Frequently Asked Questions
Artikel

Spørgsmål og svar om optagelse på videregående uddannelse

Her kan du se svar på de mest almindelige spørgsmål om optagelse på videregående uddannelser.

Måske kan du også finde svar på dit spørgsmål? Gå på opdagelse i svarene.

Fold alle afsnit ud

Hvornår er Optagelse.dk åben?

Optagelse.dk er åben for ansøgning til de videregående uddannelser fra den 1. februar og til kvote 1-ansøgningsfristen den 5. juli kl. 12.00.

Ved ansøgningsfristen til kvote 2, den 15. marts kl. 12.00, lukkes Optagelse.dk kortvarigt, hvorefter der åbnes for ansøgere med en dansk gymnasial eksamen, der kun ønsker at søge optagelse i kvote 1.

Søger du en uddannelse med vinterstart i løbet af efteråret, sker det ikke via Optagelse.dk, men via uddannelsesstedets egen hjemmeside.

Hvornår er der ansøgningsfrist?

Der er to ansøgningsfrister, når du skal søge videregående uddannelse:

  • Kvote 1 har ansøgningsfrist den 5. juli kl. 12.00. Kvote 1 er for dig, der søger optagelse på baggrund af karaktergennemsnittet i din danske gymnasiale eksamen. Bemærk: Hvis du har en udenlandsk/international gymnasial eksamen, er ansøgningsfristen d. 15. marts kl. 12.00.
  • Kvote 2 har ansøgningsfrist den 15. marts kl. 12.00. OBS: I 2020 er fristen for ansøgning på grund af Covid-19 udsat til 22. marts kl. 12.00. Kvote 2 er for dig, der søger med en anden baggrund end en gymnasial eksamen, og for dig, der ønsker at blive vurderet på andre kvalifikationer ud over din gymnasiale eksamen.

Bemærk: Nogle uddannelser med optagelsesprøve eller –samtale har ansøgningsfrist den 15. marts kl. 12.00. OBS: I 2020 er fristen for ansøgning på grund af Covid-19 udsat til 22. marts kl. 12.00.

Læs mere om Kvote 1 og Kvote 2.

Hvornår skal jeg søge vinterstart?

Mange uddannelser har vinterstart på deres uddannelser. I de fleste tilfælde skal du ansøge via Optagelse.dk med ansøgningsfrist den 15. marts i kvote 2 og den 5. juli i kvote 1 - også selvom du søger vinterstart.

Hvis der er ledige pladser til vinterstart efterfølgende, kan du søge direkte til uddannelsesstederne. Der er forskellige ansøgningsfrister på de forskellige uddannelsessteder - tjek på deres hjemmesider.

Enkelte uddannelsessteder har særskilt vinteroptag. Her søger du direkte til uddannelsesstederne, ligesom ved ledige pladser. Ansøgningsfristen for vinteroptag fastsættes af uddannelsesstederne, men den ligger typisk mellem oktober og december. Tjek på uddannelsesstedernes hjemmesider. 

Jeg har valgt forkert. Hvornår kan jeg søge en ny uddannelse?

Som hovedregel er der ansøgningsfrist til de videregående uddannelser den 15. marts i kvote 2 og den 5. juli i kvote 1 - også for uddannelser med vinterstart. Enkelte uddannelser har dog en særskilt vinteransøgningsfrist, ligesom uddannelser med ledige pladser optager ved en intern ansøgningsfrist i løbet af efteråret. Tjek de enkelte uddannelsessteders hjemmesider for mere information.

Må jeg søge ny uddannelse, mens jeg er optaget på en anden?

Ja, det må du gerne. Du må dog ikke være indskrevet på to videregående uddannelser på en gang. Det er derfor vigtigt, at du melder dig ud af din nuværende uddannelse, hvis du får tilbudt og siger ja tak til en ny studieplads. Udmeldelsen skal ske før studiestart på den nye uddannelse.

Du skal i din ansøgning skal angive, at du er optaget på en videregående uddannelse. Du skal også angive, hvor mange ECTS-point, du forventer at have bestået inden studiestart på den nye uddannelse.

Kan jeg tage mere end én videregående uddannelse?

Ja, det kan du. Reglen om begrænsning af dobbeltuddannelse er ophævet. Det betyder, at du igen kan tage mere end én videregående heltidsuddannelse.

Hvis du har fuldført en kandidatuddannelse, kan du dog kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser.

Kan jeg blive overflyttet til et andet uddannelsessted?

