Den 26. juli sendes der svar ud til alle ansøgere. Nogle får svar ganske kort efter midnat, og i andre tilfælde kommer svaret i løbet af dagen.

Hvis du får svar med tilbud om en studieplads, kommer tilbuddet direkte fra uddannelsesstedet pr. mail, e-boks eller via en portal - se hvordan i Optaget eller ikke optaget. Inden for den frist, som uddannelsesstedet angiver, skal du takke ja til din plads, hvis du fortsat ønsker den. Hvis ikke det sker, bortfalder tilbuddet.

Hvis du får svar om, at du ikke har fået tilbudt en studieplads, eller du har fortrudt valget af studium, har du mulighed for at søge en plads på ét af de studier, der har ledige pladser. Listen kan du finde på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Hvis du får tilbudt en studieplads eller en standby-plads, kommer tilbuddet direkte fra uddannelsesstedet. Uddannelsesstede giver dig svar digitalt (enten via uddannelsesstedets egen optagelsesportal, mail eller eBoks). Se en oversigt over, hvordan du får svar på Optaget eller ikke optaget?.

Hvis du ikke er blevet optaget på en uddannelse, får du et samlet afslag fra Den Koordinerede Tilmelding. Hvis du har dansk cpr. nummer, får du afslaget via e-Boks. Hvis du ikke har dansk cpr.nummer eller e-boks, får du afslaget via e-mail.

Selvom du har søgt flere prioriteter, vil du kun få tilbudt én studieplads – på den højeste af dine prioriteter, hvor du har kunnet få plads. Hvis det fx er din 3. prioritet, der tilbyder dig en studieplads, betyder det, at du ikke kunne optages på hverken din 1. eller 2. prioritet.

Du hører ikke fra de andre uddannelsessteder, hvor du også har søgt. Nogle uddannelsessteder har dog sendt link til deres egne optagelsessider eller -portaler, og her vil du kunne logge på og se, om du er blevet optaget på de søgte uddannelser eller ej.

Hvis du har fået tilbud om en studieplads, men nu har fortrudt, kan du takke nej til pladsen. Det vil ikke påvirke dine muligheder for at blive optaget senere, hvis du søger uddannelse igen.

Din studieplads gælder til en bestemt uddannelse på et bestemt uddannelsessted. Du vil ikke kunne bytte pladsen til et andet uddannelsessted med samme uddannelse.

Hvis du har fået et tilbud om en studieplads, men gerne vil vente et år med at starte, er du nødt til at takke nej til pladsen og søge igen næste år. Du vil ikke kunne gemme din plads til næste år – den gælder kun i det kommende studieår.

Alle, der opfylder adgangskravene til en uddannelse på listen over ledige pladser, kan søge, også selvom du ikke har søgt optagelse igennem kvote 1 og 2.

Du skal søge direkte til det enkelte uddannelsessted, enten via ansøgningsskema eller digitalt, hvis uddannelsesstedet giver mulighed for det. Du skal ikke søge via Optagelse.dk

Uddannelsesstedet bestemmer selv, hvordan de fordeler pladserne. Nogle steder optager man ansøgere, efterhånden som ansøgningerne kommer ind, altså efter ’Først til Mølle-princippet’. Andre steder vurderer man ansøgningerne samlet efter en bestemt dato. Tjek for information om dette på uddannelsesstedets hjemmeside og i artiklen Ledige pladser.

Du kan godt søge en ledig plads, selvom du har fået tilbudt en plads d. 26. juli.

Læs mere om ledige pladser.

Hvis du ikke blev optaget på nogle af de uddannelser, som du havde søgt i år, har du stadig mulighed for at søge ledige pladser på andre uddannelser. Du kan læse mere om, hvordan du søger, og hvad du skal være opmærksom på i artiklen om ledige pladser.

En anden strategi kan være at se på, hvordan du kan forbedre dine chancer for optagelse næste år. Du kan læse mere om, hvordan du kan forbedre dine chancer i artiklen Afslag på optagelse.

