interview med radiograf på hospital
Artikel

Radiograf

I første omgang ville Kirsten Brewster bare gerne arbejde med mennesker. Hun startede derfor som kiropraktor, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var noget for hende.

I stedet er hun blevet radiograf, og det er hun glad for. Hun er idag 35 år og ansat på Odense Universitetshospital.

Et godt håndværk

”Det tiltalte mig, at det var et håndværksfag, og at jeg kunne tage til udlandet og arbejde, hvis det var det, jeg havde lyst til bagefter. Det er en uddannelse, man kan bruge overalt i verden.”

Før en ven foreslog Kirsten at læse til radiograf, vidste hun slet ikke, at uddannelsen eksisterede. Men da hun undersøgte, hvad den gik ud på, fangede det med det samme hendes interesse: ”Jeg kunne godt lide det var lidt teknisk, og at der var noget fysik med.”

Kirsten afsluttede sin uddannelse i 2005 og har siden da været på sit praktiksted, Odense Universitetshospital.

Smil til fotografen

Kirsten er ansat på en røntgenafdeling, hvor man tager billeder af knogler og lunger. ”Jeg tager imod patienter, som enten kommer fra skadestuen eller fra egen læge, når de fx er faldet og måske har brækket noget eller har noget med lungerne.”

Smil til fotografen!
Smil til fotografen!

Det er lægen, der analyserer på billederne: ”Jeg skal sørge for, at kvaliteten af billederne er god, så lægerne kan se det, de skal kunne,” fortæller Kirsten. Det betyder, at hun skal følge nogle standarder.

Lægen bestemmer, hvad Kirsten skal tage røntgenbilleder af, men hun har selv indflydelse på, hvordan billederne bedst tages: ”Hvis jeg fx har mistanke om, at noget er brækket, og standardbillederne ikke umiddelbart viser det, kan jeg prøve at dreje apparatet og få set det fra en anden vinkel.”

Det tager knapt tre minutter at tage sådan et billede, så på en travl dag kan Kirsten godt have op til 40 patienter: ”Selvsfølgelig skal man virkelig have lyst til kontakten med patienterne. Selvom de ikke er her så længe, skal de have det godt, mens de er her. Derfor er det supervigtigt, at man har et godt gemyt over for dem.”

”Jeg har frabedt mig nattevagter. Jeg har prøvet, men kunne ikke finde ud af at arbejde hele natten og sove om dagen, og det har de sagt okay til. Omvendt er der så nogen kolleger, der har fast nattevagt og har det fint med det.”

Kan bruges overalt i verden

”Det er dejligt at tale med andre mennesker, også selvom de ofte har smerter, kan man altså godt få et lille smil frem. Så, patientkontakten blandet med det tekniske, hvor billederne skal være tydelige, det er for mig interessant." Og Kirsten tilføjer med et tilfreds smil: " Og så er det jo et redskab, man kan bruge overalt i verden.”

Kirsten har både dag-, aften-, og weekendvagter.
Kirsten har både dag-, aften-, og weekendvagter.

Kirsten møder udfordringer i sit job hver dag. ”Det er en positiv udfordring i sig selv at snakke med patienter hver dag og at få de bedst mulige billeder, selvom patienten fx kan have så mange smerter, at han ikke kan dreje foden, eller måske er bange. Så må vi tage billedet på en anden måde.”

Vil gerne beskrive

Hvis muligheden en dag byder sig, kunne Kirsten godt tænke sig at videreuddanne sig til beskrivende radiograf, hvor det er radiografen, der tolker og beskriver røntgenbillederne i stedet for lægen.

”Og så kunne jeg godt tænke mig at være vejleder for de studerende, der kommer herud,” siger Kirsten.

Siden sidst

Interviewet er lavet i 2007. Kirsten arbejder i dag som beskrivende radiograf på Odense Universitets Hospital.

Se oversigt over flere interview.

Relaterede artikler