Bankrådgiver
Job

Bankrådgiver (job)

Når du arbejder som bankrådgiver, hjælper du kunderne med økonomiske forhold som fx lån, pensionsopsparing og investering.

Fakta

Arbejdssteder:
Banker og pengeinstitutter
Stillingsbetegnelser:
Bankrådgiver, Kunderådgiver, Privatrådgiver, Bankfunktionær, Erhvervsrådgiver, Pensionsrådgiver

Som bankrådgiver skal du rådgive kunderne om økonomi og hjælpe dem med at finde de bedste økonomiske løsninger.  

I begyndelsen vil du komme til at arbejde bredt med kunderådgivning. Senere kan du specialisere dig i fx erhvervskunder, investeringer eller pension.

For at arbejde som bankrådgiver skal du være god til økonomi, være servicemindet og god til at opbygge relationer. 

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

En bankrådgiver skal både være god til at arbejde med tal og mennesker. Du skal være god til matematik og have styr på detaljerne i de økonomiske beregninger. Samtidig skal du også kunne lide at tale med folk og at have kontakt til mange forskellige mennesker. 

Som bankrådgiver er det vigtigt at kunne opbygge gode relationer og kunne sætte sig ind i kundens ønsker og behov, så I sammen kan finde de bedste løsninger. Det kan fx være i forhold til valg af realkreditlån, hvor kunden skal vælge mellem en fast eller variabel rente.

Typiske arbejdsopgaver

Arbejdet som bankrådgiver består af mange forskellige opgaver. Du rådgiver dine kunder om alt fra investering, pension, opsparing, lån og andre økonomiske forhold. Samtidig er der også rutineopgaver, som fx bestilling af et nyt hævekort.

Nogle af de typiske arbejdsopgaver er:

  • kundemøder og anden kundebetjening på mail, chat og telefon
  • rådgive om budgetter, opsparing, investeringer og forsikring
  • behandle og vurdere ansøgninger om lån
  • salg af bankens produkter og services, fx forsikringer eller hævekort  
  • rådgivning om finansiering af boligkøb

Karriereveje

Når du har fået noget erfaring, har du flere muligheder for at specialisere dig som bankrådgiver. Det kan være som:

  • Privatrådgiver
  • Erhvervsrådgiver
  • Pensionsrådgiver
  • Investeringsrådgiver
  • Formuerådgiver/private banking

Uddannelsesvej

Der er to hovedveje til at blive bankrådgiver. Enten kan du blive elev i en bank, eller du kan tage den 2-årige erhvervsakademiuddannelse, der hedder Finansøkonom.

Uddannelsesvejen består af:

  1. Afgangseksamen fra 9. eller 10. klasse
  2. HHX, STX, HTX, HF eller Finansuddannelsen med EUX
  3. Elev i en bank eller Finansøkonom

Elev i en bank

Hvis du går elev-vejen, skal du være elev i en bank i 2 år. Derefter skal du tage akademiuddannelsen i finansiel rådgivning på deltid over de næste 3 år, mens du arbejder i banken. 

Her kan du læse om:

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2018). Indtægten er med pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Bankbestyrer, Filialdirektør57.980 kr.--
Rådgivning af storkunder og private banking kunder---
Generel rådgivning af erhvervskunder
(finans, pension og forsikring)
35.865 kr.--
Bankfuldmægtig41.854 kr.--
Rådgivning inden for investering, valuta og formue33.416 kr.--
Arbejde med kreditbevilling og –analyse47.262 kr.--
Erhvervskundemedarbejder42.592 kr.--
Privatkundemedarbejder37.901 kr.--
Bankassistent (privat og erhverv)33.352 kr.--
Bankkasserer, Bankbogholder29.632 kr.--
Almindeligt kontorarbejde ifm. finansielle
transaktioner
27.525 kr.-27.134 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Arbejdssteder

De typiske arbejdssteder for bankrådgivere er:

  • Banker 
  • Pengeinstitutter
  • Finansieringsselskaber
  • Kreditforeninger
  • Investeringsfonde

Mere uddannelse

Som bankrådgiver har du flere muligheder, hvis du vil efteruddanne dig eller bygge oven på din uddannelse. 

Eksempler på efter- og videreuddannelse:

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.