Som ernæringsassistent laver du mad, der har den rigtige sammensætning af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler.
Du regner på måltidernes ernæringsindhold, men du er også optaget af, at maden smager godt og ser lækker ud.
Madlavning og hygiejne
Din viden om ernæring og smag bruger du til at planlægge menuer, finde på opskrifter og indkøbe de rigtige råvarer.
Du tilbereder og præsenterer maden i fx en buffet i en kantine eller som portionsanrettede måltider.
Som ernæringsassistent sørger du også for god hygiejne i køkkenet, og at fødevarerne opbevares og tilberedes på en sikker måde.
Weekend- og aftenarbejde
Der kan være arbejde om aftenen og i weekenden.