kandidatuddannelse i Dramaturgi
Bacheloruddannelse

Dramaturgi

Dramaturgi er videnskaben om det aktuelle teater og dets historiske og teoretiske forudsætninger. Uddannelsen giver viden om scenekunst i ind- og udland.

Fakta

Navn:
Dramaturgi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du lærer om alle former for teater og også om kreative processer, samarbejde og kommunikation. Dramaturgistudiet er en teoretisk funderet uddannelse med praktiske undervisningselementer.

Efter en endt bacheloruddannelse kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Som færdiguddannet vil du kunne søge arbejde inden for bl.a. teater, radio, tv, film, events, PR-kommunikation og undervisning.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen i dramaturgi lærer du at analysere forskellige aspekter af teatret og får et praktisk kendskab til kunstneriske processer.

Du studerer europæisk teaterhistorie fra de græske tragedier til Shakespeare, nutidens performancekunst og nyere dansk teater. Du læser værker af nogle af tidens største dramatikere, analyserer forestillinger og lærer en masse om teatermediets mange udtryksformer.

Faget bygger på en bred forståelse af teaterbegrebet, så du kommer til at stifte bekendtskab med flere sider af teaterarbejdet. Det kan fx være:

  • Offentligt støttede institutionsteatre, hvor du får viden om teaterloven og kunststøtte
  • Arbejdsprocesser i forskellige teaterformer
  • Teater- og performancegrupper, hvor du får kendskab til forskellige former for teaterinstitutioner og performancegrupper
  • Samfundsmæssige indvirkninger på teatret
  • Teatrets indvirkning på samfundet
  • Pædagogisk anvendelse af teatrets virkemidler
  • Teater som kommunikation

Du kommer til at læse faglitteratur på de nordiske sprog samt engelsk, tysk og eventuelt fransk.

Undervisningen veksler mellem øvelser, seminarer, forelæsninger og studenteroplæg. Desuden foregår en del af undervisningen i en teatersal, hvor der arbejdes med øvelser i grupper. En del af øvelserne kræver samarbejde og forberedelse i grupper.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BA.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Aarhus.

Aarhus Universitet (AU)

AU udbyder dramaturgi som en 3-årig bacheloruddannelse.

AU udbyder også en kandidatuddannelse i dramaturgi.

Du kan læse mere om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.au.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)8,68,2

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i dramaturgi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelserne i dramaturgi samt æstetik og kultur.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Du vil have fremtidige jobmuligheder inden for teater, radio, tv, film, kultur, events og PR-kommunikation. Mange arbejder også med undervisningsopgaver i fx gymnasiet, på VUC, højskoler, inden for folkeoplysning og på virksomhedsinterne kurser.

Andre får job med akademisk administrativt arbejde eller planlægning og projektledelse i kulturelle institutioner, både privat og offentligt.

Dramatik er et gymnasie- og hf-fag. Kombinerer du faget med et andet gymnasiefag, kan du siden søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for undervisning på gymnasier, seminarier, højskoler mv. og kulturområdet.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.