professionsbacheloruddannelsen til radiograf
Professionsbacheloruddannelse

Radiograf

På uddannelsen til radiograf lærer du at foretage røntgenundersøgelser, udføre scanninger og at betjene de mange forskellige apparater, der benyttes i jobbet.

Fakta

Navn:
Radiograf
Varighed:
3½ år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller gymnasiale enkeltfag samt specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du modtager undervisning i en række fag, der giver dig den nødvendige teoretiske baggrund for at kunne udføre den praktiske del af jobbet. Du lærer både at håndtere kompliceret teknisk udstyr og mestre en god patientkontakt.

Radiografer får typisk job på sygehuse og klinikker med billeddiagnostiske og nuklearmedicinske afdelinger eller på stråleterapiafdelinger. Nogle radiografer arbejder også som konsulenter inden for det private erhvervsliv.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Mange sygdomme kræver en undersøgelse af de indre organer - det kan gælde alt fra brækkede knogler til kræftsygdomme. For at lægerne kan fastslå den endelige diagnose, kan det være nødvendigt at røntgenfotografere, og her kommer radiografen ind. På uddannelsen lærer du at betjene ultralydsscannere, CT-scannere og MR-scannere mv., og du lærer at have med syge mennesker at gøre.

Radiografuddannelsen varer 3½ år. Undervisningen veksler mellem teoretisk undervisning og praktisk/klinisk undervisning.

Den praktiske/kliniske undervisning foregår på en billeddiagnostisk afdeling på et hospital eller en klinik.

Uddannelsen består af en fællesdel  og en institutionsspecifik del.

Fællesdelen strækker sig over uddannelsens første 4 semestre, hvor det overordnede indhold er ens på alle uddannelsessteder. Tilrettelæggelsen kan dog være forskellig, det betyder, at fx rækkefølge og undervisningsmetoder ikke nødvendigvis er ens. Der er 4 fælles temaer, der hver har et omfang af 30 ECTS-point:

  • Grundlæggende viden om radiografi i patientforløb med fokus på alment forekommende røntgen-, CT- og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi
  • Grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på patientforløb ved alment forekommende røntgen- og CT-undersøgelser og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi
  • Viden om radiografi i patientforløb med fokus på CT-, MR- og komplekse røntgenundersøgelser
  • Færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved CT-, MR- og komplekse røntgenundersøgelser

Den institutionsspecifikke del strækker sig over 3 semestre og tilrettelægges på hvert enkelt uddannelsessted. Indholdet vil afhænge af, hvilken af de studieretninger, du har:

  • Nuklearmedicinsk billeddiagnostik
  • Radiologisk billeddiagnostik
  • Stråleterapi

På studieretningen for nuklearmedicinsk billeddiagnostik arbejder du med billeddiagnostik og radioaktive stoffer, som bliver sprøjtet ind i patienterne. Du lærer at betjene forskellige avancerede apparater, som fx en PET-scanner, gammakameraer og andre skannere.

På studieretningen for radiologisk billeddiagnostik lærer du foretage undersøgelser af patienter med røntgen samt scanning ved hjælp af forskellige teknikker.

På studieretningen for stråleterapi lærer du ved udvalgte kræftformer at planlægge og udføre patienternes strålebehandlingsforløb og at vælge den rette teknik til behandlingen.

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og afprøvning i praksis. Du modtager undervisning i en række fag, der giver dig den nødvendige teoretiske baggrund for at kunne udføre den praktiske del af jobbet.

Uddannelsen giver adgang til titlen professionsbachelor i radiografi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Radiography.

Uddannelsen foregår i København med praktik på hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

I Odense med praktik på hospitaler i Region Syddanmark.

I Ålborg med praktik på hospitaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Eksamen

De teoretiske og kliniske moduler bliver bedømt ved interne eller eksterne prøver. Du afslutter uddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

  • Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx eller htx), eux eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen
  • Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2)
    Specifikke adgangskrav: dansk C og engelsk D samt to af følgende fag: bioteknologi A eller biologi B eller fysik B eller geovidenskab A eller kemi B eller matematik B
  • Anden adgang med 4 gymnasiale enkeltfag
    Specifikke adgangskrav: dansk A og engelsk C samt to af de følgende fag: Bioteknologi A eller biologi B eller fysik B eller geovidenskab A eller kemi B eller matematik B

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Hvis du har en gymnasial eksamen, kan du søge både i kvote 1 og kvote 2. Har du en erhvervsuddannelse eller de 4 gymnasiale enkeltfag, kan du kun søge i kvote 2. Se mere under Optagelse.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til både din adgangsgivende eksamen og de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Uddannelsesstart

Uddannelsen begynder i august/september. Nogle uddannelsessteder har også vinterstart. Se det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC  
København N (Sommer- og vinterstart)7,15,9
Professionshøjskolen Lillebælt University College  
Odense M (Sommer- og vinterstart)7,56,8
Professionshøjskolen University College Nordjylland  
Aalborg Øst (Sommer- og vinterstart)8,07,3

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Radiografer er beskæftiget på sygehuse og klinikker med billeddiagnostiske afdelinger, nuklearmedicinske afdelinger og stråleterapiafdelinger. Men de kan også arbejde som konsulenter i private firmaer.

Efter nogle års erfaring giver jobbet også mulighed for ledende stillinger inde for hospitalsvæsenet eller som underviser på radiografskolerne.

Læs mere om arbejdsområder i jobartiklen Radiograf.

Mere uddannelse

Som radiograf har du en række muligheder for at videreuddanne dig. Du kan fx søge optagelse på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse eller på kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi.

Du kan også efteruddanne dig med en relevant diplomuddannelse, fx inden for det sundhedsfaglige område eller med en masteruddannelse, fx Master i sundhedsinformatik eller Master of Public Health.

Nyuddannedes beskæftigelse

Figuren viser beskæftigelsen for nyuddannede (2013-15) fordelt på brancher.

Næsten alle de godt 1250 nyuddannede er beskæftiget på hospitaler, enkelte i it-konsulentvirksomheder eller på lægelaboratorier. Andre omfatter enkeltstående ansættelser i 24 brancher, herunder erhvervsfaglige skoler samt forskning og udvikling.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

I første omgang ville Kirsten Brewster bare gerne arbejde med mennesker. Hun startede derfor som...

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Både teoretisk og praktisk undervisning.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.