En læge står og ser på et scannings-resultat
Job

Læge (job)

Som læge undersøger og behandler du mennesker for sygdomme. Du kan arbejde flere steder fx på hospitaler, sygehuse eller have din egen klinik.

Fakta

Arbejdssteder:
Sygehuse, Hospitaler, Klinikker
Stillingsbetegnelser:
Basislæge, Reservelæge, 1. Reservelæge, Arbejdsmediciner, Retsmediciner, Lægekonsulent

Læger har forskellige muligheder for at specialisere sig fx som børnelæge, gynækolog eller øjenlæge.

Dit arbejde består bl.a. i at rådgive patienten om behandlingen, om brug og dosering af medicin og eventuelle risici.

Læger arbejder især på hospitaler eller i en lægeklinik.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Når du har bestået den afsluttende eksamen i medicin på universitet, og du har afgivet lægeløftet, må du kalde dig læge. Lægeløftet beskriver en læges opgave og de grænser, lægen ikke må overskride.

Sådan lyder lægeløftet (læger.dk) 

Som læge vil du ofte skulle arbejde sammen med andet sundhedspersonale, når du behandler en patient. Sundhedspersonale er fx sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer. Arbejdet varierer alt efter, hvilket område du arbejder inden for.

Reservelæger

De læger, der er i gang med at uddanne sig eller er uden speciale, kaldes reservelæger. Reservelæger undersøger patienter, stiller diagnoser, behandler sygdomme og deltager i det daglige arbejde på hospitaler, sygehuse, ambulatorier mv.

Nogle læger har dog ikke direkte med behandling af patienter at gøre. Det gælder fx arbejdsmedicin og samfundsmedicin. Samfundsmedicinere ansættes i Sundhedsstyrelsen, i Kriminalforsorgen, ved institutioner for revalidering eller for misbrugere af alkohol, narkotika osv.

Speciallæger

Speciallæger er læger, der har uddannet sig inden for et speciale i løbet af deres tid som reservelæge. Speciallæger kan bl.a. arbejde som afdelingslæge eller overlæge på et hospital, hvor de undersøger og behandler patienter med sygdomme inden for deres specialeområde. 

Læs mere om mulig specialer under Karriereveje.

Praktiserende læger

Din egen læge er det, der hedder praktiserende læge, der også er et speciale. En praktiserende læge er selvstændig erhvervsdrivende med egen virksomhed og ofte den, som patienterne møder først, når de har brug for lægehjælp. 

Læs mere om at være praktiserende læge i vores jobartikel

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver som læge kan variere meget, alt efter hvilken slags læge du er. Nogle af de typiske arbejdsopgaver for alle læger er:

  • Undersøge patienter og deres symptomer på sygdom
  • Stille en diagnose, dvs. fastlægge hvad patienter fejler
  • Planlægge og udføre behandling af sygdomme
  • Skrive i patienternes journaler
  • Give medicin eller udskrive recepter på medicin
  • Give patienterne råd om helbred, livsstil og behandlinger
  • Samarbejde med andre fagpersoner som fx sygeplejersker og laboranter

Karriereveje

Som læge har du ofte med et særligt speciale, som du har uddannet dig til at arbejde med. En læge kan fx specialisere sig som:

  • Arbejdsmediciner (sygdomme der skyldes arbejdsmiljø)
  • Børnelæge
  • Gynækolog (kvindesygdomme og fødselshjælp)
  • Kirurg
  • Læge på en akutafdeling (akut medicin)
  • Onkolog (kræftsygdomme)
  • Psykiater (sindssygdomme hos voksne)
  • Retsmediciner (undersøger ofre for forbrydelser)
  • Samfundsmediciner (sammenhængen mellem samfund og befolkningens sundhedstilstand)
  • Øre-, næse-hals-læge

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for læger er:

  • Sygehuse
  • Hospitaler
  • Private klinikker
  • Forsvaret
  • Medicinalindustrien
  • Kommuner

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Almindeligt lægearbejde53.693 kr.43.373 kr.43.532 kr.

Kilde: Danmarks Statistik.

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Uddannelsesvej

Uddannelsen til læge tager 13-14 år afhængig af dit valg af speciale. Når du har bestået din kandidat, skal du fortsætte med en klinisk basisuddannelse og derefter vælge og læse et speciale.

Uddannelsesvejen består af:

  • En gymnasial eksamen
  • En bacheloruddannelse
  • En kandidatuddannelse
  • En 1-årig klinisk basisuddannelse
  • En 1-årig introduktionsuddannelse til specialet
  • 5 års uddannelse til speciallæge

Her kan du læse om:

Mere uddannelse

Når du er uddannet læge, har du flere muligheder for at læse videre. Der findes fx kurser på universiteterne, sygehusene og i lægeforeningerne. 

Perfusionist

Én mulighed er at videreuddanne dig til perfusionist. En perfusionist arbejder på hjertekirurgisk afdeling, og deltager bl.a. i operationer for at passe og styre en hjertelungemaskine.

Læs om uddannelsen på schoolofperfusion.au.dk (engelsk)

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.