Nej, den tilbudte studieplads er på et bestemt uddannelsessted, og det vil være der, du skal starte. Efter minimum ét års beståede eksamener, kan du søge om overflytning til et andet uddannelsessted med samme uddannelse. Men dette er noget, som kun det andet uddannelsessted kan vurdere.

Læs mere i artiklen Studieskift.

Skal jeg søge i kvote 1 eller kvote 2?

Hvis du ønsker at søge i kvote 1, skal du have en gymnasial uddannelse; du bliver i kvote 1 vurderet på dit karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen. Ved at se på adgangskvotienten fra sidste år på den ønskede uddannelse kan du vurdere, om du alene ønsker at blive vurderet i kvote 1, altså ud fra dit karaktergennemsnit.

Adgangskvotienterne fra sidste optagelse kan du se i uddannelsesartiklerne på UddannelsesGuiden. Husk, at adgangskvotienten kan stige, hvis der fx er flere ansøgere i år, eller der er færre pladser. Læs mere i artiklen Hvad er en adgangskvotient?

Hvis du tvivler på, at dit karaktergennemsnit er højt nok til, at du kan blive optaget i kvote 1, kan du overveje at søge i kvote 2. Når du søger i kvote 2 og har en gymnasial uddannelse, bliver du samtidig automatisk vurderet i kvote 1. Du søger dermed både kvote 1 og kvote 2-pladserne på uddannelsen. Husk dog altid at undersøge kvote 2-kriterierne på uddannelsesstedets hjemmeside og se, om du kan matche kriterierne. 

Hvis du søger på baggrund af en erhvervsuddannelse med eux, kan du søge i både kvote 1 og kvote 2.

Hvis du søger på baggrund af en erhvervsuddannelse uden eux kan du kun søge i kvote 2.

Læs mere om kvote 1 og kvote 2.

Hvordan bliver jeg vurderet i kvote 1?

I kvote 1 bliver du alene vurderet på karaktergennemsnittet i din færdiggjorte gymnasiale uddannelse. Det er en forudsætning, at du opfylder alle specifikke adgangskrav til uddannelsen. Hvis du inden ansøgningsfristen den 5. juli kl. 12.00 mangler at opfylde et enkelt specifikt adgangskrav, accepterer de fleste uddannelser, at du sommersupplerer.

Se mere i artiklen Sommersupplering

Dit karaktergennemsnit er det gennemsnit, der står på dit endelige eksamensbevis. Hvis du har haft ekstra A-fag på din gymnasiale uddannelse, er den bonus, du får for det – Bonus A – allerede medregnet her. 

Hvordan bliver jeg vurderet i kvote 2?

I kvote 2 bliver du vurderet efter kriterier, som det enkelte uddannelsessted selv fastsætter. Derfor kan kvote 2-kriterierne være forskellige på de forskellige uddannelser og uddannelsessteder.

Kvote 2-kriterier kan være optagelsesprøve, optagelsessamtale, karaktererne i bestemte fag eller erfaringer fra fx erhvervsarbejde, udlandsophold og højskole. Nogle steder bliver du også vurderet på en motiveret ansøgning.

Undersøg altid kvote 2-kriterierne på uddannelsesstedernes hjemmesider. Samme uddannelse kan have meget forskellige kvote 2-kriterier forskellige steder i landet.

Det er også vigtigt, at du undersøger, hvilken dokumentation du skal uploade som bilag til din ansøgning, og hvornår du skal uploade.

Læs mere om kvote 2 og motiveret ansøgning.

Påvirker det mine chancer i kvote 1, at jeg har søgt i kvote 2?

Nej, det påvirker ikke dine chancer for at blive optaget i kvote 1, at du har søgt uddannelsen i kvote 2. Hvis du har en gymnasial eksamen, vil du altid først blive vurderet i kvote 1. Hvis dit karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen er højt nok, får du en tilbudt en kvote 1-plads. Hvis ikke, er du stadig i spil til en kvote 2-plads.

Hvad betyder ECTS?

ECTS er et europæisk pointsystem, der gør det lettere at sammenligne videregående uddannelser på tværs af lande og uddannelsessteder. ECTS står for European Credit Transfer System og bruges blandt andet til at vurdere meritmuligheder og til at få anerkendt studier, som man har taget i et andet land eller i en anden by.

Et års fuldtidsstudium svarer til 60 ECTS. Læs mere i artiklen om ECTS.

Jeg er fra et andet nordisk land, hvordan søger jeg ind?