Hvis du får tilbud om en standby-plads, får du ikke samtidig andre tilbud. Du vil altså ikke kunne komme ind på en uddannelse, du har søgt på en lavere prioritet.

Uddannelsesstedet fastsætter selv, hvor mange standby-pladser de tilbyder. Men de kan ikke sige dig, hvor stor din chance er for at komme i gang i år . Det afhænger af hvor mange af de, som har fået tilbudt en studieplads 26. juli, der takker nej til deres plads.  

Uddannelsesstedet skriver i deres tilbud til dig, hvor længe du skal stå standby til en studieplads i år. Hvis du ikke får tilbudt en studieplads i den periode, får du tilsagn om en plads på uddannelsen til næste optagelse.

Læs mere om Standby.

Standby er en form for venteliste. Du kan søge en standby-plads samtidig med, at du søger en almindelig studieplads. Hvis dit gennemsnit ikke helt rækker til at blive direkte optaget, kan du måske få en standby-plads.

Din standby-plads kan betyde, at du får tildelt en plads samme år, som du har søgt, hvis én eller flere af de optagne takker nej til deres studieplads. Får du ikke en plads på denne måde, er du garanteret en plads på uddannelsen året efter. Du får et tilsagn om denne plads. Læs mere om standby.

Med standby-ordningen kan du forøge dine chancer for at blive optaget på en bestemt uddannelse, men du skal være villig til måske først at starte året efter.

Når du markerer, at du ønsker at søge en standby-plads (som er en plads på venteliste), bliver det først vurderet, om du kan optages via kvote 1 eller kvote 2. Hvis ikke du kan det, vurderes det, om du kan blive tilbudt en standby-plads. Får du tilbudt en standby plads, kan det betyde, at du først kommer i gang med uddannelsen næste år.

Dine muligheder for at starte allerede i år afhænger af, hvor højt, du står på listen og om nogen takker nej til deres tilbudte studieplads. Får du tilbudt en standby-plads, betyder det også, at du ikke får tilbudt en lavere prioriteret uddannelse, selvom du kunne være blevet optaget på den.

Læs mere om standby.

Når du har afsluttet din gymnasiale eksamen, ligger dit gennemsnit som udgangspunkt fast. Du kan ikke forbedre eller ændre det. De første to år efter eksamen bliver dit gennemsnit ganget med 1,08, når du søger ind på en videregående uddannelse i kvote 1. Det sker automatisk på optagelse.dk.

Vær opmærksom på, at denne regel gælder for sidste gang ved optagelsen 2019. Den bliver afskaffet fra optagelsen 2020.

Men udover det kan du ikke ændre gennemsnittet. Hvis du tager et gymnasialt suppleringskursus eller et HF-enkeltfag vil det ikke kunne forbedre eller forværre dit gennemsnit til vurderingen i kvote 1. Du kan ikke forbedre dine muligheder ved at tage en ny gymnasial uddannelse, da det altid vil være gennemsnittet fra din første gymnasiale uddannelse, der bruges til vurdering i kvote 1. Læs mere om bonusordninger.

Ovenstående gælder for dig, der har afsluttet din gymnasiale eksamen inden d. 1. maj 2020.

Fra 2020 kommer der nye regler for dig, der afslutter din gymnasiale eksamen efter maj 2020. Det betyder, at hvis du tager et gymnasialt suppleringskursus for at opfylde de specifikke adgangskrav derefter, vil karakteren i faget kunne trække dit gennemsnit ned, hvis den er lavere end dette. Får du en karakter, der er bedre end dit gennemsnit, vil du ikke kunne forbedre dit gennemsnit. Læs mere om de nye regler for GS og beregning.

I kvote 1 bliver du alene vurderet på karaktergennemsnittet på din færdiggjorte gymnasiale uddannelse. Det er en forudsætning, at du opfylder alle specifikke adgangskrav til uddannelsen. Hvis du inden ansøgningsfristen 5. juli kl. 12 mangler at opfylde et enkelt specifikt adgangskrav, accepterer de fleste uddannelser at du sommersupplerer.

