En ejendomsmægler viser et hus frem for køberne.
Job

Ejendomsmægler (job)

Som ejendomsmægler står du for det praktiske arbejde, når folk vil sælge deres ejendom.

Fakta

Arbejdssteder:
Ejendomshandlere, Ejendomsmæglerfirmaer
Jobtyper:
Ejendomsmægler, Vurderingsmand, Valuar, Ejendomsadministrator, Skøns- og synsmand

Ejendomsmæglere formidler køb og salg af huse, grunde, ejerlejligheder og andelsboliger.

Dit arbejde består i at vurdere ejendommens værdi, vise den frem for køberne og stå for alt papirarbejdet i forbindelse med salget.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som ejendomsmægler vil din dag ofte være delt mellem administrative opgaver på kontoret og fremvisninger af boliger. Mange fremvisninger foregår, når andre holder fri. Derfor vil der typisk indgå aften- og weekendarbejde.

Ejendomsmæglere møder og taler med mange forskellige mennesker. For de fleste er en hushandel en af de største økonomiske beslutninger i deres liv og kan skyldes alvorlige ændringer i livet. Derfor skal du være god til at lære mennesker at kende og forstå deres situation. Samtidig er det også vigtigt, at du kan arbejde struktureret og har en god økonomisk forståelse.

De vigtigste arbejdsopgaver

Nogle af dine opgaver som ejendomsmægler vil være:

  • ​Vurdering af ejendomme 
  • Indhente dokumenter og oplysninger
  • Udarbejde salgsopstillinger
  • Udarbejde annoncer og anden markedsføring 
  • Fremvisninger af ejendomme

Økonomiske og administrative opgaver ​

Administrative opgaver og papirarbejde er en vigtig del af arbejdet som ejendomsmægler. Det er dit job at skaffe oplysninger om alle de økonomiske og juridiske forhold, der ligger til grund for en handel. Derfor skal du have styr på tingene i forhold til fx plantegninger, ejendomsskat, forsikring, forbrug og lånemuligheder. Du skal også indhente en lang række dokumenter og oplysninger hos offentlige myndigheder.

Registreret ejendomsmægler

For at kunne kalde sig ”ejendomsmægler”, skal man være godkendt som ejendomsmægler og registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Uddannelsesveje

Du skal først have en gymnasial eksamen. Derefter tager de relevante uddannelser 2-4 år. Enten under eller efter uddannelsesforløbet arbejder du som elev/trainee hos en ejendomsmægler i to år for at blive registreret ejendomsmægler. 

Der er flere mulige uddannelsesveje, men her er de tre mest almindelige:

Hvilken uddannelsesvej der passer bedst til dig, afhænger af om du har god tid og prioriterer en uddannelse, der giver dig flere karrieremuligheder, eller om du prioriterer at blive hurtigt færdig.

Hvis du allerede har en uddannelse

Har du allerede en videregående uddannelse og vil skifte spor, kan du måske tage akademiuddannelsen i finansiel rådgivning på kortere tid. Det afhænger af din nuværende uddannelse og joberfaring. For at få det afklaret, kan du kontakte skolen, hvor du vil tage uddannelsen.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2018). Indtægten er med pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Ejendomsmægler, Valuar33.849 kr.--
    

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Lønnens sammensætning kan variere

Som ejendomsmægler kan lønnens sammensætning variere fra arbejdsplads til arbejdsplads. 

Nogle steder får du en fast løn, andre steder en fast grundløn + provision eller lønnen kan være 100 procent provision.

Arbejdssteder

De fleste ejendomsmæglere arbejder hos et ejendomsmæglerfirma. Firmaet kan være specialiseret i fx almindeligt hussalg, andelsboliger, landbrugsejendomme, liebhaverboliger eller projektsalg. Du kan enten arbejde hos en ejendomsmæglerkæde eller hos en selvstændig ejendomsmægler.

Du kan også vælge at starte din egen virksomhed.

Typiske arbejdssteder 

  • Ejendomsmæglerfirmaer
  • Kreditinstitutter
  • Domstole
  • Den private udlejningssektor

Mere uddannelse

Du kan videreuddanne dig til erhvervsmægler/diplomvaluar.

For at blive det skal du tage diplomuddannelsen i vurdering og ejendomsinvestering, som er en toårig deltidsuddannelse. 

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.