professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed
Professionsbacheloruddannelse

Ernæring og sundhed

På uddannelsen i ernæring og sundhed lærer du at formidle og vejlede om sundhed, kost og fysisk aktivitet, og du lærer om fødevarer samt ledelse i relation til mad og måltider.

Fakta

Navn:
Ernæring og sundhed
Type:
Professionsbacheloruddannelse
Varighed:
3½ år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse. Desuden specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du får undervisning i emner inden for ernæring, fødevarer, sundhedsfremme, forebyggelse, ledelse, miljø og forbrug. Du stifter desuden bekendtskab med pædagogiske og psykologiske teorier og praksis og lærer at formidle din viden om fødevarer, sund mad og livsstilsændring.

Uddannelsen kan føre til forskellige jobfunktioner i det offentlige og private erhvervsliv. Du kan fx undervise på tekniske skoler, høj- og efterskoler, at arbejde med fødevarelovgivning, kvalitetssikring og produktudvikling i fødevareindustrien. Du kan også arbejde med ledelse af mad- og måltidsproduktion i offentlige og private organisationer, eller være kostvejleder eller sundhedskonsulent i kommuner og organisationer.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed arbejder du med sundhed og forebyggelse blandt raske personer og deres udfordringer i forhold til mad.

Hvis du vælger studieretningen Fødevarer og Ledelse, kommer du til at arbejde med ledelse, innovation og udvikling inden for fødevarer, sundhed og service i et teknologisk og brugerorienteret perspektiv. Desuden opnår du kompetencer til at planlægge og gennemføre projekter med bl.a. bæredygtighed og produktudvikling som omdrejningspunkt.

Hvis du vælger studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, kommer du også til at arbejde med samspillet mellem fysisk aktivitet og ernæring for både almindelige og professionelle idrætsudøvere. Du lærer derudover at vejlede og formidle kost og ernæring. Desuden får du kompetencer til at planlægge og gennemføre projekter med bl.a. sundhedsfremme og forebyggelse som omdrejningspunkt.

Hvis du vælger toningen Klinisk Diætetik, vil du få undervisning i vejledning om rigtig ernæring/diætbehandling ved sygdom.

Uddannelsen består af en fællesdel  og en institutionsspecifik del:

Fællesdelen strækker sig over uddannelsens første 4 semestre, hvor det overordnede indhold er ens på alle uddannelsessteder. Tilrettelæggelsen kan dog være forskellig, det betyder, at fx rækkefølge og undervisningsmetoder ikke nødvendigvis er ens. Der er 3 fælles temaer:

  • Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse
  • Fødevarer, forbrugeradfærd og ledelse
  • Metode og formidling

Det fjerde tema afhænger af, hvilken  af de to studieretninger, du har:

  • Sundhedsfremme og diætetik: Behandling og intervention i et formidlende perspektiv
  • Fødevarer og ledelse: Organisation, ledelse og produktion

Den institutionsspecifikke del strækker sig over 3 semestre og tilrettelægges på hvert enkelt uddannelsessted. Indholdet vil afhænge af, hvilken studieretning, du har. Studieretningen kan enten være Fødevarer og ledelse eller Sundhedsfremme og diætetik, hvor der er to toninger: Sundhedsfremme og forebyggelse, samt Klinisk diætetik.

Hver studieretning består af en række obligatoriske fag samt en række valgfag, som giver dig mulighed for at præge uddannelsen i den retning, du ønsker. Har du valgt studieretningen klinisk diætik, får du autorisation i henhold til loven om kliniske diætister.

I løbet af studiet er du i praktik. Længden af praktikperioden varierer efter valg af studieretning.

Undervisningen foregår som hold- og gruppeundervisning, og i perioder arbejder du projektorienteret, både gruppevis og individuelt.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i ernæring og sundhed. Gennemfører du studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik med toningen Klinisk Diætetik, autoriseres du med titlen Klinisk Diætist. Uddannelsens engelske titel er Bachelor in Nutrition and Health.

Uddannelsen foregår i Haderslev, København, Sorø og Aarhus. I Sorø udbydes uddannelsen også som delvis e-læring.

Eksamen

Hvert semester afsluttes med en semesterprøve, som enten er mundtlig, skriftlig eller en kombination af begge. Du afslutter uddannelsen med et bachelorprojekt inden for den valgte studieretning. Projektet afsluttes med en ekstern prøve, hvor det skriftlige projekt og den mundtlige eksamination bedømmes i sin helhed.