Dit karaktergennemsnit er det gennemsnit, der står på dit endelige eksamensbevis. Hvis du har haft ekstra A-fag på din gymnasiale uddannelse, er den bonus, du får for det – Bonus A – allerede medregnet her. Hvis du søger senest 2 år efter din afsluttende eksamen, bliver dit karaktergennemsnit ganget med 1,08 på grund af Bonus for tidlig studiestart. Du skal ikke selv foretage dig noget, det sker automatisk på Optagelse.dk eller af uddannelsesstedet.

Ansøgningsfrist for ansøgere med dansk gymnasial uddannelse: 5. juli kl. 12.00.

Ansøgningsfrist for ansøgere med udenlandsk/international gymnasial uddannelse: 15. marts kl. 12.00.

Efter ansøgningsfristen d. 5. juli går uddannelsesstederne i gang med at vurdere kvote 1-ansøgningerne. De tjekker, at ansøgerne opfylder de specifikke adgangskrav eller vil gøre det inden studiestart. Derefter starter de med at optage den ansøger, der har det højeste karaktergennemsnit. De fortsætter nedefter, til der ikke er flere pladser i kvote 1 og der ikke optages flere ansøgere.

Det gennemsnit, de er nået til, bliver adgangskvotienten.

Adgangskvotienten kan ikke forudsiges. Den kan enten falde eller stige. Den afhænger både af hvor mange, der søger uddannelsen og af hvad de har i gennemsnit. Den afhænger også af antallet af studiepladser i kvote 1. Det eneste, man kender, er adgangskvotienten fra sidste års optagelse. Den kan give dig en fornemmelse af, om du har en god chance for optagelse i kvote 1. Du finder adgangskvotienterne fra sidste år på artiklerne om de enkelte uddannelser. Se alle adgangskvotienterne eller læs mere i artiklen: KOT - optagelsesregler i kvote 1.

Du kan søge før eller efter, at du har bestået din samlede gymnasiale eksamen. Det er nemmest at vente til efter, du har fået dit endelige eksamensbevis, men inden 5. juli kl. 12.00. Dit eksamensbevis er tilgængeligt på Optagelse.dk typisk 2-3 dage efter din sidste eksamen. Du vil kunne se det, når du logger dig ind på optagelse.dk med NemID. Uddannelsesstederne vil automatisk få dit eksamensbevis, når du har underskrevet din ansøgning. 

Hvis du søger før, du bliver student, ligger dit eksamensbevis af gode grunde ikke på Optagelse.dk, når du underskriver din ansøgning.  Derfor skal du aktivt logge dig ind på optagelse.dk igen og tjekke for nye eksamensbeviser efter din afsluttende eksamen og inden den 5. juli kl. 12.00. Dit karaktergennemsnit vil ikke fremgå af selve din ansøgning, men uddannelsesstedet kan se det på eksamensbeviset, som de får som nyt bilag, når du har godkendt eksamensbeviset. Se hvordan du gør på Student i år - hvordan får jeg eksamensbeviset med i min ansøgnng?

I kvote 2 bliver du vurderet efter kvote 2-kriterier, som hvert uddannelsessted selv fastsætter. Derfor kan kvote 2-kriterierne være forskellige på de forskellige uddannelser og uddannelsessteder. Det kan være optagelsesprøve, optagelsessamtale, karaktererne i bestemte fag eller erfaringer fra fx erhvervsarbejde, udlandsophold og højskole. Mange steder bliver du også vurderet på en motiveret ansøgning.

Undersøg altid kvote 2-kriterierne på uddannelsesstedernes hjemmesider. Samme uddannelse kan have meget forskellige kvote 2-kriterier forskellige steder i landet.

Det er også vigtigt, at du får undersøgt hvilken dokumentation, du skal uploade som bilag til din ansøgning og hvornår.

Læs mere om kvote 2.

Du kan kun søge kvote 1, hvis du har en gymnasial uddannelse. Du bliver vurderet på dit karaktergennemsnit. Ved at se på adgangskvotienten fra sidste år på uddannelsen kan du vurdere, om du alene ønsker at blive vurderet i kvote 1. Se adgangskvotienterne fra sidste optagelse på uddannelsesartiklerne på ug.dk. Husk at adgangskvotienten kan stige, hvis der fx er flere ansøgere i år, eller der er færre pladser. Læs mere om adgangskvotienter.

