En gruppe af kirurger står sammen og opererer en patient.
Job

Kirurg (job)

En kirurg er en læge, der har specialiseret sig i at operere på de indre organer i maven og brystet.

Fakta

Arbejdssteder:
Sygehuse, hospitaler, klinikker
Stillingsbetegnelser:
Kirurg, ortopædkirurg, ortopæd, speciallæge

Der findes andre kirurgiske specialer som fx øjenkirurg, neurokirurg (hjerne og rygmarv) eller ortopædkirurg (knogler, led, muskler og sener).

Som kirurg skal du have en stor viden om sygdomme og menneskets anatomi, altså hvordan kroppen er bygget op og de dele, den består af.

Kirurger arbejder både i det private og det offentlige.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som kirurg skal du blandt andet undersøge patienter og finde ud af, hvad de fejler. I fagsprog hedder det at diagnosticere. Du vil skulle deltage i møder, hvor du sammen med kolleger beslutter, hvilken behandling der bedst kan hjælpe din patient.

Nogle af de sygdomme en kirurg behandler er bl.a. galdesten, brok og kræft i de indre organer. Der kan også være tale om traumekirurgi, hvor en patient er kommet slemt til skade efter en ulykke, eller akutkirurgi, hvor en patient indlægges pga. svære mavesmerter. 

Jobforudsætninger

At være kirurg kræver, at du:

  • kan tage beslutninger
  • har lyst til at operere patienter
  • er indstillet på skiftende arbejdstider
  • har forståelse for patienter med mavesmerter
  • har rolige bevægelser.

Typiske arbejdsopgaver

Typiske opgaver for en kirurg er fx, at:

  • udrede og diagnosticere patienter. Udrede betyder at undersøge, hvad patienten fejler
  • operere patienter
  • skrive journaler
  • gå stuegang
  • se patienter i et ambulatorium.

Karriereveje

Hvis du gerne vil operere patienter, kan du også specialisere dig i fx: 

  • Ortopædisk kirurgi (knogler, led, muskler og sener)
  • Neurokirurgi (hjerne og rygmarv)
  • Plastik- og rekonstruktionskirurgi
  • Thoraxkirurgi (lunger og hjerte)
  • Gynækologi-obstetrik (kvindens indre kønsorganer og fødselshjælp).

Forskning

I alle de forskellige kirurgiske specialer har du mulighed for at forske fx i nye måder at operere på ved hjælp af teknologi eller effekter af kirurgiske indgreb. Forskningen foregår på universiteter og universitetshospitaler.

Uddannelsesvej

Uddannelsen til kirurg tager 13-14 år afhængig af dit valg af specialisering. 

Uddannelsesvejen består af:

  1. En studentereksamen
  2. En bacheloruddannelse
  3. En kandidatuddannelse
  4. En 1-årig klinisk basisuddannelse
  5. En 1-årig introduktionsuddannelse til specialet
  6. Fem års uddannelse til speciallæge.

Her kan du læse om:

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2018). Indtægten er med pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Kirurg---

Kilde: Danmarks Statistik.

Kirurger, der er ansat på et hospital, har en månedsløn på omkring 50-60.000 kr. 

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Interview

interview med ortopædkirurg

Jesper Lindhardsen er kandidat i medicin og i gang med sin speciallægeuddannelse på Gentofte Hospital.

Læs interviewet med Jesper, der er kirurg

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for kirurger er:

  • Kirurgiske afdelinger
  • Mammakirurgiske afdelinger (operationer i brystet)
  • Specialelægepraksis
  • Forskningsafdelinger
  • Private virksomheder

Mere uddannelse

Kirurger kan bl.a. finde kurser på universiteterne, på sygehusene og i lægeforeningerne.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.