inden 2 uger - sende en skriftlig klage til uddannelsesstedet.

Optagelse på videregående uddannelser kan give anledning til spørgsmål. Se svaret på de mest almindelige.

Du kan få vejledning om uddannelsesvalg og ansøgning til de videregående uddannelser hos vejlederne ved Studievalg og eVejledning. Vejlederne kan hjælpe dig med at få overblik og idéer til dit uddannelsesvalg.

eVejledning giver personlig vejledning via chat, mail eller telefon dag, aften og weekend.

Studievalg findes som 7 regionale studievalgscentre, hvor du kan få personlig vejledning i åbningstiden.