interview med indkøber på hospital
Artikel

Indkøber på hospital

Da Anne Grete Loukakis besluttede sig for at uddanne sig til økonoma, var hun slet ikke opmærksom på alle de muligheder, uddannelsen giver.

I dag er hun 59 år og har ansvaret for at købe råvarer ind til 670 patienter på Gentofte Hospital hver dag, og det kræver situationsfornemmelse.

Interviewet er lavet i 2007. Interviewet er derfor ikke nødvendigvis dækkende for interviewpersonens aktuelle forhold.

Smag for planlægning

For 20 år siden fik Anne Grethe arbejde som indkøber på Gentofte Hospital.
For 20 år siden fik Anne Grethe arbejde som indkøber på Gentofte Hospital.

”Da jeg valgte uddannelsen, var det fordi, jeg godt kunne lide at lave mad,” fortæller Anne Grete. Hun er uddannet på Økonomaskolen, der for nogle år siden blev lagt sammen med Suhr’s Seminarium.

De første år, efter at Anne Grete blev færdiguddannet, arbejdede hun i køkkener på alt fra plejehjem til psykiatriske hospitaler, indtil hun en dag, hvor hun var syg, måtte tage sig af det administrative med planlægning af maden. ”Det opdagede jeg var så sjovt,” siger hun.

Efterfølgende blev hun spurgt, om hun ville arbejde permanent med administration. ”Det ville jeg gerne prøve, uden rigtig at vide hvad det gik ud på,” siger Anne Grete. Hun gik i gang og fik hurtigt smag for at arbejde med planlægning.

Her har hun har været siden. ”Det er mig, der er ansvarlig for, at alle madvarerne er i hus i den rette mængde og på det rette tidspunkt – og det er så vigtigt.”

Fornemmelse for hvor meget

Selv med faste rutiner, skal hun stadig tænke over hvad hun laver.
Selv med faste rutiner, skal hun stadig tænke over hvad hun laver.

Anne Grete står for at bestille de daglige fødevarer hjem fra leverandørerne. ”Der skal bestilles varer hver dag. Vi får mælk og grøntsager alle hverdage, mens vi kun får kolonialvarer som pasta og ris én gang om ugen,” forklarer hun.

”Der er bestemte dage, hvor man laver bestemte ting, fx tæller jeg fryseren op hver onsdag. Du kan simpelthen ikke nå at ordne det hele på én dag.”

”Jeg skal hele tiden være forud og tænke frem. Man kan ikke nøjes med at tænke på i morgen,” fortæller Anne Grete, der arbejder fra 7-14.30 på hverdage.

Planlægningen foregår på computer: ”Men man kan ikke bare sidde og sove foran computeren. Man skal have fornemmelse for, hvor meget der skal købes ind,” siger Anne Grete, der trækker på sin lange erfaring, når hun skal vurdere mængderne.

Hun samarbejder også tæt med dem, der planlægger menuen. ”Vi har hver vores ansvarsområde, men det overlapper.”

Undgå spild

Anne Grete kan godt lide, når tingene passer sammen og vurderingen har været rigtig: ”Det er rart, når der er overensstemmelse mellem det, jeg har bestilt, og det der skal bruges. Så der ikke er for meget spild. Du kan aldrig få det til at passe 100 procent, for det er jo ikke det samme antal patienter, der er indlagt hele tiden, men du kan gøre det så godt som muligt,” fortæller hun.

”Det er et meget selvstændigt job, og det gælder om at kunne tage nogle beslutninger selv. Hvis bare jeg holder mig inden for budgettet, får jeg lov til at gøre det, som jeg synes er bedst.”

Pensionen nærmer sig

Selvom Anne Grete snart kan gå på pension, er det endnu uvist, hvornår hun gør det. ”For jeg er så glad for mit arbejde,” siger hun.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler