bioanalytiker
Professionsbacheloruddannelse

Bioanalytiker

Bioanalytikere udfører, kvalitetssikrer, fortolker og formidler biomedicinske analyser og undersøgelser.

Fakta

Navn:
Bioanalytiker
Varighed:
3½ år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen, gymnasiale enkeltfag eller specifik erhvervsuddannelse samt specifikke krav
Økonomi:
SU

Bioanalytikerens arbejde er centralt for diagnostik af sygdomme i sundhedsvæsenet og foregår i samarbejde med læger og andre sundhedsprofessionelle og med fokus på borger og patient.

Bioanalytikeren arbejder med bioanalyse, fx ved analyseapparatur på hospitalslaboratorier. Man kan også arbejde i lægepraksis, medicinalindustrien og inden for forskning.

Som bioanalytiker arbejder du i laboratorier, hvor du analyserer biologisk materiale fra mennesker - eksempelvis blod- celle- og vævsprøver. Efter endt uddannelse finder du typisk arbejde på forskningslaboratorier, i hospitalsmiljøet eller inden for medicinalindustrien.

Uddannelsen består både af teoretiske undervisningsforløb og af praktiske uddannelsesforløb på hospitalslaboratorier. Der er fokus på at kombinere den kliniske erfaring med den teoretiske viden.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen lærer du om laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser. Centrale områder i uddannelsen er bioanalyse, kvalitetssikring, biomedicin, bioanalytisk diagnostik, patientcentreret sundhedsteknologi, innovation, udvikling og forskning.

Som bioanalytikerstuderende lærer du at analysere og undersøge humanbiologisk materiale. Det kan fx være analyse af biokemiske markører i blodprøver, identifikation af cancer i celle- og vævsprøver eller scanninger af det hele menneske. Du arbejder endvidere med hvordan analyseresultaterne kan anvendes til diagnosticering, forebyggelse og behandling af sygdomme.

Uddannelsen varer 3½ år og omfatter fagområderne:

Sundhedsvidenskab og naturvidenskab der bl.a. omfatter fagene bioanalyse, kvalitetssikring og -udvikling, biomedicin og bioanalytisk diagnostik.

Bioanalyse handler om at analysere og undersøge humanbiologisk materiale på molekylært, cellulært, vævs-, organ og individniveau, herunder hører den bioanalytiske procedure fra prøvetagning til svarafgivelse.  Samtidigt handler det om at vurdere og dokumentere bioanalysers resultater og relevans.

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling handler om metoder til at sikre, dokumentere og udvikle bioanalysers anvendelighed og korrekthed.

Humanbiologi, biomedicin og bioanalytisk diagnostik omhandler den viden, der ligger til grund for at kunne vurdere, fortolke og formidle bioanalytiske resultater og diagnostik. Bioanalytiske resultater vurderes i forhold til deres diagnostiske relevans, anvendelse og betydning i det samlede patientforløb, herunder i forbindelse med screening, behandling og sygdomsopfølgning. I faget er emner som molekylærbiologi, mikrobiologi, immunologi, cellebiologi, anatomi, fysiologi og sygdomslære.

Samfundsvidenskab og humaniora omhandler bioanalytikerens roller, ansvarsområder og samarbejdsrelationer i sundhedsvæsenet. Det omhandler også bioanalytikerens kommunikation og samarbejde med patienter/borgere og pårørende. I fagområderne arbejdes der med emner som teknologiforståelse, etik, kommunikation, organisation og samarbejde (både monofagligt og tværfagligt).

Uddannelsen består af en fællesdel  og en institutionsspecifik del.

Fællesdelen er uddannelsens første 4 semestre, hvor det overordnede indhold er ens på alle uddannelsessteder. Tilrettelæggelsen kan dog være forskellig, det betyder, at fx rækkefølge og undervisningsmetoder ikke nødvendigvis er ens. Indholdet er delt i 6 temaer:

  • Bioanalyse
  • Kvalitetssikring af bioanalyse
  • Biomedicin og bioanalytisk diagnostik  
  • Professionsforståelse og bioanalytisk identitet 
  • Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse
  • Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse

Den institutionsspecifikke del strækker sig over 3 semestre og er tilrettelagt forskelligt afhængig af udbudssted. Alle bioanalytikere har dog overordnet samme faglige profil og fælles slutkompetencer.

