gourmetslagter arbejder med pølser
Job

Gourmetslagter (job)

En gourmetslagter forarbejder kød fra fx svin og kvæg. Du fremstiller bøffer, stege og pølser og sælger det i en butik.

Fakta

Arbejdssteder:
Slagterforretninger, Supermarkeder
Stillingsbetegnelser:
Gourmetslagter, Detailslagter, Butiksslagter, Viktualiehandler, Delikatesseslagter, Pølsemager

Du kan som gourmetslagter være specialiseret i at lave fx delikatesser eller pølser.

Gourmetslagtere har en særlig viden om kød, og om hvordan man udskærer, forarbejder og opbevarer kødprodukter bedst muligt.

Som gourmetslagter kan du have egen slagterbutik eller være ansat i supermarkeder eller på restauranter.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

En gourmetslagter laver forskellige produkter ud af kød. Du skærer kødet op til fx bøffer eller stege eller hakker det til kødfars.

Du kender til forskellige måder at forarbejde kødet på som fx rygning, saltning, stegning og kogning.

Som gourmetslagter kan du også lave forskellige slags pølser og andre kødprodukter som pålæg, postejer og færdigretter.

Indkøb og salg i butik

Når du arbejder i butik, bestiller du varer og fastsætter prisen på kødet.

Du kontrollerer kvaliteten af det kød, der kommer fra slagteriet eller gården, og kan også nogle gange selv slagte et dyr.

I slagterbutikken rådgiver du kunder om de forskellige udskæringer og tilberedning af kødet.

Arbejdsopgaver

De typiske arbejdsopgaver for en gourmetslagter er:

  • Udskære kød til forskellige kødvarer
  • Forarbejde kød ved fx rygning og saltning
  • Tilberede madvarer af kød som fx pølser og pålæg
  • Sælge og rådgive kunder om varerne i en slagterbutik
  • Slagtning af enkelte dyr på et lille slagteri

Karriereveje

Som gourmetslagter kan du specialisere dig som blandt andet:

  • Butiksslagter. En butiksslagter skærer kød til fx bøffer og stege og rådgiver kunder om tilberedning af kødet.
  • Delikatesseslagter. Som slagter med speciale i delikatesse fremstiller produkter som kødpålæg og salater.
  • Pølsemager. Som pølsemager fremstiller du forskellige slags pølser af fars og dyretarme.
  • Slagter. Som gourmetslagter med specialet slagter kan du aflive enkelte dyr og partere dem.

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for en gourmetslagter er:

  • Slagterbutikker
  • Supermarkeder i slagter- eller delikatesseafdelingen
  • Delikatesseforretninger
  • Små slagterier
  • Fiskehandlere
  • Restauranter og hoteller

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Slagterekspedient24.195 kr.--
Butiksslagter, detailslagter28.064 kr.--
Slagtermester30.240 kr.--

Indkomstoplysningerne gælder for ansatte i stillinger med ovenstående titler. Det dækker dermed ikke selvstændige med eget firma eller uddannede gourmetslagtere, der er ansat i stillinger med andre titler.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Uddannelsesvej

Uddannelsen til gourmetslagter er en erhvervsuddannelse, der tager 4 år og 3 måneder.

Læs om uddannelsen til gourmetslagter

Mere uddannelse

Som slagter og gourmetslagter har du adgang til videregående uddannelse.

Videregående uddannelse

Som slagter og gourmetslagter har du adgang til flere videregående uddannelser.

I Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser du opfylder adgangskravene til. Husk at vælge hovedforløb (trin/speciale) i værktøjet.

Nogle videregående uddannelser har adgangskrav, som du måske endnu ikke opfylder. Dem kan du også se i Adgangskortet. Måske mangler du kun enkelte fag eller niveauer, som du kan tage på forskellig måde, fx ved supplering.

Prøv Adgangskortet

Voksen- og efteruddannelse

Du kan som gourmetslagter tage AMU-kurser inden for området slagtning, forædling og salg af kød og convenience. Se en oversigt over relevante AMU-kurser.

Er du faglært og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig på deltid. Se relevante muligheder i Videre som faglært.

Læs mere

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.

Få mere at vide

Lær mere om jobbet som gourmetslagter:

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.