Foto af Akademisk administrativ medarbejder
Job

Offentlig akademisk medarbejder

Denne artikel omfatter akademiske medarbejdere i offentlige virksomheder, der udfører tekniske og administrative funktioner samt dem, der udfører opgaver direkte under den politiske ledelse.

Fakta

Arbejdssteder:
Kommunale, Statslige og regionale virksomheder
Stillingsbetegnelser:
Sagsbehandler, Konsulent, Underviser, Sekretariatsmedarbejder, Regnskabsmedarbejder, Embedsmand, Sagsbehandler, Direktionssekretær, Korrespondent, Fuldmægtig, Udviklingskonsulent, Specialkonsulent, Personalemedarbejder

Den offentlige sektor står for en stor del af produktionen, især produktionen af tjenesteydelser. Sektorens teknologiske løsninger og vidensudvikling har afsmittende virkning på den øvrige produktion.

Akademikere er ansat i alle dele af den offentlige sektor, der hver især varetager nogle fastlagte opgaver.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af akademisk medarbejder
Fuldmægtig - Som fuldmægtig har man kompetence til selvstændigt at afgøre sager og træffe beslutninger.

En akademiker ansat i staten, en kommune eller en region, kaldes i daglig tale embedsmand, selv om betegnelsen ikke har nogen ansættelsesmæssig gyldighed. Betegnelsen bruges om medarbejdere, der har en rådgivende eller udførende funktion i direkte samspil med den folkevalgte politiske ledelse (vedkommende minister eller kommunalbestyrelse). Det samlede personale i et ministerium eller en kommune kaldes tilsvarende for embedsværket.

Samspillet mellem embedsmænd og politikere reguleres dels af, at staten og kommunerne ledes af folkevalgte politikere efter nærmere regler i grundloven og den øvrige lovgivning, og dels af at lovgivningen sætter grænser for, hvad den politiske ledelse kan beslutte og hvad den kan pålægge embedsværket at gennemføre.

Øvrige ansatte i offentlige institutioner og virksomheder, institutionens tekniske og administrative personale, fx en gymnasielærer, læge eller forstkandidat, opfattes ikke som embedsmænd. Deres ansættelse er reguleret ved faglige overenskomster og funktionærloven.

De offentligt ansatte akademikeres arbejde består i hovedsagen af levering af tjenester typisk inden for områder som:

  • Sundhedsvæsen, uddannelsessystem, social omsorg som ældrepleje og børnepasning, kollektiv trafik, retsvæsen (politi og domstole), forsvar, udenrigstjeneste og central og lokal administration.
  • Planlægning og regulering (infrastruktur, by og bolig, virksomheds- og konkurrenceforhold m.v.).
  • Udbetaling af overførselsindkomster til borgere og subsidier til virksomheder
  • Skatteopkrævning
  • Drift af offentligt ejede virksomheder (vand, el, statsligt tv og radio, infrastruktur m.v.)

Varetagelsen af opgaverne sker enten ved, at det offentlige selv udfører opgaverne (fx hospitaler, skoler og børnepasning), i samarbejde med et privat selskab (offentligt-privat partnerskab) eller via udlicitering, hvor et privat selskab udfører opgaven under det offentliges kontrol (bl.a. ældrepleje i visse kommuner).

I de akademisk administrative funktioner indgår, foruden ren administration og forvaltning af eksisterende lovgivning en række udviklingsopgaver, projektarbejde, analyser og fremadrettede opgaver med strategi, oplæg, lovforberedende arbejde, informationsarbejde og udvikling af forvaltningspraksis på ny lovgivning.

De akademiske medarbejdere kan have specialviden inden for fx jura, økonomi, samfundsfag og politik og - ikke mindst - it. Sprogkundskaber er også vigtige, da offentlige virksomheder er i kontakt med leverandører, myndigheder mv. i andre lande.

Blandt typiske opgaver kan nævnes:

  • Udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller andre generelle regler
  • Afgørelse af spørgsmål, som myndigheder, interesseorganisationer eller borgere forelægger
  • Budgetforvaltning, som omfatter udarbejdelse af bidrag til finans- og tillægsbevillingslove
  • Planlægning samt politiske analyser og deltagelse i internationalt samarbejde
  • Personaleområdet (rekruttering, ansættelse, uddannelse mv.)

I staten har akademikere arbejdsopgaver inden for ministeriernes ressortområder, foruden generelle aktiviteter som militær, retssystem og centraladministration.

Akademikere i regionerne arbejder inden for sundhedsvæsen, regional udvikling og trafik samt en række forskellige miljøopgaver.

I kommunerne udfører de en lang række offentlige serviceopgaver inden for børne- og ældrepleje, folkeskoler, trafik, grønt miljø mm. Endelig varetager de administrative funktioner med administrationen af bl.a. dagpengesystemet.

Akademisk faglige specialister

Visse opgaver, fx planlægning af forskellig art, kræver specialistviden. Specialister i det offentlige ansættes typisk som fuldmægtig, konsulent eller specialkonsulent.  

