Foto af Systemadministrator
Job

Systemadministrator

En systemadministrator kan være ansat i både store og små virksomheder og har ansvaret for, at arbejdspladsens it-systemer fungerer i det daglige.

Fakta

Arbejdssteder:
Kontorvirksomheder i det offentlige og private, Konsulentbureauer
Stillingsbetegnelser:
Systemadministrator, Systemansvarlig, Databaseadministrator, Netværksadministrator

Det kan være systemer baseret på store computere, eller det kan være netværk af pc'er og lignende. Systemadministratorens opgave er først og fremmest at sørge for, at systemet bliver brugt rigtigt, og at der ikke opstår driftsforstyrrelser eller tab af data.

Er der problemer med teknikken eller programmet, som administratoren ikke selv kan løse, tilkalder han eller hun eksperter udefra.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af systemadministrator
System - Systemadministratoren har system i systemerne af hensyn til sikkerheden.

I mange systemer er det vigtigt, at brugerne følger helt bestemte rutiner. Som administrator udarbejder du brugervejledninger og sørger evt. for, at selve systemet automatisk forhindrer forskellige former for fejlbetjening.

Systemadministratoren hjælper også nye brugere med at anvende systemet og sørger for, at de har instruktionsbøger, at de kommer på kurser osv. Desuden planlægger systemadministratoren, hvilke nye programmer eller programdele der skal indlægges, og medvirker ved indførelse af nye arbejdsrutiner og ved tilslutning af nye maskiner.

En vigtig del af systemadministratorens arbejde er at sørge for, at datasikkerheden er i orden. Systemadministratoren sørger for, at der findes sikkerhedskopier af alle data og holder øje med, at der ikke er kommet virus i systemet, eller at uvedkommende misbruger eller ødelægger data.

Administratoren laver test af systemerne for at sikre driften. De kan også arbejde med hotlineservice og instruktion for brugere af systemerne.

Systemadministratoren installerer og konfigurerer nye applikationer, ny hardware, it-programmer og systemer. Arbejdet omfatter også installation og drift af monitorer, routere, printere og servere.

 

Arbejdsplads

Systemadministratorer arbejder i både små og store virksomheder. Det kan fx være kontoret i en lille handels- eller håndværksvirksomhed, eller det kan være offentlige styrelser eller administrationen i store industrikoncerner eller finansvirksomheder.

En del bliver ansat i konsulentbureauer, som udfører it-opgaver for andre.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Systemadministrator37.956 kr.34.006 kr.33.040 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Der kan være store variationer i lønnen, alt efter hvor man er ansat.

Fremtidsmuligheder

I dag er der mange, der har kvalifikationerne til at løse de mere rutineprægede opgaver, og det kan derfor være svært at få job.

Der er dog stadig efterspørgsel efter specialiserede it-medarbejdere.

Mere uddannelse

Både leverandører, arbejdsgivere og fagforeninger udbyder efteruddannelseskurser.

Se fx PROSA eller SAMDATA.

Få mere at vide

IT-Branchen
www.itb.dk

PROSA, Forbundet af it-professionelle
www.prosa.dk

SAM-DATA, it-fagets fagforening
www.hk.dk/samdata

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Kurt Frydendal er 55 år og uddannet kommuneassistent. I sit job servicerer han Randers Kommunes...

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.