Lederjob findes inden for alle områder, lige fra økonomi, jura og it, over produktion, salg og service til social- og sundhedsområdet, forskning og militæret. Ledere findes såvel i private som i offentlige virksomheder.
Ledelse foregår på forskellige niveauer. Nogle er ledere for en hel virksomhed eller institution med mange ansatte, andre leder en afdeling eller en gruppe med et mindre antal medarbejdere. I denne artikel omtales ledere på topniveau og højere niveauer.
Ledere på mellemniveau omtales i artiklerne om de forskellige job.
Al ledelse handler om at fastsætte mål for virksomheden, for organisationen, afdelingen eller det projekt eller den arbejdsopgave, man er leder af og som det konkret handler om.
Desuden skal ledere skabe de rammer, der sikrer, at målene bliver nået. Ledelse kan være knyttet til økonomi, teknik, produktion, salg, personale eller til hele virksomheden.
Personaleledelse er meget vigtig for moderne virksomheder, der i høj grad skal leve af medarbejdernes viden og kunnen. Human Ressource Management, som det også kaldes, omfatter bl.a. personalepolitik, løn, udviklingssamtaler, efteruddannelse, ansættelse og afskedigelse.
I lederes arbejde indgår ofte tværfagligt samarbejde. Det kan være internt i firmaet, eller det kan være med eksterne samarbejdspartnere, andre virksomheder, kunder eller organisationer.
En leder skal kunne planlægge både sit eget og andres arbejde, motivere medarbejderne, sætte værdier og normer, træffe beslutninger om arbejdsmiljø samt formidle information både opad og nedad i virksomheden.
Lederen planlægger på kort og på langt sigt og træffer beslutninger - også i pressede situationer. Det er lederens ansvar, at der sættes mål og skabes resultater.
Ledelsesniveauer
Som leder på overordnet niveau eller topniveau har man ansvaret for alle sider af virksomheden, både produktion, markedsføring, økonomi og medarbejdere. Sådanne ledere kan have titel som direktør, administrerende direktør, koncernchef.
I større organisationer ses det også, at der er flere direktører med en administrerende direktør i spidsen. Disse er typisk ledere for hver deres område som fx regnskab, produktion, udvikling mv.
I aktieselskaber og andre private organisationer ansættes direktøren af selskabets bestyrelse. I organisationer kan kompetencen ligge hos generalforsamlingen eller repræsentantskabets forsamling.
Topledere fastlægger virksomhedens mål (hvad den skal nå) og strategi (hvordan den skal nå det), træffer beslutninger om virksomhedens organisation, herunder sammenlægninger med andre virksomheder.
Kommer virksomheden ud for problemer, er det direktøren og topledelsen, der må tage imod kritik. Andre overordnede beslutninger kan handle om flytning af virksomheden eller indskrænkninger, der måske indebærer fyring af medarbejdere.
I et aktieselskab er det aktionærerne, som ejer virksomheden og har valgt en bestyrelse til at varetage deres interesser og bl.a. ansætte direktøren til at stå for den daglige ledelse.
I mindre virksomheder udgør den overordnede ledelse ofte kun en del af lederens arbejde. Derfor kan lederen have mange andre opgaver og måske selv deltage i produktionen.
En mellemleder er en person, der fx leder en afdeling og har medarbejdere under sig og andre ledere over sig i en hierarkisk opbygget organisation.
Mellemlederes opgaver kan være ledelse inden for et bestemt område, fx økonomi, markedsføring, personale. De får ofte titler efter funktionen, fx økonomichef, personalechef, salgschef, markedschef, produktchef, eksportchef, logistikchef, indkøbschef, udviklingschef, bestyrer, værkfører eller afdelingsleder.
På værksteder og fabrikker står arbejdsledere for den daglige ledelse. Arbejdslederen laver den konkrete planlægning af arbejdet og har ansvaret for, at materialer er til stede, samt at arbejdet udføres til den fastsatte tid og i den rigtige kvalitet.
Mellemledere kan også arbejde med løsning af helt konkrete opgaver, ofte inden for en bestemt tidsfrist. Denne type opgaver løses ofte som enkeltstående projekter, lederen kaldes derfor projektleder.
Se mere om mellemledere i beskrivelserne af de enkelte job.
Leder af offentlig virksomhed
Offentlige ledere har mange af de samme opgaver som ledere i det private, bl.a. økonomi- og personaleledelse. De har ofte et udstrakt samarbejde med politikere i kommunalbestyrelser, regionsråd og folketing.
Ledere af daginstitutioner og skoler har derudover opgaver inden for pædagogik. Ansatte ledere i det offentlige kan have titel af direktør (fx kommunaldirektør eller skoledirektør), de kan være chef (fx departementschef eller styrelseschef), eller de kan hedde forstander eller skoleleder.
Militært personel omfatter befalingsmænd og menige. Befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven.
I forsvaret opererer man stadig med et stramt avancementssystem. Som uddannet leder på lavt niveau indgår man i sergentgruppen. Ledere på de mellemste og højeste niveauer kaldes officerer af forskellig rang. Se mere om officersuddannelser under Politi og forsvar.
Leder af egen virksomhed
Mange ledere arbejder som selvstændige erhvervsdrivende, især af nyetablerede og mindre virksomheder. Nystartede virksomheder består ofte kun af en person, den såkaldte iværksætter, der både er chef, ejer og medarbejder.
Inden for visse brancher, fx bygge og anlæg, er det almindeligt med ganske små virksomheder med få eller ingen ansatte.
Iværksætter er en person, der starter sin egen virksomhed. Se mere om, hvordan du starter din egen virksomhed.
Ledelse som kompetence
Tidligere kunne den fagligt stærke leder fortælle medarbejderne, hvad de skulle gøre, hvordan de skulle gøre det og herefter kontrollere, om arbejdet var blevet udført rigtigt.
I dag er der en almindelig erkendelse af, at ledelse handler om mere end faglig dygtighed. Meget af det arbejde, der udføres i moderne virksomheder, er viden- og servicearbejde.
Samtidig er medarbejderne blevet mere selvledende, både fordi de er dygtigere, og fordi de arbejder i teams og projektgrupper. Det betyder, at den hierarkiske ledelsesform, udøvet gennem regler og direktiver, er på vej til at være fortid.
Tidligere handlede en central ledelsesopgave om at kommunikere 'hvad' og 'hvordan'. I dag er en af de vigtigste ledelsesopgaver at kommunikere 'hvorfor'. Lederen skal skabe mening og helhedsforståelse og sikre nogle rammer, der understøtter medarbejdere og processer.
Derfor taler man om lederen som coach, som integrator, mediator, facilitator - og ikke mindst lederen som inspirator.
Lederen beskrives som rollemodel, en, der kan vise vejen gennem sit eget eksempel. Det kræver overensstemmelse mellem tanke, ord, handling og den enkelte leders talenter, værdier og visioner.
Derfor handler uddannelse i ledelse i høj grad om personlig strategi og handling samt personlig indsigt i og viden om egne talenter og kunnen.
Som moderne leder skal man vide, hvad man kan. Man skal vide, hvad man vil bruge det til, og man skal have en strategi for at omsætte det til handling.
Man skal have gennemslagskraft og evne til at skabe det naturlige engagement, der er påkrævet, for at en organisation kan få succes både økonomisk og på medarbejderside.
En undersøgelse udført af erhvervsorganisationen Dansk Erhverv har vist, at de tre mest efterspurgte lederegenskaber er troværdighed, samarbejdsevne, og ansvarlighed.
