mejeriingeniør
Job

Mejeriingeniør

Som mejeriingeniør arbejder du med produktion, udvikling og kvalitetsstyring i mejeri- og fødevareindustrien. Du kan også arbejde med ledelse, salg og markedsføring eller rådgivning.

Fakta

Arbejdssteder:
Mejerivirksomheder, andre virksomheder i levnedsmiddelindustrien, procesanlægsvirksomheder og offentlige institutioner inden for forskning og fødevarekontrol
Stillingsbetegnelser:
Mejeriingeniør, produktudvikler, udviklingsingeniør, seniorforsker, produktionschef

Derfor er det vigtigt at have stor viden om teknologi og produktionsmetoder. Som mejeriingeniør har du bl.a. ansvaret for at sikre fødevarekvaliteten og analysere produkterne i virksomheden. Du skal bl.a. lave undersøgelser i laboratorier og forske i nye produkter og ny teknologi.

Mejeriingeniører kan finde beskæftigelse flere steder. Det kan fx være i mejeri- og fødevareindustrien, i offentlige forvaltninger eller inden for undervisning og forskning.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

mejeriingeniør
Mejeriingeniøren leder i vidt omfang den daglige drift på mejeriet.

Som mejeriingeniør arbejder du typisk i mejeri- og fødevareindustrien, hvor du beskæftiger dig med produktion, kvalitet og udvikling samt salg, drift og ledelse. Arbejdet kan handle om at udvikle nye produkter, stå for kvalitetsstyring i virksomheden eller for forretningsudvikling, projektledelse eller medarbejderledelse.

I produktionen af mejeriprodukter og andre fødevarer arbejder mejeriingeniører ofte med styring af kvalitet, produktion og medarbejdere. Det er typisk i ledelsesroller hvor baggrundsviden om produkter, processer og kvalitet er afgørende for at sikre en stabil drift.

En del mejeriingeniører deltager i forskning og i udvikling af nye produkter. I denne funktion vil du ofte være projektleder eller produktspecialist i virksomhedernes udviklingsafdelinger og laboratorier. Her skal du bl.a. kunne omsætte tendenser fra markedet til udvikling og fremstilling af nye produkter, der efterfølgende skal kvalitetsundersøges.

Du kan også arbejde med produktion og salg af mejeri- og procesanlæg eller af produkter fra mejeri-, levnedsmiddel- og ingrediensindustrien, fx kulturer af mikroorganismer, hydrokolloider og enzymer til brug for anden industri.

Mejeriingeniører står desuden for projektering af procesanlæg, fx i forbindelse med indførelse af ny teknologi. Det kan være som projektleder, som teknisk supporter eller som indkøber.

Arbejdsplads

Mejeriingeniører arbejder på mejerier og på andre fødevarevirksomheder. De kan arbejde med primær drift eller have en rolle som rådgivende eller ledende. Se mere om Fødevareindustri.

Mange er ansat på Videregående uddannelsesinstitutioner. En del arbejder i Fødevarestyrelsen. Her fører de blandt andet tilsyn med, om de forskellige lovbestemmelser overholdes i forbindelse med fremstilling og handlen med produkterne.

Derudover arbejder mejeriingeniører også på mejerier og i Mejeriforeningen, hvor de er konsulenter for mejerierne, fx i produktions- og organisationsspørgsmål eller i markedsforhold. De kan også forske eller foretage driftsøkonomiske undersøgelser.

En del udfører forskning og udviklingsarbejde eller de arbejde i rådgivende ingeniørfirmaer. De kan desuden arbejde med konsulentbistand, undervisning og offentlig administration i Danmark og i udlandet.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Mejeriingeniør42.936 kr.37.252 kr.38.297 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Begyndelseslønnen for de få offentligt ansatte er ikke oplyst, men ligger noget lavere.

Fremtidsmuligheder

De fleste mejeriingeniører arbejder med produktion, forskning og udvikling, rådgivning og salg samt kvalitetsstyring for private virksomheder. Mange har ledende stillinger i såvel danske som udenlandske mejerier og fødevarevirksomheder.

Mejeriingeniører har også mulighed for ansættelse eller udstationering i udlandet i forbindelse med etablering af produktionsanlæg.

Der er gode jobmuligheder for mejeriingeniører.

Mere uddannelse

Efteruddannelse tilbydes bl.a. af Dansk Mejeriingeniør Forening, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og af Teknologisk Institut m.fl.

Få mere at vide

Fødevarestyrelsen
www.foedevarestyrelsen.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening
mejeriingenioer.dk

Mejeriforeningen
www.mejeri.dk

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
www.dtu.dk

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (KU)
www.science.ku.dk

Teknologisk Institut
www.teknologisk.dk

Kampagnesite for ingeniøruddannelserne
www.engineerthefuture.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.