Er du i tvivl om dit karaktergennemsnit rækker til at blive optaget i kvote 1, kan du overveje at søge uddannelsen i kvote 2 inden 15. marts kl. 12.00. Når du har en gymnasial uddannelse, vil du samtidig automatisk bliver vurderet i kvote 1. Du søger dermed både kvote 1 og kvote 2-pladserne på uddannelsen. Husk altid at undersøge kvote 2-kriterierne på uddannelsesstedets hjemmeside, for at se, om du kan matche kriterierne. 

Hvis du søger optagelse på baggrund af en udenlandsk/international eksamen, skal du altid søge senest den 15. marts kl. 12.00. 

Søger du på baggrund af en erhvervsuddannelse, en HF-fagpakke eller andet grundlag, kan du kun søge i kvote 2.

Det vil aldrig skade dine chancer for optagelse i kvote 1, at du har søgt uddannelsen i kvote 2. Du vil altid først blive vurderet i kvote 1. Rækker dit karaktergennemsnit fra din gymnasiale eksamen, får du en tilbudt en kvote 1-plads. Hvis ikke, er du stadig i spil til en kvote 2-plads.

Som hovedregel er der ansøgningsfrist til de videregående uddannelser den 15. marts i kvote 2 og den 5. juli i kvote 1 - også for uddannelser med vinterstart. Enkelte uddannelser har dog en særskilt vinteransøgningsfrist, ligesom uddannelser med ledige pladser optager ved en intern ansøgningsfrist i løbet af efteråret. Tjek de enkelte uddannelsessteders hjemmesider for mere information.

Du kan søge uddannelser på lige fod med danske ansøgere - det vil sige både i kvote 1 og kvote 2. Når din adgangsgivende eksamen er udenlandsk, er ansøgningsfristen altid 15. marts kl. 12. Du skal også søge digitalt via Optagelse.dk. Men der er en række forhold, du skal være særligt opmærksom på.

Hvordan søger jeg, hvis jeg ikke har dansk CPR-nummer og NemID?

Du skal stadig benytte Optagelse.dk til at søge. Der er dog en række ting, du skal foretage dig:

• Du skal selv indtaste oplysninger om dig selv og din adgangsgivende eksamen
• Du skal uploade bevis for din adgangsgivende eksamen
• Efter at du har udfyldt dine ansøgninger, skal du printe og underskrive en underskriftside, som skal sendes til uddannelsesstedet.
• Du skal huske, at ansøgningsfristen for dig er den 15. marts kl. 12.00.

Læs mere i artiklen Nordisk ansøger til videregående uddannelse i Danmark. 

Ja, det må du gerne. Du må dog ikke være indskrevet på to videregående uddannelser på en gang. Det er derfor vigtigt, at du melder dig ud af din nuværende uddannelse, hvis du får tilbudt og siger ja tak til en ny studieplads. Udmeldelsen skal ske før studiestart på den nye uddannelse.

Husk, at du i din ansøgning skal angive, at du er optaget på en videregående uddannelse- Du skal også angive, hvor mange ECTS-point, du forventer at have bestået inden studiestart på den nye uddannelse.

Som udgangspunkt kan du ikke søge en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau end den uddannelse, du allerede har. Det vil sige, at har du en erhvervsakademiuddannelse, kan du ikke søge en ny erhvervsakademiuddannelse og har du en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse,  kan du ikke blive optaget på en erhvervsakademi-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Der er dog nogle undtagelser.

Læs mere om reglerne og undtagelser i Begrænsning af dobbeltuddannelse.

Nej, den tilbudte studieplads er på et bestemt uddannelsessted og det vil være der, du skal starte. Efter minimum ét års beståede eksamener, kan der være mulighed for, at du kan søge overflytning til et andet uddannelsessted med samme uddannelse. Men dette er noget, som kun det andet uddannelsessted kan vurdere.

