Første del af uddannelsen til journalist er en introduktion til faget og dets metoder. Du lærer de grundlæggende metoder, der bruges til at indsamle og formidle stof, og du øver dig i ideudvikling, research, interview og kildekritik.

Endvidere har du fag, der handler om journalistens rolle i samfundet, om mediejura og om sprog.

Du lærer at fortælle en god historie i forskellige typer af medier og bliver fortrolig med den perspektiverende og analytiske journalistik.

Journalisthøjskolens uddannelse til journalist varer 3½ år. Den består af 1½ år på skolen, derefter 1 års praktik og til sidst 1 år på skolen.

Obligatoriske elementer i uddannelsen er:

• Journalistisk teori og metode i forhold til indsamling, bearbejdning og formidling
• Mediernes og journalistikkens rolle i demokratiske processer
• Samfundsfaglige, mediejuridiske og etiske forhold, herunder informations- og ytringsfrihed
• Analyse af journalistisk praksis og refleksion over egen og journalistisk praksis
• Udvikling af medier og journalistik

Undervejs har du mulighed for at vælge at læse et fag på et af skolens samarbejdsuniversiteter herhjemme eller i udlandet.

Undervisningen er både teoretisk og praktisk. Den viden, du får i den teoretiske undervisning, afprøver du ved at løse en række praktiske opgaver. En del af undervisningen er fælles med de studerende på fotojournalistuddannelsen. Du afslutter hele uddannelsen med en bacheloropgave, som er et omfattende, dybdegående journalistisk projekt.

Uddannelsen, der foregår i Aarhus, giver titlen Professionsbachelor i journalistik. Den engelske betegnelse er Bachelor of Journalism.

Der kræves ingen bestemt uddannelse, men de fleste, der bliver optaget, har en gymnasial uddannelse:

• Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)
• En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

Det formelle adgangskrav er en bestået optagelsesprøve. Ca. 1.000 melder sig hvert år til optagelsesprøven, og 224 bliver optaget.

Der afholdes ikke optagelsesprøve på Færøerne.

Du søger om optagelse på Optagelse.dk i kvote 2 og bliver optaget på baggrund af en opgave, en optagelsesprøve og et interview.

Kvote 2:

• Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00.

Du kan finde ansøgningsmateriale på Optagelse.dk.

Læs mere om optagelse generelt.

Uddannelsen begynder både i februar og september.

På ansøgningsskemaet skal du gøre opmærksom på, hvornår du ønsker at starte uddannelsen.

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Du kan søge SU under uddannelsen. I praktiktiden får man løn, ca. 16.000 kr. om måneden.

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

De fleste journalister arbejder i medievirksomheder, f.eks. på tv-stationer og dagblade, der udkommer på en række platforme: web, sociale medier, mobil, print, tv osv.

Stadig flere journalister bliver selvstændige, udvikler egne virksomheder og arbejder som freelancere, ligesom en stigende andel arbejder som kommunikationsmedarbejdere og rådgivere i offentlige og private virksomheder.

Avancementsmulighederne vil som regel gå i retning af redaktørstillinger eller ledende stillinger i informationsafdelinger eller kommunikationsvirksomheder.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job i radio- og tv-stationer og forlag.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
www.dmjx.dk

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i journalistik. Nr. 891 af 8. juli 2010.

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Nr. 152 af 26. februar 2020.