Åbent Hus på UCN Teknologi i Aalborg

Beskrivelse

Kom og hør mere om vores 17 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og få samtidig et indtryk af studiemiljøet og atmosfæren på UCN Teknologi, Sofiendalsvej 60 i Aalborg. Vi afholder et todelt Åbent Hus: Kl. 16.00 - 17.00 kan du besøge os “fysisk” på campus. Kl. 17.30 - 18.00 holder vi online Åbent Hus med adgang fra vores hjemmeside, www.ucn.dk, hvor du kan chatte live med blandt andet uddannelserne. Både ved det fysiske og på det online Åbent Hus kan du tale med den generelle studievejleder om uddannelsesvalg, adgangskrav, optagelse m.m. Du kan også få et dybere indblik i uddannelsernes indhold og struktur hos den faglige studievejleder på de enkelte uddannelsers stande. På de online uddannelsesstande kan du desuden se en kort film om uddannelsens indhold og karrieremuligheder. Har du spørgsmål om mulighederne for udlandsophold under dit studie, står International afdeling parat. Har du en iværksætter gemt i maven, skal du endelig besøge Next Step-standen. Uanset om du deltager fysisk eller online, kan du komme i kontakt med studerende, ligesom du kan komme på en rundtur på campus. På den online stand kan du også se en film om studielivet. Mød disse uddannelser: Automationsteknolog, Byggetekniker, Bygningskonstruktør, Datamatiker, El-installatør, VVS-installatør, Energiteknolog, Grafisk designteknolog, IT-teknolog, Multimediedesigner, Produktionsteknolog og overbygningerne (top-up): Digital konceptudvikling, Energimanagement, IT-sikkerhed, Produktudvikling og teknisk integration, Softwareudvikling, Webudvikling. Vi glæder os til at se dig.

Tidspunkt

10/11/2021
16:00-18:00

Sted

UCN Teknologi - (fysisk og online event)
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV

Kontakt