Uddannelsen giver dig ingeniørfaglige kompetencer kombineret med en grundlæggende forståelse for lægens arbejde og medicinske problemstillinger.

Du vil fx lære at programmere og udvikle software til at analysere fysiologiske signaler, scanninger og medicinske databaser med teknikker som machine learning og kunstig intelligens. Du vil lære at designe og bygge prototyper af laserbaserede mikroskoper og Arduino-baserede (open-source) sensorsystemer til måling af fysiologiske og biokemiske parametre.

Du vil også anvende matematik og fysik til at analysere og simulere bevægeapparatet og organers funktion, fx beregning af kraftpåvirkninger i led under bevægelse, transport af antibiotika til behandling af multiresistente bakterier og elektriske impulsers udbredelse i nerver.

Uddannelsen giver dig viden om forskellige materialetyper, så du kan udvælge de materialer, der egner sig bedst til fx kunstige blodkar, hjerteklapper, pacemakere og avancerede høreapparater. Det er vigtigt for patienterne, men også et vigtigt udviklingsområde inden for bæredygtighed i forhold til de store mængder af specialfremstillede materialer, der anvendes i sundhedssektoren.

Den tekniske undervisning bygger oven på grundkurser i matematik, fysik, kemi, humanbiologi, sygdomslære og cellebiologi. Praktisk erfaring får du i kurser med særlig fokus på aktiv, problembaseret læring, herunder et praktikophold på en hospitalsklinik. Det er også muligt at deltage i en sommerskole, hvor du lærer om konstruktion og reparation af medicotekniske apparater, med efterfølgende 6-ugers udstationering på et hospital i Nepal.

Valgfrie kurser udgør 1/6 af studiet. Med de valgfrie kurser kan du tilpasse studiet dine egne interesser og ønsker om specialiseringsområde.

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som typisk udføres i en medicoteknisk virksomhed, på et hospital eller i en forskningsenhed på Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet.

Undervisningen veksler mellem laboratoriearbejde, forelæsninger, holdundervisning med bl.a. diskussion og studenteroplæg samt projektarbejde i grupper.

Uddannelsen er en samarbejdsuddannelse, hvor du får ca. 2/3 af din undervisning på Danmarks Tekniske Universitet og 1/3 på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BSc.Eng.

Uddannelsens engelske titel er Bachelor of Science in Engineering (Biomedical Engineering) (BSc.Eng.).

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

• En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux)
• En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Er du startet på hf efter 1. august 2017, skal du have en udvidet fagpakke for at blive optaget.

Det samme gælder, hvis du efter 1. august 2017 er startet på et merkantilt eux-forløb og søger optagelse på baggrund af eux 1. del.

Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse men fx en erhvervsuddannelse, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Specifikke adgangskrav er:

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
• Enten fysik B og kemi C eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi C

Alle de krævede fag skal være bestået. Kravet gælder optagelse i såvel kvote 1 som kvote 2.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Hvis du har en gymnasial eksamen, kan du søge både i kvote 1 og kvote 2. Har du et adgangskursus til ingeniøruddannelserne, kan du kun søge i kvote 2. Se mere under Optagelse.

Yderligere adgangskrav på Danmarks Tekniske Universitet:

Fra 2022 skal karaktergennemsnittet i engelsk B være mindst 3,0.

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

• Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
• Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
• Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

• Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00. OBS: I 2020 er fristen for ansøgning på grund af Covid-19 udsat til 22. marts kl. 12.00.
• Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

• Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00. OBS: I 2020 er fristen for ansøgning på grund af Covid-19 udsat til 22. marts kl. 12.00.

Læs mere om optagelse generelt.

Uddannelsen foregår i Lyngby og København.

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

Se antal optagne, antal ansøgere mv.

Du kan søge SU under uddannelsen.

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Efter afsluttet bacheloruddannelse er det muligt at fortsætte på kandidatstudiet i medicin og teknologi eller på en af flere andre kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, fx bioinformatik og systembiologi, matematisk modellering og computing eller fotonik.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Du vil som færdiguddannet ingeniør i medicin og teknologi have jobmuligheder på hospitaler, i udviklingsafdelinger i private virksomheder, der udvikler produkter til sundhedssektoren, eller inden for forskning.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for ingeniørarbejde og naturvidenskabeligt arbejde.

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen). Nr. 20 af 9. januar 2020.

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid. Nr. 153 af 26. februar 2020.