ECTS er et europæisk pointsystem, der gør det lettere at sammenligne uddannelser på tværs af lande og uddannelsessteder. Det står for European Credit Transfer System og bruges blandt andet til at vurdere meritmuligheder og til at få anerkendt studier, som man har taget i et andet land eller i en anden by.

Et års fuldtidsstudium svarer til 60 ECTS. Læs mere i artiklen om ECTS.

Der er ingen regler for, hvor mange gange du kan søge optagelse. Der er heller ingen begræsninger i forhold til, hvor mange gange, du kan skifte studium.

Du kan som hovedregel ikke bliver optaget på en ny videregående uddannelse, hvis du allerede har afsluttet én. Læs mere om reglerne for dobbeltuddannelse.

Det er en rigtig god idé at besøge de uddannelser, som du er interesseret i at søge ind på. Langt de fleste uddannelser holder åbent hus i foråret op til ansøgningsfristen i kvote 2 den 15. marts kl. 12.00. På nogle uddannelser er der også mulighed for at være ’Studerende for en dag’.

Hold øje med uddannelsernes hjemmesider for datoer og tidspunkter.

I efteråret er der studiepraktik på en lang række videregående uddannelsessteder. Tjek www.studiepraktik.nu.

På UddannelsesGuiden findes der flere værktøjer, du kan bruge til at få overblik over uddannelses- og jobmuligheder og sammenligne uddannelser.

Hvis du har spørgsmål om bestemte uddannelsers indhold, struktur, og hvordan undervisningen foregår, kan du tjekke uddannelsesstedernes hjemmesider for information eller holde øje med, hvornår de holder åbent hus. Her kan du få mere information, tale med studerende og danne dig et godt indtryk af om uddannelserne er noget for dig.

Du er også velkommen til at kontakte eVejledning  eller Studievalg, hvis du har brug for individuel vejledning i forhold til dit uddannelsesvalg.

Mange videregående uddannelser har specifikke adgangskrav, altså bestemte fag, som man skal have bestået på bestemte niveauer for at kunne søge optagelse.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, har du mulighed for at tage fagene via Gymnasial supplering (GS). Du kan se de specifikke adgangskrav i de enkelte uddannelsesartikler eller i en samlet oversigt. Og du kan tjekke hvilke uddannelser, din fagkombination giver adgang til på Adgangskortet.

Hvis du er i tvivl om, du har bestået et fag, du fx skal bruge som specifikt adgangskrav, skal du se på alle de karakterer, der er i faget, på dit eksamensbevis. Gennemsnittet af disse skal være mindst 2,0.

Vær opmærksom på, at de enkelte karakterer, der indgår i faget, kan have forskellig vægtning. I dette tilfælde vil gennemsnittet være et vægtet gennemsnit. Vægtningen fremgår af eksamensbeviset.

Hvis du fortsat er i tvivl, skal du kontakte den skole, hvor du har taget din eksamen, for at spørge hvordan du er stillet.

Har du ikke faget på det rette niveau, kan du supplere via gymnasiale suppleringskurser.

Efterår, forår og sommer er  der  forskellige muligheder for supplering. Skal du supplere for at opfylde  specifikke adgangskrav til en bestemt videregående uddannelse, kan du tage Gymnasial supplering (GS). Suppleringskurserne er primært tilrettelagt som komprimerede forløb på op til 12 uger eller som sommersuppleringskurser.

På disse komprimerede forløb kan du søge SU. Ansøgningsfristen til forårsholdene er den 1. december, men du kan være heldig, at der er ledige pladser derefter. Ansøgningsfristen til sommersuppleringsholdene er den 5. juli. Vælger du sommersupplering, skal du søge under reglerne for betinget optagelse.

Der er også andre muligheder for at komme til at opfylde de specifikke adgangskrav. Se mere i artiklen om Faglige suppleringsmuligheder.

