Den veterinære bacheloruddannelse handler om sundhed og sygdomme hos husdyr, og om hvordan sygdomme og smitstoffer overføres mellem dyr, fødevarer og mennesker.
Du lærer først om dyrenes anatomi, fysiologi og genetik, dvs. hvordan dyrs kroppe er bygget op og fungerer, og om de biologiske processer der finder sted i kroppen.
Senere studerer du infektionsmikrobiologi og mikrobiel fødevaresikkerhed, dvs. at du bl.a. lærer om parasitter og mikroorganismer som virus, bakterier og svampe, der ofte er en del af sygdomsbilledet.
Du vil i patologi og farmakologi lære, hvordan sygdomme påvirker kroppen, og hvordan lægemidler kan anvendes i sygdomsbehandlingen. I epidemiologi vil du få færdigheder, der vil gøre dig i stand til at vurdere og beregne risikoen for, at sygdom opstår og spreder sig.
Du får altså grundlæggende viden om dyresygdomme, inklusive dem der smitter fra dyr til mennesker. Du vil lære, hvordan sygdommene kan behandles og bekæmpes, så dyrene (for)bliver raske og sygdommene ikke overføres mellem dyr, fødevarer og mennesker. Du får også kendskab til, hvordan man kan sikre, at vores fødevarer ikke bliver sundhedsskadelige.
Uddannelsen består overvejende af teoretiske fag, men med mange praktiske øvelser. Arbejdet med levende dyr er begrænset. Dem møder du først og fremmest på kandidatuddannelsen.
Eksempler på øvrige bachelorfag er:
- Veterinær kemi og biokemi, der handler om de grundlæggende kemiske og biokemiske stoffer og processer, som har betydning for husdyrenes normale funktioner
- Husdyrernæring, der handler om husdyrenes grundlæggende ernæringsbehov og principperne for bestemmelse af foderets kemiske sammensætning og fodringsværdi
- Besætnings- og folkesundhed, der handler om bekæmpelse af sygdom og smittespredning på populationsniveau (i modsætning til enkeltdyrsbehandling)
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, regneøvelser, laboratorieøvelser, dissektionsøvelser og projektarbejde.
Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.