Adgangskrav

Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

  • Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx eller htx), eux eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen
  • En af følgende erhvervsuddannelser: bager (trin 2), detailslagter med specialer, ernæringsassistent (trin 2), gastronom (med specialer), industrislagter (med specialer), konditor (trin 2), social- og sundhedsuddannelsen (trin 2), tjener (trin 2)

Specifikke adgangskrav: Engelsk C og bioteknologi A eller kemi C og enten biologi C eller matematik C eller samfundsfag C

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Hvis du har en gymnasial eksamen, kan du søge både i kvote 1 og kvote 2. Har du en erhvervsuddannelse, kan du kun søge i kvote 2. Se mere under Optagelse.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til både din adgangsgivende eksamen og de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Uddannelsesstart

Uddannelsen starter 1. september eller 1. februar. Uddannelsesinstitutionerne i Aarhus og Haderslev har kun studiestart i september. Se det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC  
København N (Sommer- og vinterstart)6,34,4
Professionshøjskolen Sjælland University College  
Sorø (Sommerstart)4,4AO
Sorø (Vinterstart, e-læring)AO 
Professionshøjskolen VIA University College  
Aarhus N (Sommerstart)8,16,1
Professionshøjskolen UC Syddanmark  
Haderslev (Sommerstart)7,15,9

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med studieretning i Fødevarer og ledelse kan bl.a. arbejde med at sikre og udvikle ernæringsrigtige og forbrugervenlige produkter i fødevareindustrien og arbejde med ledelse og drift af måltider til mange. Du kan fx arbejde med store kantiner og storkøkkendrift på institutioner eller med pædagogiske måltider i mindre sammenhænge fx i på bosteder og i børneinstitutioner. Du kan også arbejde med at lede fx økologiomlægning, cateringvirksomheder, være konsulent inden for mad og måltider, fødevarekontrol, lovgivning og fødevarekvalitet. Området Facility management på sygehuse og i virksomheder er ligeledes et virksomhedsfelt.

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med studieretning i Sundhedsfremme og Diætetik kan bl.a. søge job som sundheds- eller kostkonsulenter i staten og i kommunerne, hvor de typisk arbejder med at vejlede borgerne og de ansatte i social- og sundhedssektoren i sund kost, livsstilsændring, fysisk aktivitet i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Mange arbejder projektorienteret med sundhedsfremmende og forebyggende projekter rettet mod borgerne, som fx rygestopforløb, vægttabsforløb mv. Det er også muligt at arbejde som underviser på høj- og efterskoler, frie fagskoler, social- og sundhedsskoler samt tekniske skoler.

Toningen Klinisk Diætetik giver mulighed for at få en stilling som Klinisk Diætist på fx sygehuse eller i kommunerne. En klinisk diætist arbejder typisk med forebyggelse og behandling af sygdomme via diætetisk vejledning.

Der er desuden et stort overlap i ansættelserne af Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med forskellig studieretningsbaggrund.

Mere uddannelse

Du har som færdiguddannet mulighed for at videreuddanne dig (eventuelt efter supplering) til kandidatniveau i fx fødevarevidenskab, human ernæring, integrerede fødevarestudierklinisk ernæring, sundhedsfaglig kandidatuddannelse, læring og forandringsprocesser eller folkesundhedsvidenskab

Nyuddannedes beskæftigelse

Figurerne nedenfor viser beskæftigelsen for nyuddannede (2013-15) fordelt på brancher.

Brancher med over 100 nyuddannede

Hovedparten af de knapt 2.800 nyuddannede har fået beskæftigelse med kostvejledning inden for institutionsområdet, som selvstændige kostvejledre, på plejehjem, i restauranter, sportsklubber eller på hospitaler.

Kategorien Andre omfatter godt 1.200 nyuddannede. Fordelingen af disse på brancher er vist i figurerne nedenfor.

Brancher med 31-100 nyuddannede

Brancher med 16-30 nyuddannede

De resterende (ca. 930) nyuddannede har fået beskæftigelse i knapt 60 meget forskellige brancher med lidt eller ingen relation til faget.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 7

Da Anne Grete Loukakis besluttede sig for at uddanne sig til økonoma, var hun slet ikke...

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Både teoretisk og praktisk undervisning.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.