Du kan søge videregående uddannelser på lige fod med danske ansøgere - det vil sige både i kvote 1 og kvote 2.

Hvis du har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er ansøgningsfristen altid 15. marts kl. 12, og du skal søge digitalt via Optagelse.dk. Der er en række forhold, du skal være særligt opmærksom på.

Som udenlandsk ansøger uden CPR-nummer og NemID skal du gøre følgende:

  • Indtaste oplysninger om dig selv og din adgangsgivende eksamen på Optagelse.dk
  • Uploade bevis for din adgangsgivende eksamen
  • Printe og underskrive en underskriftside, når du har udfyldt dine ansøgninger
  • Sende underskriftsiden til uddannelsesstedet
  • Ansøge senest 15. marts kl. 12.00

Læs mere i artiklen Nordisk ansøger til videregående uddannelse i Danmark

Læs mere i artiklen Underskriftside

Hvor mange gange kan jeg søge en videregående uddannelse?

Der er ingen regler for, hvor mange gange du kan søge optagelse. Der er heller ingen begræsninger i forhold til, hvor mange gange, du kan skifte studium.

Kan jeg besøge uddannelserne, inden jeg søger?

Det er en rigtig god idé at besøge de uddannelser, som du er interesseret i at søge ind på. Langt de fleste uddannelser holder åbent hus op til ansøgningsfristen i kvote 2 den 15. marts kl. 12.00. På nogle uddannelser er der også mulighed for at være ’Studerende for en dag’.

Hold øje med uddannelsernes hjemmesider for datoer og tidspunkter.

I efteråret (normalt uge 43) er der studiepraktik på en lang række videregående uddannelsessteder. Tjek www.studiepraktik.nu.

Hvordan vælger jeg uddannelse?

På UddannelsesGuiden findes der flere værktøjer, du kan bruge til at få overblik over uddannelses- og jobmuligheder og til at sammenligne uddannelser.

Hvis du har spørgsmål om bestemte uddannelsers indhold, struktur og undervisningsform, kan du se uddannelsesstedernes hjemmesider. Her kan du også holde øje med åbent hus-arrangementer, hvor du kan få mere information, tale med studerende og danne dig et godt indtryk af, om uddannelserne er noget for dig.

Du er også velkommen til at kontakte eVejledning  eller Studievalg, hvis du har brug for individuel vejledning i forhold til dit uddannelsesvalg.

  • eVejledning tilbyder vejledning via chat, telefon og e-mail – dag, aften og weekend
  • Studievalg giver dig mulighed for at få vejledning ansigt til ansigt

Se UddannelsesGuidens værktøjer.

Hvad er specifikke adgangskrav?

Mange videregående uddannelser har specifikke adgangskrav, altså bestemte fag, som man skal have bestået på bestemte niveauer for at kunne søge optagelse. Du kan se de specifikke adgangskrav i de enkelte uddannelsesartikler. 

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, har du mulighed for at tage fag via Gymnasial supplering.

I værktøjet Adgangskortet kan du se, hvilke uddannelser din fagkombination giver adgang til.

Læs evt. om de forskellige typer adgangskrav i artiklen Adgangskrav til de videregående uddannelser.

Har jeg bestået mit fag?

Hvis du er i tvivl, om du har bestået et fag, du fx skal bruge som specifikt adgangskrav, skal du se på alle de karakterer, der er i faget, på dit eksamensbevis. Gennemsnittet af disse skal være mindst 2,0.

Vær opmærksom på, at de enkelte karakterer, der indgår i faget, kan have forskellig vægtning. I dette tilfælde vil gennemsnittet være et vægtet gennemsnit. Vægtningen fremgår af eksamensbeviset.

Hvis du fortsat er i tvivl, skal du kontakte den skole, hvor du har taget din eksamen, og høre, hvordan du er stillet.

Jeg opfylder ikke de specifikke adgangskrav, hvad gør jeg?

Du kan supplere for at opfylde specifikke adgangskrav til en bestemt videregående uddannelse ved at tage et gymnasialt suppleringskursus. Suppleringskurser er primært tilrettelagt som komprimerede forløb på op til 12 uger eller som sommersupplering. Vælger du sommersupplering, skal du søge under reglerne for betinget optagelse.

På de komprimerede forløb kan du søge SU.

Ansøgningsfristerne til følgende:

  • Forårskurser: 1. december
  • Sommerkurser: 5. juli
  • Efterårskurser: 15. august

Læs mere om Gymnasiale suppleringskurser og Sommersupplering.

