På uddannelsen lærer du om laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser. Centrale områder i uddannelsen er bioanalyse, kvalitetssikring, biomedicin, bioanalytisk diagnostik, patientcentreret sundhedsteknologi, innovation, udvikling og forskning.
Som bioanalytikerstuderende lærer du at analysere og undersøge humanbiologisk materiale. Det kan fx være analyse af biokemiske markører i blodprøver, identifikation af cancer i celle- og vævsprøver eller scanninger af det hele menneske. Du arbejder endvidere med hvordan analyseresultaterne kan anvendes til diagnosticering, forebyggelse og behandling af sygdomme.
Uddannelsen varer 3½ år og omfatter fagområderne:
Sundhedsvidenskab og naturvidenskab der bl.a. omfatter fagene bioanalyse, kvalitetssikring og -udvikling, biomedicin og bioanalytisk diagnostik.
Bioanalyse handler om at analysere og undersøge humanbiologisk materiale på molekylært, cellulært, vævs-, organ og individniveau, herunder hører den bioanalytiske procedure fra prøvetagning til svarafgivelse. Samtidigt handler det om at vurdere og dokumentere bioanalysers resultater og relevans.
Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling handler om metoder til at sikre, dokumentere og udvikle bioanalysers anvendelighed og korrekthed.
Humanbiologi, biomedicin og bioanalytisk diagnostik omhandler den viden, der ligger til grund for at kunne vurdere, fortolke og formidle bioanalytiske resultater og diagnostik. Bioanalytiske resultater vurderes i forhold til deres diagnostiske relevans, anvendelse og betydning i det samlede patientforløb, herunder i forbindelse med screening, behandling og sygdomsopfølgning. I faget er emner som molekylærbiologi, mikrobiologi, immunologi, cellebiologi, anatomi, fysiologi og sygdomslære.
Samfundsvidenskab og humaniora omhandler bioanalytikerens roller, ansvarsområder og samarbejdsrelationer i sundhedsvæsenet. Det omhandler også bioanalytikerens kommunikation og samarbejde med patienter/borgere og pårørende. I fagområderne arbejdes der med emner som teknologiforståelse, etik, kommunikation, organisation og samarbejde (både monofagligt og tværfagligt).
Uddannelsen består af en fællesdel og en institutionsspecifik del.
Fællesdelen er uddannelsens første 4 semestre, hvor det overordnede indhold er ens på alle uddannelsessteder. Tilrettelæggelsen kan dog være forskellig, det betyder, at fx rækkefølge og undervisningsmetoder ikke nødvendigvis er ens. Indholdet er delt i 6 temaer:
- Bioanalyse
- Kvalitetssikring af bioanalyse
- Biomedicin og bioanalytisk diagnostik
- Professionsforståelse og bioanalytisk identitet
- Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse
- Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse
Den institutionsspecifikke del strækker sig over 3 semestre og er tilrettelagt forskelligt afhængig af udbudssted. Alle bioanalytikere har dog overordnet samme faglige profil og fælles slutkompetencer.
Undervisningen
Undervisningen tilrettelægges med henblik på, at du udvikler selvstændighed, samarbejdsevne og evne til læring og refleksion. Dette sker i samspil med undervisere på uddannelsesinstitutionen og de kliniske afdelinger samt medstuderende.
Du gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske bioanalytiske analyser og arbejdsområder.
Der indgår træning og øvelser både på de kliniske uddannelsessteder (i praktik) og på uddannelsesinstitutionens laboratorier. Der indgår også brug af relevante informationsteknologiske værktøjer.
I praktikforløb arbejder du sammen med færdiguddannede bioanalytikere og deltager i bioanalytiske arbejdsgange. Afhængig af praktiksted kan du deltage i patientrelaterede undersøgelser eller i analysearbejde uden patientkontakt.
Uddannelsen kan tages som delvist netbaseret undervisning i Næstved og i Aarhus.
Uddannelsen giver adgang til titlen Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Den engelske titel er Bachelor of Biomedical Laboratory Science
Eksamen
Der er både mundtlige og skriftlige eksamener i løbet af studiet, og du afslutter uddannelsen med afleveringen af bachelorprojektet, efterfulgt af en mundtlig eksamination.
