bachelor i landinspektørvidenskab
Bacheloruddannelse

Landinspektørvidenskab

Uddannelsen i landinspektørvidenskab handler om alt det, der knytter sig til planlægning og styring af, hvordan vi anvender arealer i byer og på landet.

Fakta

Navn:
Landinspektørvidenskab
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du vil blive undervist i både designmæssige, tekniske, juridiske, geografiske og samfundsvidenskabelige fag, og du lærer bl.a. om, hvordan man måler op og laver kort ved hjælp af den nyeste it- og satellitbaserede teknologi.

Med en bacheloruddannelse kan du fortsætte på en kandidatuddannelse, hvor du har mulighed for at specialisere dig. De efterfølgende jobmuligheder findes i offentlige forvaltninger, i landinspektørfirmaer samt i ingeniør- og rådgivningsfirmaer.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen i landinspektørvidenskab er både teknisk, teoretisk og praktisk, og du kommer til at arbejde både ude og inde.

Ud fra en kombineret viden om arkitektur, jura, ingeniørvidenskab og geografi lærer du at planlægge og rådgive om, hvordan man kan forvalte arealer og ressourcer i byen og på landet på en bæredygtig måde.

Du vil fx arbejde konkret med, hvordan man udvikler en by eller bydel lige fra det overordnede strateginiveau over, hvor der skal være butikker, erhverv, daginstitutioner, skoler og rekreative områder til, hvordan man udformer en konkret ejendom.

Du vil også lære at producere kort, hvor du dels er ude i marken for at måle bygninger og andre installationer op, og dels lære at kortlægge ud fra luftfotos.

Desuden vil du få indsigt i de juridiske forhold, som gælder for udnyttelse og forvaltning af by og land.

Bacheloruddannelsen indeholder tre overordnede fagområder:

  • Fysisk planlægning og arealforvaltning, som handler om udformning og styring af arealanvendelsen i byerne og i det åbne land. Du lærer fx at planlægge boligområder og udarbejde juridisk holdbare planer. Du lærer også at analysere og vurdere de fysiske og sociale behov, som knytter sig til et bestemt areal.
  • Ejendomsdannelse, ejendomsøkonomi og ejendomsret, hvor du arbejder med de love, der regulerer anvendelsen af fast ejendom, bl.a. lovene om udstykning. Du lærer at rådgive andre i juridiske spørgsmål omkring fast ejendom.
  • Opmåling og kortlægning, hvor du lærer at måle op og udarbejde kort ved hjælp af både traditionelle teknikker og moderne satellitbaserede metoder. En del af undervisningen er tilrettelagt som praktiske opgaver i marken.

I uddannelsen som helhed kommer du til at arbejde meget med it, herunder bl.a. geografisk systemteknologi og 3D-visualisering, som du lærer at benytte til beslutningsstøtte og som analyseværktøj.

Undervisningen veksler mellem holdundervisning og problemorienteret projektarbejde i grupper. Projektarbejdet, der giver mulighed for at arbejde med virkelighedens problemstillinger, udgør ca. halvdelen af studietiden.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen i København, men fri adgang til uddannelsen i Aalborg. Det betyder, at alle som opfylder adgangskravene, vil blive optaget.

Yderligere adgangskrav på Aalborg Universitet:

Fra optagelsen 2019 skal du have matematik A med et karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen på mindst 4,0.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Aalborg og København.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU udbyder landinspektørvidenskab som en 3-årig bacherloruddannelse.

AAU udbyder også en kandidatuddannelse i landinspektørvidenskab.

Uddannelsen begynder med det teknisk-naturvidenskabelige basisår, som er et fælles indledende studieår.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurderingen af ansøgere i kvote 2 se www.aau.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen Aalborg Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aalborg Universitet  
København SV (Sommerstart)AO 
Aalborg (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelsen i landinspektørvidenskab, hvor du kan specialisere dig inden for opmåling og kortlægning, geoformatik, eller arealforvaltning og planlægning.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Uddannelsen giver dig jobmuligheder i offentlige forvaltninger, i landinspektørfirmaer samt i ingeniør- og rådgivningsfirmaer.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for arkitektarbejde, design og planlægning.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 2

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.