Fuldmægtige og konsulenter kan være ansat med faglig baggrund inden for administrative discipliner forvaltning og økonomi og inden for sundhedsvidenskab og andre samfundsfaglige områder.

En del konsulenter og specialkonsulenter har baggrund fra det humanistiske område: antropologi, filosofi, religion, dramaturgi, design, medievidenskab, sprogvidenskab og pædagogik.

Andre faglige specialkonsulenter har en baggrund fra naturvidenskab samt det teknisk videnskabelige område, herunder i særdeleshed it.

Opgaverne med egentlig sagsbehandling løses ofte i et team og kan omfatte udarbejdelse af rapporter og deltagelse i møder. Den akademiske medarbejder er fuldmægtig, det vil sige: han eller hun har bemyndigelse (fuldmagt) til at træffe beslutninger på institutionens vegne.

Man kan også vejlede, rådgive og undervise internt og eksternt i organisationen. Desuden står man for kontakt til og samarbejde med samarbejdspartnere og myndigheder, ligesom man planlægger og koordinerer projekter.

I kommuner kan man være ansvarlig for administrativ support og intern service, intern arbejdsfordeling og borgerbetjening i servicebutik. Eller man kan arbejde som udviklingskonsulent med udvikling af forretningsgange og sagsbehandling i den kommunale organisation. Man kan også arbejde med økonomiopgaver, fx udarbejde budgetter og økonomirapporter, eller arbejde med integrationsopgaver i kommunen.

De sagsbehandlere, der ikke er konsulenter, bliver ofte kaldt generalister. En sagsbehandler har ofte et bestemt sagsområde, som han eller hun er beskæftiget med i kortere eller længere tid.

De administrative støttefunktioner, som før blev udført af kontorpersonale, bliver i stigende grad en del af selve sagsbehandlingen.

It superbruger
It-området spiller en stor rolle i alle typer af offentlige virksomheder. Jobfunktionerne er forbundet med stort ansvar og med mange samarbejdsrelationer til kollegaer og ledelse.

Opgaverne er typisk at installere pc'er, yde programsupport til brugerne, deltage i udviklingsprojekter, fx udvikling af it-strategier eller udvikling og implementering af nye sags- og dokumenthåndteringssystemer.

It-medarbejdere kan også være ansvarlige for web-redaktion og for at gennemføre kurser og anden uddannelse af brugerne.

Reception og kundeservice
Funktionen er den offentlige virksomheds ansigt udadtil og er forbundet med et relativt stort ansvar. Blandt opgaverne kan være håndtering af informationer fra borgere. Desuden kan der til jobbet høre administrativ support og intern service.

Der kan endvidere være økonomiopgaver, fx fakturering og pengeoverførsler. I nogle typer af offentlige virksomheder kan servicefunktionen tillige omfatte tilrettelæggelse af arrangementer, rekvirering af håndværkere og styring af rengøring.

Udenrigsministeriet ansætter en lang række akademikere både på danske repræsentationer i udlandet og i Udenrigstjenesten, se mere i Diplomat.

Særlige rådgivere, der typisk varetager medieopgaver og kaldes spindoktorer, kan være ansat af fx ministre på særlige vilkår, der medfører, at ansættelsesforholdet ophører, når politikerens funktion ophører. Se mere i PR- og kommunikationsrådgiver.

Ansættelsesforhold

Akademikere i det offentlige kan være ansat som embedsmænd efter tjenestemandsloven eller kommunale tjenestemandsregler eller efter overenskomst med vedkommendes faglige organisation.

Tjenestemandsansættelse anvendes i staten nu kun til de højere embedsmænd (kontorchefer, afdelingschefer og departementschefer), medens kontorfunktionærer og fuldmægtige, herunder konsulenter og specialkonsulenter, er overenskomstansatte.

Siden 1969 er ansættelse af akademikere som tjenestemænd blevet begrænset til ansatte på chefniveau samt dem, der anses som mest nødvendige for sikkerhed og infrastruktur. I dag har kun Folkekirken, politiet, Kriminalforsorgen, Beredskabsstyrelsen og militæret ansat nye medarbejdere på tjenestemandsvilkår. De fleste sognepræster er tjenestemænd.

Den offentlige sektor finansieres i overvejende grad gennem skatter og afgifter, mens en mindre del finansieres via brugerbetaling.

Arbejdsplads

Den offentlige sektor kan opdeles i offentlig forvaltning og service samt offentlige virksomheder.

Den offentlige forvaltning og service, som ofte er det, der menes, når man taler om den offentlige sektor i snæver forstand, er inddelt i fire delsektorer:

  • Staten
  • Kommuner
  • Regioner
  • Sociale kasser og fonde - dvs. a-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond

Staten har ansvaret for en række generelle aktiviteter som militær, retssystem og centraladministration. Regionerne har ansvar for sundhedsvæsenet, regionaludvikling og trafik og varetager forskellige miljøopgaver. Kommunerne har ansvaret for at udføre en lang række offentlige serviceopgaver som børne- og ældrepleje, folkeskoler, trafik, miljø mm. Endelig varetager de sociale fonde administrationen af bl.a. dagpengesystemet.