Der kan være andre muligheder for at komme til at opfylde de specifikke adgangskrav. Se mere i artiklen om Faglige suppleringsmuligheder.

Kan jeg supplere i sommerferien?

Hvis du mangler at opfylde et specifikt adgangskrav, accepterer de fleste uddannelsessteder, at du supplerer et fag i sommerferien. Start med at tjekke på uddannelsesstedernes egne hjemmesider, om de accepterer sommersupplering, eller se oversigten i artiklen Sommersupplering.

Når du søger på Optagelse.dk, skal du markere, at du supplerer i et fag, der afsluttes efter den 5. juli. Du skal også skrive det fag og niveau, det drejer sig om, og hvornår du forventer at afslutte faget. Hvis du d. 28. juli får at vide, at du er optaget på uddannelsen, er det en betinget optagelse. Det betyder, at du skal bestå faget og dokumentere det for at kunne starte.

Se oversigten over sommersupplering, og læs mere om betinget optagelse i artiklen Sommersupplering .

Hvordan er det at sommersupplere?

Sommersupplering er en mulighed for dig, der mangler et fag eller niveau for at opfylde de specifikke adgangskrav til den uddannelse, du søger. Du skal dog altid huske at undersøge, om den ønskede uddannelse accepterer sommersupplering.

Accepterer uddannelsen, at du sommersupplerer, søger du betinget optagelse. Hvis du 28. juli får tilbudt en studieplads på uddannelsen, er pladsen betinget af, at du består din sommersupplering inden studiestart. Består du ikke, eller er du stoppet undervejs, mister du den tilbudte studieplads. Du får heller ikke tilbudt plads på andre uddannelser, du har søgt.

Det er krævende at sommersupplere:

  • Der er mødepligt i de 5-6 uger, kurset varer
  • Du vil typisk have 37 timers undervisning om ugen

Husk, at du kun har ét forsøg til at supplere under GS-vilkår med komprimeret forløb og mulighed for SU. Hvis du stopper før tid eller ikke består kurset, vil du ikke kunne tage faget igen under GS-vilkår, men kun som gymnasialt enkeltfag.

Læs mere om sommersupplering.

Hvad er standby?

Standby er en form for venteliste. Du kan søge en standby-plads samtidig med, at du søger en almindelig studieplads. Hvis dit karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen ikke helt rækker til at blive direkte optaget, kan du måske få en standby-plads.

Din standby-plads kan betyde, at du får tildelt en plads samme år, som du har søgt, hvis én eller flere af de optagne ansøgere takker nej til deres studieplads. Får du ikke en plads på denne måde, er du garanteret en plads på uddannelsen året efter. Du får et tilsagn om denne plads.

Læs mere i artiklen Standby til optagelse på videregående uddannelse.

Hvad skal jeg overveje, før jeg søger standby?

Med standby-ordningen kan du forøge dine chancer for at blive optaget på en bestemt uddannelse, men du skal være villig til måske først at starte året efter.

Når du markerer, at du ønsker at søge en standby-plads (som er en plads på venteliste), bliver det først vurderet, om du kan optages via kvote 1 eller kvote 2. Hvis ikke du kan det, vurderes det, om du kan blive tilbudt en standby-plads. Får du tilbudt en standby-plads, kan det betyde, at du først kommer i gang med uddannelsen næste år.

Dine muligheder for at starte allerede i år afhænger af, hvor højt du står på listen, og om nogen takker nej til deres tilbudte studieplads. Får du tilbudt en standby-plads, betyder det også, at du ikke får tilbudt en lavere prioriteret uddannelse, selvom du kunne være blevet optaget på den.

Læs mere i artiklen Standby til optagelse på videregående uddannelse.

Jeg har fået tilbudt en standby-plads. Hvad gør jeg nu?

Hvis du får tilbud om en standby-plads, får du ikke samtidig andre tilbud. Du vil altså ikke kunne komme ind på en uddannelse, du har søgt på en lavere prioritet.

Uddannelsesstedet fastsætter selv, hvor mange standby-pladser de tilbyder. Men de kan ikke sige, hvor stor din chance er for at komme i gang i år. Det afhænger af, hvor mange af de ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads 28. juli, der takker nej til deres plads.  

Uddannelsesstedet skriver i deres tilbud til dig, hvor længe du skal stå standby til en studieplads i år. Hvis du ikke får tilbudt en studieplads i den periode, får du tilsagn om en plads på uddannelsen til næste optagelse.

