Studiepraktik hos VIA University College

Beskrivelse

Hvordan er det egentligt at gå på en videregående uddannelse? Er det svært? Hvordan foregår undervisningen? Hvor meget tid tager det, og er der overhovedet tid til et liv ved siden af? Alt det og meget mere kan du finde svar på når VIA University College slår dørene op til Studiepraktik i uge 43. I løbet af studiepraktikken får du mulighed for at møde de forskellige uddannelser og prøve, hvordan det er at være studerende på en videregående professionsbacheloruddannelse. Forhåbentlig vil du, når ugen er omme, have lettere ved at finde ud af, om uddannelsen og livet som studerende på VIA University College er noget for dig. Studiepraktik bliver afholdt onsdag til fredag i uge 43. Se en oversigt over alle de uddannelser på VIA University College, der tilbyder studiepraktik på studiepraktik.nu. VIA University College udbyder i alt 57 praktiktilbud fordelt på 13 forskellige lokationer i Midtjylland. Udover studiepraktikken vil der også være tilbud om forskellige afterstudy-aktiviteter - fx torsdagsbar med nuværende studerende, pizzaaften eller orienteringsløb. Nogle af vores studiepraktik-steder tilbyder også gratis overnatning til studiepraktikanter som kommer langvejs fra. Du kan se alle tilbud om afterstudy og overnatning på studiepraktik.nu.

Tidspunkt

23/10/2019 til 25/10/2019
Se program

Sted

VIA University College (OBS! 13 forskellige lokationer)
Hedeager 2
8200 Aarhus N

Kontakt