De offentlige virksomheder er bl.a. DSB, kommunale forsyningsvirksomheder (f.eks. el og vand), DONG Energy A/S, Sund & Bælt Holding A/S og Post Danmark A/S, der alle producerer markedsmæssige ydelser, der sælges til forbrugerne.

Se mere om brancherne Offentlig administration og Internationale institutioner. Se også Hospitaler og Plejehjem.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2016), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Øverste ledelse i offentlige virksomheder---
Regnskabsarbejde39.512 kr.-34.549 kr.
Kontorfuldmægtig - stat, interne funktioner36.246 kr.35.914 kr.35.405 kr.
Andet juridisk arbejde45.639 kr.38.143 kr.35.707 kr.
Bibliotekararbejde og andet informationsarbejde37.178 kr.33.421 kr.32.849 kr.
Arbejde inden for samfundsøkonomi42.414 kr.37.411 kr.37.059 kr.
IT-projektstyring39.734 kr.34.754 kr.35.847 kr.
Systemadministration37.854 kr.34.514 kr.33.313 kr.
Arbejde med matematiske, aktuariske og statistiske metoder48.389 kr.-36.142 kr.
Arbejde med personaleudvikling og -oplæring37.861 kr.-36.674 kr.
Arbejde inden for filosofi, historie og statskundskab34.737 kr.34.759 kr.38.103 kr.
Informationsmedarbejder, Informationsrådgiver34.324 kr.-34.905 kr.
Arbejde inden for sociologi, antropologi mv.34.400 kr.36.094 kr.36.701 kr.
Andet sprogvidenskabeligt arbejde29.848 kr.37.718 kr.-
Forskning, udvikling og rådgivning (undervisningsmetoder)38.558 kr.43.231 kr.36.834 kr.
Tolkearbejde28.956 kr.31.060 kr.-
Arbejde inden for fysik og astronomi33.929 kr.-34.704 kr.
Arbejde inden for meteorologi42.476 kr.-32.868 kr.
Arbejde inden for geologi og geofysik40.199 kr.-34.929 kr.
Arbejde inden for biokemi37.551 kr.-33.665 kr.
Arbejde inden for biologi, botanik, zoologi mv.36.923 kr.34.152 kr.35.177 kr.
Arbejde inden for religion25.663 kr.-31.764 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Akademikere i det offentlige er ansat efter overenskomst. Lønnen er opbygget som Ny løn, dvs. en basisløn plus en række tillæg.

Løn- og ansættelsesforholdene i kommunerne er nogenlunde de samme som dem, der gælder i staten.

Fremtidsmuligheder

Den offentlige sektor er i moderne samfund den del af økonomien, som under ledelse af politikerne beskæftiger sig med produktion af serviceydelser til borgerne samt udøvelse af myndighed eller administration af det offentlige bureaukrati.

De fleste moderne samfund er blandingsøkonomier, der er karakteriseret ved, at såvel den private som den offentlige sektor udgør en betydelig andel af samfundsøkonomien. Danmark har en – i international sammenhæng – ret stor offentlig sektor.

Offentlige virksomheder ansætter i stigende omfang akademikere til at udfylde jobfunktioner inden for administrative, økonomisk-strategiske og videnbaserede arbejdsområder.

Især kommunerne har i de senere år ansat et stigende antal akademiske medarbejdere til arbejdsområder inden for økonomistyring, strategisk udvikling, kommunikation, kvalitetsudvikling og forvaltning af udbudsopgaver. Akademikerne er ansat som sagsbehandlere og på chefniveau.

Mulighederne for at avancere er afhængige af dine evner, dine resultater og den efteruddannelse, du tager.

Karrieremulighederne kan også ligge i at skifte til en anden branche, hvor du måske udnytter din særlige viden i højere grad.

Mere uddannelse

Akademikernes faglige organisationer arrangerer forskellige kurser.

Fuldmægtige, der begynder deres arbejde i administrationen, har behov for kompetenceudvikling. Opgaverne i den offentlige forvaltning er så forskelligartede, at ingen uddannelse kan dække dem alle.

Det normale er at blive oplært både i almindelige sagsområder og i behandlingen af de mere specielle problemer. Oplæringen sker gennem det praktiske arbejde under vejledning af overordnede og kolleger. Den understøttes af kurser afholdt af institutionen eller af kursusudbydere udefra.

Mere omfattende efter- eller videreuddannelse kan blandt andet fås på Professionshøjskolen Metropol eller via en masteruddannelse, fx Master of Public Administration og Master of Public Management.

Få mere at vide

Akademikernes Centralorganisation (AC)
www.ac.dk

Dansk Magisterforening
www.dm.dk

Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF)
www.djoef.dk

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark
www.hk.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Sannie Fisker arbejder med iværksætteri i Erhvervs- og Byggestyrelsen, men hun drømmer også om...

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Bettina Lundum Sørensen er uddannet HK’er og er, efter et langt arbejdsliv, ansat som...