bacheloruddannelse i Markeds- og ledelsesantropologi
Bacheloruddannelse

Market and Management Anthropology

Den engelsksprogede uddannelse giver dig viden om antropologiske teorier og metoder, som du lærer at bruge i problemstillinger inden for erhvervslivet og i organisationer.

Fakta

Navn:
Market and Management Anthropology
Andre betegnelser:
Markeds- og ledelsesantropologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
En gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du får tværfaglig indsigt i, hvordan markeder opstår og fungerer, samt hvilke udfordringer det giver ledelsen af virksomheder og offentlige organisationer. Du får også et metodisk grundlag for at udføre undersøgelser, der er rettet mod en forståelse af menneskers værdier, opførsel og sociale mønstre.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Du vil efterfølgende have jobmuligheder i den private sektor, ngo'er og i offentlige institutioner i både Danmark og udlandet.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen i markeds- og ledelsesantropologi kombinerer en antropologisk forståelse af menneskers kultur og sociale liv med viden om globalisering, ledelse, markedsføring, forbrug og udvikling.

Du lærer at analysere og reflektere over markedsmekanismerne og får indsigt i samspillet mellem markedet som institution og dets samspil med og indflydelse på menneskers sociale liv, holdninger og behov.

Du lærer også om kulturteori og antropologiske metoder og får erfaring med at udføre undersøgelser i Danmark og i udlandet.

Endvidere får du kendskab til management ud fra et internationalt perspektiv og i markedsøkonomiens sociale og kulturelle betydning, samt i hvordan denne viden kan skabe værdi for virksomheder og offentlige organisationer i forbindelse med udvikling og forandring.

Uddannelsen er internationalt orienteret og indeholder et obligatorisk udlandsophold på 5. semester. Forståelsen af kulturmøder, kulturel forandring og globalisering er centrale emner i studieplanen sammen med ledelse og markedsforståelse.

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger og projektarbejde. Al undervisning foregår på engelsk.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Enten Historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på Syddansk Universitet:

  • Du skal bestå en optagelsesprøve, hvis du søger optagelse via kvote 2

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Odense.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU udbyder Market and management anthropology som en 3-årig bacheloruddannelse.

Du kan læse mere om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.sdu.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommerstart, engelsk)5,2 

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i markeds- og ledelsesantropologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område eller inden for markedsøkonomi, bl.a. kandidatuddannelsen i kultursociologi.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser

Uddannelsen giver dig fremtidige jobmuligheder i den private sektor og i offentlige institutioner i såvel Danmark som i udlandet. Du vil bl.a. kunne arbejde med strategiudvikling og personaleforhold.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for Organisation, udvikling og rådgivning og Administrativt arbejde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.