Hvis du mangler at opfylde et specifikt adgangskrav, accepterer de fleste uddannelsessteder, at du supplerer et fag i sommerferien. Du skal starte med at tjekke på uddannelsernes egne hjemmesider, om de accepterer dette. Du kan også finde en oversigt i artiklen sommersupplering.

Når du søger på Optagelse.dk, skal du markere, at du supplerer i et fag, der afsluttes efter den 5. juli. Du skal også skrive hvilket fag og niveau, det drejer sig om og hvornår du forventer at afslutte faget. Hvis du d. 26. juli får at vide, at du er optaget på studiet, er det en betinget optagelse. Det betyder, at du skal bestå faget og dokumentere det for at kunne starte.

Læs mere om sommersupplering og betinget optagelse.

Sommersupplering er en mulighed for dig, der mangler et fag eller niveau for at opfylde de specifikke adgangskrav til den uddannelse, du søger. Du skal dog altid huske at undersøge, om den ønskede uddannelse accepterer sommersupplering.

Accepterer uddannelsen at du sommersupplerer, søger du betinget optagelse. Hvis du 26. juli får tilbudt en studieplads på uddannelsen, er pladsen betinget af, at du består din sommersupplering inden studiestart. Består du ikke eller er du stoppet undervejs, mister du den tilbudte studieplads og du får heller ikke tilbudt plads på andre uddannelser, du har søgt.

Det er krævende at sommersupplere:

• Der er mødepligt i de 5-6 uger, kurset varer
• Du vil typisk have 37 timers undervisning om ugen

Husk, at du kun har et forsøg til at supplere under GSK-vilkår med komprimeret forløb og mulighed for SU. Det betyder, at stopper du før tid eller ikke består kurset, vil du ikke kunne tage faget igen under GS, men kun som gymnasialt enkeltfag.

Læs mere om sommersupplering.

Du vil højst blive tilbudt én studieplads eller standby-plads. Det er derfor vigtigt, at du prioriteret dine ansøgninger efter, hvilken du helst vil optages på og sætter de andre ønsker ind i en rækkefølge derefter. Læs om prioritering.

Du kan ændre i din prioriteringsrækkefølge inden den 5. juli kl. 12.00. Det gælder uanset, om du søger i kvote 2 eller kvote 1. Du ændrer ved at logge dig ind på Optagelse.dk. Se hvordan du ændrer i prioriteringerne.

Du kan også slette ansøgninger, du har fortrudt inden den 5. juli kl.12.00. 

Derefter kan du ikke ændre i din prioriteringsrækkefølge eller slette ansøgninger. Det er derfor vigtigt, at du inden dette tidspunkt ser din rækkefølge igennem og kontrollerer, om det er den rette prioritering og de rette uddannelser, du har søgt

Læs mere om prioritering.

Optagelse.dk åbner for ansøgning til de videregående uddannelser den 1. februar og er åben frem til kvote 1-ansøgningsfristen den 5. juli kl. 12.00.

Ved ansøgningsfristen til kvote 2, den 15. marts kl. 12.00, lukkes Optagelse.dk kortvarigt, hvorefter der åbnes for ansøgere med en dansk gymnasial eksamen eller EUX, der kun ønsker at søge optagelse i kvote 1.

Søger du en uddannelse med vinterstart i løbet af efteråret, sker det ikke via Optagelse.dk, men via uddannelsesstedets egen hjemmeside.

Der er to ansøgningsfrister, når du skal søge videregående uddannelse:

Kvote 1 har ansøgningsfrist den 5. juli kl. 12.00. Den er for dig, der søger optagelse på baggrund af karaktergennemsnittet i din danske gymnasiale eksamen. Bemærk, at hvis du har en udenlandsk/international gymnasial eksamen, er ansøgningsfristen d. 15. marts kl. 12.00.

Kvote 2 har ansøgningsfrist den 15. marts kl. 12.00. Den er for dig, der søger med en anden baggrund end en gymnasial eksamen, og for dig, der ønsker at blive vurderet på andre kvalifikationer ud over din gymnasiale eksamen.

Bemærk: Nogle uddannelser med optagelsesprøve eller –samtale har ansøgningsfrist den 15. marts kl. 12.00.