Læs mere i artiklen Standby til optagelse på videregående uddannelse.

Hvorfor skal jeg prioritere mine ansøgninger?

Du vil højst blive tilbudt én studieplads eller én standby-plads. Det er derfor vigtigt, at du prioriterer dine ansøgninger, efter hvilken uddannelse du helst vil optages på, og sætter de andre uddannelsesønsker ind i rækkefølge derefter.

Læs mere i artiklen Prioritering.

Kan jeg ændre i mine prioriteringer?

Du kan ændre din prioriteringsrækkefølge på Optagelse.dk indtil ansøgningsfristen den 5. juli kl. 12.00. Det gælder uanset, om du søger i kvote 1 eller kvote 2.

Du kan også slette ansøgninger, du har fortrudt, indtil ansøgningsfristen den 5. juli kl.12.00. 

Se mere i vejledningen Hvordan ændrer jeg i prioriteringsrækkefølgen?

Efter ansøgningsfristen kan du hverken ændre i din prioriteringsrækkefølge eller slette dine ansøgninger. Det er derfor vigtigt, at du i tide ser dine ansøgninger igennem og sikrer, at det er de rette uddannelser, du har søgt, og de rette prioriteringer, du har foretaget.

Læs mere om Prioritering.

Kan jeg forbedre mit gennemsnit?

Når du har afsluttet din gymnasiale eksamen, ligger dit gennemsnit som udgangspunkt fast. Du kan ikke forbedre det.

Hvis du undervejs i din gymnasiale eksamen har taget ekstra fag på A-niveau, vil dit karaktergennemsnit blive ganget med 1,03, hvis du har ét ekstra fag på A-niveau. Hvis du har to ekstra fag på A-niveau, ganges gennemsnittet med 1,06. Det gangede gennemsnit vil fremgå af dit eksamensbevis. Læs mere om i artiklen Bonusordninger.

Der er nye regler for dig, der afslutter din gymnasiale eksamen efter maj 2020. Det betyder, at hvis du tager et gymnasialt suppleringskursus for at opfylde de specifikke adgangskrav herefter, vil karakteren i faget kunne trække dit gennemsnit ned, hvis den er lavere end dette. Får du en karakter, der er bedre end dit gennemsnit, vil du ikke kunne forbedre dit gennemsnit. Læs mere om de nye regler i artiklen Genberegning af karaktergennemsnit.

Hvordan fordeles pladserne i kvote 1?

Efter ansøgningsfristen d. 5. juli går uddannelsesstederne i gang med at vurdere kvote 1-ansøgningerne. De tjekker, at ansøgerne opfylder de specifikke adgangskrav eller vil gøre det inden studiestart. Derefter starter de med at optage den ansøger, der har det højeste karaktergennemsnit. De fortsætter med ansøgeren med det næsthøjeste gennemsnit og nedefter, indtil der ikke er flere pladser i kvote 1. Den sidst optagne ansøgers karaktergennemsnit bliver adgangskvotient på uddannelsen.

Læs mere i artiklen Hvad er en adgangskvotient?

Hvad bliver adgangskvotienten i år?

Adgangskvotienten kan ikke forudsiges. Den kan stige, falde eller være den samme som sidste år.

Adgangskvotienten afhænger af følgende:

  • Antal ansøgere til den enkelte uddannelse
  • Ansøgernes karaktergennemsnit
  • Uddannelsens antal studiepladser i kvote 1

Det eneste, man kender, er adgangskvotienten fra forrige optagelse. Den kan give dig en fornemmelse af, om du har en god chance for optagelse i kvote 1. Du finder adgangskvotienterne fra sidste optagelse i artiklerne om de enkelte uddannelser eller i den samlede oversigt.

Se oversigten over adgangskvotienterne ved sidste optagelse.

Jeg bliver student i år, hvornår skal jeg søge kvote 1?

Du kan søge før eller efter, at du har bestået din samlede gymnasiale eksamen.

Det er nemmest at søge, efter at du har fået dit endelige eksamensbevis, men du skal søge inden fristen den 5. juli kl. 12.00. 

Dit eksamensbevis er typisk tilgængeligt på Optagelse.dk 2-3 dage efter din sidste eksamen. Du vil kunne se det, når du logger ind på Optagelse.dk med NemID. Uddannelsesstederne vil automatisk få dit eksamensbevis, når du har underskrevet din ansøgning. 

