civilingeniør i kemi og bioteknologi
Bacheloruddannelse

Kemi og bioteknologi

På uddannelsen lærer du bl.a. at udvikle nye produktionsmetoder til fremstilling af plantemedicin, sundere fødevarer eller renere energi.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (ingeniørfag) i kemi og bioteknologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav.
Økonomi:
SU

Du undervises i almen kemi, biokemi, kemisk og bioteknologisk procesteknik samt matematik og fysik, og du får mulighed for at afprøve den teoretiske viden i laboratoriet.

De fleste vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse og specialisere sig yderligere. Som færdiguddannet civilingeniør finder du jobmuligheder i bl.a. medicinal- og fødevareindustrien samt miljøsektoren.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Kemi og bioteknologi handler om, hvordan man kan bruge viden om kemiske og bioteknologiske processer til at udvikle nye metoder inden for fx miljø, energiforsyning samt i produktionen inden for medicinal- og fødevareindustri.

På bacheloruddannelsen lærer du at bruge matematisk, kemisk, teknisk og fysisk viden i forbindelse med udviklingen af produkter og produktionsmetoder, og du lærer at analysere problemer og på den baggrund at udarbejde løsninger eller forbedringer.

Du får undervisning i kemiske og bioteknologiske fag som fx:

  • Organisk kemi, hvor du lærer om de organiske stofgrupper og deres reaktioner
  • Uorganisk kemi, herunder grundstoffernes egenskaber og kemiske forbindelser
  • Teknisk kemi og bioteknologi, proces- og produktdesign
  • Analytisk kemi, hvor du lærer om sammenhængen mellem et produkts kemiske og biokemiske sammensætning og dets funktioner
  • Styring og regulering af kemiske og biokemiske processer og anlæg

Matematik, fysik og statistik er vigtige redskabsfag på uddannelsen.

Du får også erfaring i at udføre eksperimentelt arbejde i laboratorier, hvor du fx lærer at brygge øl, arbejde med biogas eller biobrændsel. Du lærer at bruge din teoretiske viden sammen med dine eksperimentelle færdigheder til at udføre projektarbejde, fx som feltarbejde i naturen eller i samarbejde med en virksomhed.

Der er mulighed for studieophold i udlandet.

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger, laboratoriearbejde og projektarbejde.

Uddannelsen udbydes både på dansk og på engelsk. Den engelsksprogede uddannelse udbydes ved AAU.

Uddannelsens engelske betegnelse er Chemical Engineering and Biotechnology.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse men fx en erhvervsuddannelse, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på Aalborg Universitet:

Fra optagelsen 2019 skal du have matematik A med et karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen på mindst 4,0.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Esbjerg og Odense.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU udbyder kemi og bioteknologi som en 3-årig bacheloruddannelse.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU udbyder Chemical Engineering and Biotechnology som en 3-årig bacheloruddannelse. Den udbydes kun på engelsk.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.aau.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aalborg Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommerstart)AO 
Aalborg Universitet  
Esbjerg (Sommerstart, engelsk)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i kemi og bioteknologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk-videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på en kandidatuddannelse i kemi eller miljøteknologi.

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Jobmulighederne, når du er færdiguddannet, vil typisk være inden for den kemiske og bioteknologiske industri i bl.a. laboratorier, hvor du kan arbejde med forskning og udvikling. Der er også mulighed for at arbejde i andre brancher som fx i medicinalindustrien eller i højteknologiske virksomheder inden for fx fødevareindustrien eller miljøsektoren, hvor kemi og procesteknologi spiller en vigtig rolle.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for ingeniørarbejde og naturvidenskabeligt arbejde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 1

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.