bacheloruddannelse i Sydasienstudier
Bacheloruddannelse

Indien- og sydasienstudier

På uddannelsen lærer du om regionens historie, kultur og samfundsforhold. Du får desuden kendskab til hindi, som er det mest udbredte sprog i Sydasien.

Fakta

Navn:
Indien- og sydasienstudier
Andre betegnelser:
Moderne Indien og sydasienstudier
Varighed:
4 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Der bliver hovedsageligt fokuseret på Indien, som er det største og vigtigste land i regionen.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Som færdiguddannet kandidat har du jobmuligheder inden for eksport- og udviklingsarbejde i fx private virksomheder eller i internationale organisationer.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

I løbet af uddannelsen lærer du om forholdene i den sydasiatiske region, herunder Indien, Pakistan, Bangladesh, Sri Lanka og Maldiverne. Regionen, der omfatter mere end en fjerdedel af verdens befolkning, har de sidste årtier udviklet sig til en politisk og økonomisk magtfaktor og har en sammensat social og kulturel mangfoldighed med utallige sprog, traditioner, religioner og historieforløb.

Hovedvægten ligger på Indien, og du vil lære at tale, læse og forstå hindi, som er det vigtigste sprog i området, ligesom du får indsigt i historiske og kulturhistoriske emner.

Du kan bl.a. få undervisning i emner som:

  • Regionens historie
  • Moderne samfundsforhold i Indien og Sydasien
  • Populærkultur i Indien og Sydasien
  • Sprogundervisning i hindi

Undervisningen foregår som forelæsninger og holdundervisning med studenteroplæg og diskussion. Faglitteraturen vil ofte være på engelsk. Der er mulighed for et studieophold i Indien i ½ år.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BA.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på Københavns Universitet:

Fra optagelsen 2018 skal karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen være mindst 6,0 (uden hurtigstartbonus).

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Københavns Universitet (KU)

KU udbyder Moderne Indien og sydasienstudier som en 4-årig bacheloruddannelse. Uddannelsen indledes med 1 års sprogundervisning (propædeutisk undervisning) i hindi.

Bemærk: Københavns Universitet har ikke udbudt bacheloruddannelsen i Moderne Indien og sydasienstudier i 2016, men udbyder den igen i 2017.

KU udbyder også en kandidatuddannelse i asienstudier (indologi).

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.ku.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet.

Aarhus Universitet (AU)

AU udbyder indien- og sydasienstudier som en 4-årig bacheloruddannelse. Uddannelsen indledes med 1 års sprogundervisning (propædeutisk undervisning) i hindi.

AU udbyder også en kandidatuddannelse i asienstudier (indien- og sydasienstudier).

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.au.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)AO 
Københavns Universitet  
København K (Sommerstart)4,6AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Efter bacheloruddannelsen har du mulighed for at læse videre på en humanistisk kandidatuddannelse. Du kan bl.a. søge ind på antropologi, europastudier, international studies, religionsvidenskab og tværkulturelle studier.

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Uddannelsen giver dig mulighed for at arbejde i private virksomheder, der har relationer til Indien eller i internationale organisationer som FN og WTO.

Det er også muligt at undervise på fx universiteter, højskoler eller sprogskoler, og du kan arbejde med oversættelse og tolkning fx i FN-regi, i private virksomheder eller i integrationsprojekter.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for Kommunikation og erhvervssprogligt arbejde, Administrativt arbejde samt Organisation, udvikling og rådgivning.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelser der ligner

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.