Professionsbacheloruddannelse

Fotojournalist

På uddannelsen til fotojournalist lærer du at fortælle historier fra virkeligheden med journalistiske billeder og video.

Fakta

Navn:
Fotojournalist
Varighed:
3,5 år
Adgangskrav:
Engelsk B + bestået optagelsesprøve
Økonomi:
SU. Løn under praktik

På uddannelsen arbejder du primært med billeder, men du lærer også at formidle historier med brug af tekst, video og lyd. 

Du lærer at skrive tekster til dine billeder og at sætte tekst og billede sammen.

Som en del af uddannelsen skal du i 12 måneders praktik i en medievirksomhed, hvor du kommer til at arbejde som fotograf.

Færdiguddannede fotojournalister kan blive selvstændige eller arbejde i fx medievirksomheder eller kommunikationsafdelinger.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen lærer du, hvordan indhold formidles bedst muligt. Du har fotografiske workshops og fag, men også journalistisk undervisning, hvor du lærer om samspillet mellem fotografi og tekst.

Du skal også skrive tekster, arbejde med lyd samt lære at fortælle historier med levende billeder.

Opbygning

Uddannelsen til fotojournalist varer 3½ år og er en parallel til journalistuddannelsen. Den består af 2 år på skolen, derefter 1 års praktik og til sidst ½ år på skolen.

Fag

På uddannelsen har du fotojournalistiske fag, eksempelvis fotoreportage, portrætfotografering og billedanalyse.

Der er også teknisk undervisning i workflow, layout, flashteknik og videoredigering. Endvidere arbejder du med realistiske produktionsforløb samt med videoproduktion.

Uddannelsens obligatoriske fag består af:

  • Fotojournalistisk teori og metode til indsamling, bearbejdning og formidling af såvel stillbilleder som video
  • Teori om fotojournalistiske genrer, billedanalyse og visuel formidling
  • Fotoets, fotojournalistikkens og mediernes rolle i demokratiske processer
  • Samfundsfaglige, mediejuridiske og etiske forhold i relation til billedets formidlingsmæssige kraft
  • Analyse af og refleksion over egen fotojournalistisk praksis
  • Udvikling af fotojournalistikken og medierne

Titel

Uddannelsen giver ret til titlen professionsbachelor i fotojournalistik. Den engelske betegnelse er Bachelor in Photo Journalism.

Undervisning

Undervisningen er både teoretisk og praktisk. Den viden, du får i den teoretiske undervisning, afprøver du ved at løse en række praktiske opgaver.

Du lærer at arbejde med projekter samt formidling og udvikling af egne historier.

En del af undervisningen er fælles med de studerende på journalistuddannelsen.

Praktik

Du skal et år i praktik i en medievirksomhed. I praktikken arbejder du primært som fotograf, men du har også mulighed for at arbejde med levende billeder og som skrivende medarbejder.

Det er muligt at dele praktikperioden mellem to praktiksteder, og du kan vælge at tage 6 måneder af perioden i udlandet.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole formidler praktikpladser, men du får ikke tildelt en praktikplads. Du skal selv søge pladsen.

Læs mere om praktik på DMJX (dmjx.dk)

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med et bachelorprojekt, der er en større selvstændig produktion, som skal indeholde research og en fotojournalistisk beskrivelse af et bestemt emne.

Adgangskrav

Der er ingen krav om, at du skal have en bestemt uddannelse for at blive optaget. Du skal derimod bestå en optagelsesprøve, som viser, at du kan fortælle historier ved hjælp af det fotografiske sprog. 

Sprogkrav

Da dele af undervisningen foregår på engelsk, skal du have bestået engelsk B. Opfylder du ikke kravet, kan du tage faget som supplering. Læs mere i UG-artiklen:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Optagelsesprøve

For at bestå prøven skal du have kendskab til billedbeskæring og komposition og et grundlæggende kendskab til fotografiske teknikker. Desuden skal du kunne betjene et småbilledkamera eller digitalt kamera.

Prøven forudsætter også, at du har et grundigt kendskab til samfundsforhold og viden om de vigtigste udviklingstendenser kulturelt, socialt, økonomisk og politisk.

Optagelse

Du søger om optagelse i kvote 2 på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Læs mere

Optagelsesprøve

Alle ansøgere skal gennem en forprøve, der består af en praktisk del og en teoretisk del:

  • I den praktiske del får du tilsendt en fotoopgave, som du har en uge til at løse
  • Den teoretiske del består af en sprogtest og en videnstest

Består du forprøven, bliver du inviteret til at deltage i optagelsesprøven, der varer en hel dag. Den består af en praktisk fotoopgave, en tekstdel til fotoopgaven og en samtale.

Se mere på DMJX' hjemmeside (dmjx.dk)

Studiestart

Uddannelsen har studiestart én gang årligt i september.

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Uddannelsen i fotojournalistik foregår i:

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole  
Aarhus N (Sommerstart)Kun kvote 2 

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Løn under praktik

I praktikperioden får du løn, som er på ca. 16.000 kr. om måneden. Praktikken kan i udlandet være ulønnet, hvis der ikke er tradition for lønnet praktik.

Fotoudstyr

Du skal benytte dit eget fotoudstyr i undervisningen.

Fremtidsmuligheder

Mange fotojournalister starter selvstændig virksomhed, hvor de løser fotojournalistiske opgaver for en bred vifte af kunder, underviser eller fungerer som billedredaktører.

Som færdiguddannet kan du blive ansat som fotojournalist, billedredaktør, kommunikationsmedarbejder, journalist eller lignende. Man finder for eksempel fastansatte fotojournalister i mediehuse, større virksomheder, fagforeninger, kulturelle institutioner, ministerier og kommuner.

Mere uddannelse

Som færdiguddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan du søge optagelse på følgende kandidatuddannelse:

Journalistik

Der findes også mulighed for en international kandidatoverbygning.

Læs mere

 

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information