kandidatuddannelse i Dansk
Kandidatuddannelse

Dansk

Kandidatuddannelsens kerneområder er dansk litteratur, sprog, kultur og medier, men du får også kendskab til nordisk sprog og litteratur.

Fakta

Navn:
Dansk
Andre betegnelser:
Nordisk sprog og litteratur
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

I løbet af uddannelsen arbejdes der bl.a. med romaner, noveller, digte, dramaer, sangtekster, artikler, politiske taler, reklamer, tv-serier og film. Du opnår analytiske færdigheder og lærer at se problemstillinger i en kulturel og mediemæssig sammenhæng.

Som færdiguddannet kandidat kan du bl.a. søge job inden for formidling, kommunikation eller undervisning, herunder i gymnasiet.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På kandidatuddannelsen bygger du oven på det, du har lært på bacheloruddannelsen, hvor du fik et overblik over fagområdet. Her er der mulighed for at gå mere i dybden og få et grundigere kendskab til fagets kerneområder som fx sprogs opbygning og brug, tekst-, sprog-, medie- og kommunikationsanalyse, formidling, kulturforståelse, litteraturhistorie, litteraturanalyse m.m.

Du kommer til at læse en del både teoretisk litteratur og skønlitteratur, og du skal udarbejde flere større skriftlige opgaver undervejs.

Uddannelsen varierer på de forskellige universiteter, men på alle har du mulighed for at fordybe dig i emner inden for dit interesseområde. Det kan være litterære, sproglige eller medierelaterede emner, herunder fx kommunikation, litteratur, medier, sprog, dansk som andet- og fremmedsprog eller gymnasieprofil.

Faget dansk læses på RUC sammen med et andet fag, men udgør den primære del af uddannelsen.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion og mere selvstændigt projektarbejde. På det tredje semester kan du få et karriereintroducerende modul, der fx kan være en gymnasiepraktik eller et formidlingsmodul. Du har også mulighed for at tage et praktik- eller et uddannelsesophold i Danmark eller i udlandet.

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år. Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.mag.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse.

Se adgangskravene under Om det enkelte universitet.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København, Roskilde, Odense, Aalborg og Aarhus.

Københavns Universitet (KU)

KU udbyder dansk som en 2-årig kandidatuddannelse.

KU udbyder også en bacheloruddannelse i dansk.

Du kan læse mere om kandidatuddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet.

Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse i dansk kan give adgang til uddannelsen.

Har du en anden bacheloruddannelse, kan du se dine muligheder for optagelse på universitetets hjemmeside.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.ku.dk.

Roskilde Universitet (RUC)

RUC udbyder dansk som en 2-årig kandidatuddannelse.

Dansk læses i kombination med et af følgende fag: engelsk, filosofi og videnskabsteori, historie, kommunikation, kultur- og sprogmødestudier, performance-design, psykologi eller virksomhedsstudier.

RUC udbyder også en bacheloruddannelse i dansk.

Vælger du at læse dansk i en særligt tilrettelagt kombination med en række kombinationsfag, kan du få forskellige toninger:

  • Flersprogethed og dansk som andetsprog ved at kombinere med kultur- og sprogmødestudier
  • Public Relations ved at kombinere med virksomhedsstudier

Du kan læse mere om kandidatuddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Roskilde Universitet.

Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen i dansk skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse i dansk og et andet fag giver adgang til uddannelsen.

Du kan se dine muligheder for optagelse på universitetets hjemmeside.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.ruc.dk.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU udbyder dansk som en 2-årig kandidatuddannelse.

SDU udbyder også en bacheloruddannelse i dansk.

Du kan læse mere om kandidatuddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet.

Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse med dansk som centralt fag giver adgang til uddannelsen.

Har du en anden bacheloruddannelse, kan du se dine muligheder for optagelse på universitetets hjemmeside.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.sdu.dk.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU udbyder dansk som en 2-årig kandidatuddannelse. Uddannelsen er en to-faglig uddannelse og læses sammen med et andet fag.

AAU udbyder også en bacheloruddannelse i dansk.

Du kan læse mere om kandidatuddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aalborg Universitet.

Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse i dansk giver adgang til uddannelsen.

Har du en anden bacheloruddannelse, kan du se dine muligheder for optagelse på universitetets hjemmeside.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.aau.dk.

Aarhus Universitet (AU)

På AU hedder uddannelsen nordisk sprog og litteratur og udbydes som en 2-årig kandidatuddannelse. Uddannelsen er opdelt i tre linjer afhængigt af, om du har kandidattilvalg eller ej.

AU udbyder også en bacheloruddannelse i nordisk sprog og litteratur.

Du kan læse mere om kandidatuddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet.

Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse.

Adgangskravet afhænger af, hvilken linje du vælger.

Du kan se dine muligheder for optagelse på universitetets hjemmeside.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.au.dk.

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Du kan arbejde med undervisning i mange sammenhænge. Det kan fx være som lærer på en af de gymnasiale uddannelser eller på en anden ungdomsuddannelse, som underviser og forsker på et universitet, som voksenunderviser i fx dansk som andet- og fremmedsprog eller som underviser på kurser i formidling og sprogrigtighed for større virksomheder og institutioner.

Dansk og nordisk er et gymnasie- og hf-fag. Kombinerer du dansk og nordisk med et andet gymnasiefag, kan du søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Uddannelsen kan desuden give dig jobmuligheder inden for formidling og kommunikation. Du kan finde arbejde inden for kulturformidling, fx som redaktør på forlag, som redaktør eller skribent i pressen eller i forbindelse med webkommunikation.

Du kan også arbejde med informationsarbejde på fx teatre, museer eller i det offentlige og private erhvervsliv, bl.a. i form af marketing og PR.

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Nyuddannedes beskæftigelse

Langt de fleste kandidater bliver beskæftiget som lærere ved gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler. Andre får job på professionshøjskoler samt inden for voksenundervisning.

Figuren viser beskæftigelsen for nyuddannede (2013-15) fordelt på brancher. Se mere om jobbene under Mulige job.

Gruppen af Andre omfatter bl.a. brancher som Teater, musik og kunst, Biblioteker, museer mv., Hospitaler, Radio- og tv-stationer samt Forsikring og pension.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Vejledning til valg af studie
Vejledning til valg af studie

Hvad du bør være opmærksom på, inden du vælger.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.