Uddannelsen giver en grundlæggende viden om fyringssystemer og brændsel. Du lærer at måle og kontrollere varmesystemer. Desuden får du viden om de forskellige former for skorstene, kedler og ventilationsanlæg, der findes. Som skorstensfejer rådgiver og vejleder du private og offentlige kunder efter loven.
Du kan afslutte med specialet skorstensfejer.
- Skorstensfejer udfører alle former for opgaver. Du udfører bl.a. målinger, laver beregninger samt kontrollerer og godkender. Samtidig skal du være dygtig til at vejlede kunder, og du skal kende til de nyeste teknikker. Du laver desuden brandtekniske undersøgelser m.v.
Fordelsuddannelse
Uddannelsen er udpeget til fordelsuddannelse. Fordelsuddannelser vurderes at have gode praktik- og jobmuligheder. Læs mere i Erhvervsuddannelser som fordelsuddannelser.