Hvis du søger, før du bliver student, ligger dit eksamensbevis af gode grunde ikke på Optagelse.dk, når du underskriver din ansøgning.  Derfor skal du aktivt logge ind på Optagelse.dk igen og tjekke for nye eksamensbeviser efter din afsluttende eksamen og inden den 5. juli kl. 12.00. Dit karaktergennemsnit vil ikke fremgå af selve ansøgningen, men uddannelsesstedet kan se det på eksamensbeviset, som de får som nyt bilag, når du har godkendt eksamensbeviset. Se, hvordan du gør i vejledningen Student i år - hvordan får jeg eksamensbeviset med i min ansøgning?

Hvornår og hvor får jeg svar på min ansøgning?

Alle ansøgere får svar den 28. juli. Nogle får svar kort efter midnat, andre i løbet af dagen.

Hvis du får tilbudt en studieplads eller en standby-plads, får du digitalt svar direkte fra uddannelsesstedet via e-mail, e-Boks eller uddannelsesstedets egen optagelsesportal.

Du skal - inden for en frist, som uddannelsesstedet angiver - takke ja til din plads, hvis du fortsat ønsker den. Hvis det ikke sker, bortfalder tilbuddet.

Hvis du ikke er blevet optaget på en uddannelse, får du et samlet afslag fra Den Koordinerede Tilmelding. Har du dansk CPR-nummer, får du afslaget via e-Boks. Hvis du ikke har dansk CPR-nummer eller e-Boks, får du afslaget via e-mail.

Læs mere i artiklen Optaget eller ikke optaget.

Hvorfor har jeg kun fået svar fra ét uddannelsessted?

Selv om du har søgt flere uddannelser, vil du kun få tilbudt én studieplads, og det vil være på den højeste af dine prioriteter, hvor du har kunnet få plads. Hvis det fx er din 3. prioritet, der tilbyder dig en studieplads, betyder det, at du ikke kunne optages på hverken din 1. eller 2. prioritet.

Du hører ikke fra andre søgte uddannelsessteder. Nogle sender dog link til egne optagelsessider eller -portaler, hvor du vil kunne logge på og se, om du er blevet optaget eller ej.

Hvad sker der, hvis jeg takker nej til en tilbudt studieplads?

Hvis du har fået tilbud om en studieplads, men nu har fortrudt, kan du takke nej til pladsen. Det vil ikke påvirke dine muligheder for at blive optaget, hvis du søger uddannelse igen senere.

Din studieplads gælder til en bestemt uddannelse på et bestemt uddannelsessted. Du vil ikke kunne bytte pladsen til et andet uddannelsessted med samme uddannelse.

Hvis du har fået et tilbud om en studieplads, men gerne vil vente et år med at starte, er du nødt til at takke nej til pladsen og søge igen næste år. Du vil ikke kunne gemme din plads til næste år – den gælder kun i det kommende studieår.

Hvordan søger jeg en ledig plads?

Hvis du opfylder adgangskravene til en uddannelse på listen over ledige pladser, kan du søge, også selvom du ikke har søgt optagelse via kvote 1 og kvote 2.

Du skal søge direkte til det enkelte uddannelsessted, enten via ansøgningsskema eller digitalt, hvis uddannelsesstedet giver mulighed for det. Du skal ikke søge via Optagelse.dk.

Uddannelsesstedet bestemmer selv, hvordan de fordeler pladserne. Nogle steder optager man ansøgere, efterhånden som ansøgningerne kommer ind, altså efter først til mølle-princippet. Andre steder vurderer man ansøgningerne samlet efter en bestemt dato. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside og i artiklen Ledige pladser.

Du kan godt søge en ledig plads, selv om du har fået tilbudt en plads d. 28. juli.

Læs mere i artiklen Ledige pladser.

Jeg har fået afslag. Hvad kan jeg gøre?

Hvis du ikke blev optaget på nogen af de uddannelser, som du har søgt, har du stadig mulighed for at søge ledige pladser på andre uddannelser. Du kan læse mere om, hvordan du søger, og hvad du skal være opmærksom på, i artiklen Ledige pladser.

En anden strategi kan være at se på, hvordan du kan forbedre dine chancer for optagelse næste år. Læs mere i artiklen Afslag på optagelse.

Spørgsmål til kvote 1?

Skal du søge optagelse på videregående uddannelse?

Få hurtigt svar i kvote 1-chatten

Live-vejledning i dag fra kl. 9-21.