Undervisningen

Undervisningen tilrettelægges med henblik på, at du udvikler selvstændighed, samarbejdsevne og evne til læring og refleksion. Dette sker i samspil med undervisere på uddannelsesinstitutionen og de kliniske afdelinger samt medstuderende.

Du gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske bioanalytiske analyser og arbejdsområder.

Der indgår træning og øvelser både på de kliniske uddannelsessteder (i praktik) og på uddannelsesinstitutionens laboratorier. Der indgår også brug af relevante informationsteknologiske værktøjer.

I praktikforløb arbejder du sammen med færdiguddannede bioanalytikere og deltager i bioanalytiske arbejdsgange. Afhængig af praktiksted kan du deltage i patientrelaterede undersøgelser eller i analysearbejde uden patientkontakt. 

Uddannelsen kan tages som delvist netbaseret undervisning i Næstved og i Aarhus.

Uddannelsen giver adgang til titlen Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Den engelske titel er Bachelor of Biomedical Laboratory Science

Eksamen

Der er både mundtlige og skriftlige eksamener i løbet af studiet, og du afslutter uddannelsen med afleveringen af bachelorprojektet, efterfulgt af en mundtlig eksamination.

Adgangskrav

Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

  • Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF). Specifikke adgangskrav: matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. Specifikke adgangskrav: matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A
  • Erhvervsuddannelse til Hospitalsteknisk assistent  med speciale i neurofysiologi eller Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2):
    Specifikke adgangskrav: matematik C, dansk C, kemi C, naturfag C og engelsk D
  • Anden adgang med 4 eller 5 gymnasiale enkeltfag
    Specifikke adgangskrav: dansk A, engelsk B, matematik C og enten bioteknologi A eller både biologi C og kemi C.

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Hvis du har en gymnasial eksamen, kan du søge både i kvote 1 og kvote 2. Har du en erhvervsuddannelse eller de 5 gymnasiale enkeltfag, kan du kun søge i kvote 2. Se mere under Optagelse.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til både din adgangsgivende eksamen og de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Uddannelsesstart

Uddannelsen begynder 1. september. Nogle uddannelsessteder har dog også uddannelsesstart 1. februar. Se det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC  
København N (Sommer- og vinterstart)7,66,2
Professionshøjskolen Sjælland University College  
Næstved (Sommerstart)6,65,3
Næstved (Sommerstart, e-læring)5,45,1
Professionshøjskolen VIA University College  
Aarhus N (Sommer- og vinterstart)7,05,9
Professionshøjskolen UC Syddanmark  
Esbjerg Ø (Sommerstart)6,05,2
Professionshøjskolen Lillebælt University College  
Odense M (Sommerstart)8,67,5

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Bioanalytikeren bruger sine kompetencer inden for det sundheds- og informationsteknologiske område gennem sit arbejde med bioanalyse, f.eks. ved analyseapparaturet på hospitalslaboratorier. Som bioanalytiker vil du typisk arbejde på laboratoriemedicinske hospitalsafdelinger, men der er også bioanalytikere, der arbejder i f.eks. lægepraksis, medicinalindustrien og inden for forskning. Bioanalytikeren har patientkontakt i forbindelse med bl.a. blodprøvetagning, optagelse af elektrokardiogram samt ved fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser.

Mere uddannelse

Du har flere muligheder for at videreuddanne dig. Det kan være med en sundhedsfaglig diplomuddannelse, en sundhedsfaglig kandidatuddannelse, en kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi eller en masteruddannelse, fx master i sundhedspædagogik og sundhedsfremme.

Nyuddannedes beskæftigelse

Figuren viser beskæftigelsen for nyuddannede (2013-15) fordelt på brancher.

Bioanalytikeres beskæftigelsesområde overvejende er på hospitalerne. Enkelte arbejder hos praktiserende læger og på lægelaboratorier. Andre underviser på sundhedsuddannelser eller er beskæftiget med forskning, fx inden for medicinalindustrien.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 4

Lene Gredal er 44 år og uddannet bioanalytiker - ansat som forsker på Hvidovre Hospital.

Se mulige videregående uddannelser efter en gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Både teoretisk og praktisk undervisning.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.