På uddannelsen lærer du at hjælpe og støtte den ældre, så den ældre kan få en god hverdag og klare sig selv så godt som muligt. Du støtter den ældre i at skabe en god struktur i sin hverdag.
Du lærer bl.a. at hjælpe med personlig pleje, med huslige opgaver som rengøring og tøjvask og med aktiviteter, der øger den ældres trivsel.
På skolen lærer du om sunhed og trivsel og om fx kost og motion, så du kan vejlede den ældre. Du får viden om kroppen, de mest almindelige sygdomme og hvordan man forebygger smitte.
Som social- og sundhedshjælper skal du også blive dygtig til at kommunikere og arbejde sammen med de ældre og deres pårørende.
Fordelsuddannelse
Uddannelsen er udpeget til fordelsuddannelse. Fordelsuddannelser vurderes at have gode praktik- og jobmuligheder. Læs mere i Erhvervsuddannelser som fordelsuddannelser.