Mange sygdomme kræver en undersøgelse af de indre organer - det kan gælde alt fra brækkede knogler til kræftsygdomme. For at lægerne kan fastslå den endelige diagnose, kan det være nødvendigt at røntgenfotografere, og her kommer radiografen ind. På uddannelsen lærer du at betjene ultralydsscannere, CT-scannere og MR-scannere mv., og du lærer at have med syge mennesker at gøre.

Radiografuddannelsen varer 3½ år. Undervisningen veksler mellem teoretisk undervisning og praktisk/klinisk undervisning.

Den praktiske/kliniske undervisning foregår på en billeddiagnostisk afdeling på et hospital eller en klinik.

Uddannelsen består af en fællesdel  og en institutionsspecifik del.

Fællesdelen strækker sig over uddannelsens første 4 semestre, hvor det overordnede indhold er ens på alle uddannelsessteder. Tilrettelæggelsen kan dog være forskellig, det betyder, at fx rækkefølge og undervisningsmetoder ikke nødvendigvis er ens. Der er 4 fælles temaer, der hver har et omfang af 30 ECTS-point:

• Grundlæggende viden om radiografi i patientforløb med fokus på alment forekommende røntgen-, CT- og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi
• Grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på patientforløb ved alment forekommende røntgen- og CT-undersøgelser og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi
• Viden om radiografi i patientforløb med fokus på CT-, MR- og komplekse røntgenundersøgelser
• Færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved CT-, MR- og komplekse røntgenundersøgelser

Den institutionsspecifikke del strækker sig over 3 semestre og tilrettelægges på hvert enkelt uddannelsessted. Indholdet vil afhænge af, hvilken af de studieretninger, du har:

• Nuklearmedicinsk billeddiagnostik
• Radiologisk billeddiagnostik
• Stråleterapi

På studieretningen for nuklearmedicinsk billeddiagnostik arbejder du med billeddiagnostik og radioaktive stoffer, som bliver sprøjtet ind i patienterne. Du lærer at betjene forskellige avancerede apparater, som fx en PET-scanner, gammakameraer og andre skannere.

På studieretningen for radiologisk billeddiagnostik lærer du foretage undersøgelser af patienter med røntgen samt scanning ved hjælp af forskellige teknikker.

På studieretningen for stråleterapi lærer du ved udvalgte kræftformer at planlægge og udføre patienternes strålebehandlingsforløb og at vælge den rette teknik til behandlingen.

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og afprøvning i praksis. Du modtager undervisning i en række fag, der giver dig den nødvendige teoretiske baggrund for at kunne udføre den praktiske del af jobbet.

Uddannelsen giver adgang til titlen professionsbachelor i radiografi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Radiography.

Uddannelsen foregår i København med praktik på hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

I Odense med praktik på hospitaler i Region Syddanmark.

I Ålborg med praktik på hospitaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

• Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx eller htx), eux eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)
• En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

• Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2)
  Specifikke adgangskrav: dansk C og engelsk D samt to af følgende fag: bioteknologi A eller biologi B eller fysik B eller geovidenskab A eller kemi B eller matematik B
• Anden adgang med 4 gymnasiale enkeltfag
  Specifikke adgangskrav: dansk A og engelsk C samt to af de følgende fag: Bioteknologi A eller biologi B eller fysik B eller geovidenskab A eller kemi B eller matematik B

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Hvis du har en gymnasial eksamen, kan du søge både i kvote 1 og kvote 2. Har du en erhvervsuddannelse eller de 4 gymnasiale enkeltfag, kan du kun søge i kvote 2. Se mere under Optagelse.

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

• Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
• Du bliver optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
• Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

• Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
• Du bliver individuelt vurderet i forhold til både din adgangsgivende eksamen og de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Uddannelsen begynder i august/september. Nogle uddannelsessteder har også vinterstart. Se det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Du kan søge SU under uddannelsen.

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Radiografer er beskæftiget på sygehuse og klinikker med billeddiagnostiske afdelinger, nuklearmedicinske afdelinger og stråleterapiafdelinger. Men de kan også arbejde som konsulenter i private firmaer.

Efter nogle års erfaring giver jobbet også mulighed for ledende stillinger inde for hospitalsvæsenet eller som underviser på radiografskolerne.

Læs mere om arbejdsområder i jobartiklen Radiograf.

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi. Nr. 507 af  30. maj 2016.