Artikel

Skal du lave OSO?

Læs om, hvordan du kan bruge UddannelsesGuiden og eVejledning, når du skal lave OSO i 10. klasse.

Alle elever i 10. klasse skal lave OSO, som betyder Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Den skal tage afsæt i din uddannelsesplan og dit valg af ungdomsuddannelse.

Du kan få vejledning hos eVejledning til dele af dit arbejde. Læs her om, hvad vi kan hjælpe dig med, og hvad din lærer hjælper med, samt hvordan du kan bruge UddannelsesGuiden. Du finder også inspiration til produkt og fremlæggelse.

Fold alle afsnit ud

Hvad skal OSO indeholde?

  • Emnevalg
  • Problemformulering
  • Brug af kilder og materialevalg
  • Fremstilling af produkt
  • Fremlæggelse

Sådan kan du bruge eVejledning og UddannelsesGuiden

1. Hvem kan hjælpe dig, når du skal lave OSO?
Nedenfor kan du se, hvad henholdsvis din lærer og eVejledning kan hjælpe dig med, når du skal lave OSO.

Din lærer kan hjælpe dig med:

  • Valg og afgrænsning af emne og indhold i forhold til din uddannelsesplan
  • Brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesform
  • Brug af kilder og materialer
  • Fremstilling af produkt
  • Valg af fremlæggelsesform

eVejledning kan hjælpe dig med:

  • Vejledning af uddannelsesvalg i forhold til din uddannelsesplan
  • At fortælle om kravene til dig i den uddannelse, du overvejer
  • At finde muligheder for mere uddannelse efter din ungdomsuddannelse
  • At vejlede om job og hvilke uddannelser, du kan bruge til dine jobønsker
  • At hjælpe dig med at finde flere oplysninger om uddannelserne

 

2. Gode spørgsmål du kan stille dig selv, når du arbejder med OSO
Hvilke adgangskrav er der til den uddannelse, jeg vil skrive om?  Hvad er en god fremlæggelse? Du finder flere spørgsmål, der kan hjælpe dig i gang i Inspirationsspørgsmål til OSO.

 

3. Sådan bruger du en uddannelsesartikel på UddannelsesGuiden
På UddannelsesGuiden finder du masser af information om både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Her kan du se, hvordan du kan bruge uddannelsesartiklerne:

Pdf-guides til:


4. Sådan bruger du en jobartikel på UddannelsesGuiden
Du kan også læse om mange forskellige job på UddannelsesGuiden. Her kan du se, hvordan du kan bruge artiklerne: Pdf-guide til jobartikler.

Ideer til produkt og fremlæggelse

Nogle elever kontakter eVejledning for at høre, om vi har forslag til, hvordan man kan fremlægge sin OSO. eVejlederne har ikke så meget viden om det. Men vi har samlet en liste med eksempler, du kan bruge som inspiration: 

  • En der vil være dyrlæge, bygger en praksis op og tager sin hund med og giver den et sundhedstjek.
  • En, der ville være modedesigner, laver et modeshow.
  • En, der vil være kosmetiker, lægger makeup på én af sine klassekammerater og fortæller, hvad der sker og hvorfor.
  • Flere med forskellige emner, går sammen i en gruppe: Fx en, der gerne vil være webudvikler med en, der gerne vil arbejde med salg. I kan lave en webshop.
  • En, der vil være journalist, laver en lille avis.
  • En, der vil være arkitekt, laver skitser og bygger én eller flere små modeller.
  • En, der vil være kok, laver en tre-retters menu.
  • En, der vil være landmand, viser foderplaner og kommer med forskellige produkter.
  • En foreslår, at man tager på besøg på uddannelsesstedet, man gerne vil gå på og optager en film, laver interviews mm.