Søg i VidensCenter artikler
| Titel | Årstal |
|---|---|
|
Hvorfor lader så mange drenge være med at uddanne sig? I mindst 40 år har vi vidst, at drengene sakker bagud i uddannelsesniveau. Alligevel sakker de mere og mere bagud. Hvad er det, der gør, at drengene ikke uddanner sig i samme grad som pigerne? Artiklen er skrevet i 2011 (red.) |
2011 |
|
Hvor bliver drengene af? Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet Planlægningshorisonter for mandlige og kvindelige studenter er meget forskellige. Kvinder har uddannelsesplaner langt ind i fremtiden. Mange unge mænd har ingen planer for, hvad de vil efter gymnasiet. De vil have tid til tomgang. Der er behov nye vejledningstilgange, der er tilpasset de kvinder og mænd, der ikke umiddelbart fortsætter på en videregående uddannelse, lyder en af anbefalingerne i en undersøgelse fra 2011 fra Center for Ungdomsforskning. Artiklen er skrevet i 2011 (red.). |
2011 |
|
Hvad sker der drenge? Studievejlederne på Studievalg Sjælland mærker både i deres individuelle og kollektive vejledning, at der er forskel på drenge og piger. Der har været behov for at fokusere på og udvikle tilbud til vejledning af drengene. Læs om deres erfaringer. Artiklen er skrevet i 2011 (red.). |
2011 |
|
Vejledning af drenge Drengene sakker bagud uddannelsesmæssigt. Pigerne er simpelthen bedre end drengene til at uddanne sig. Hvad er det, der gør, at drengene halter bagefter? Og hvordan skal drengene egentlig vejledes? Artiklen er skrevet i 2011 (red.) |
2011 |
|
Vejledning af udsatte drenge med etnisk minoritetsbaggrund Grundlæggende er der ikke den store forskel mellem de udsatte drenge med etnisk minoritetsbaggrund og alle os andre. De er "bare" et andet sted, har en anden baggrund og andre muligheder, når de søger den anerkendelse, som vi alle sammen har brug for. Men de stiller vejledningen over for nogle særlige udfordringer, hvor svaret er det lederskabstagende relationsarbejde. Artiklen er skrevet i 2011 (red.). |
2011 |
|
Fra elev til studerende - udvikling af studiekompetencer i relation til en profession På Pædagoguddannelsen JYDSK, VIA UC, i Aarhus arbejder studievejleder Helle Johnsen med at støtte de studerende i overgangen fra elev til studerende. Inspireret af R. Vance Peavys teori om konstruktivistisk vejledning arbejder hun med visualisering af de studerendes leverum og oplevelse af den gode læringssituation. Målet er, at de studerende udvikler studiekompetencer i relation til deres profession. Artiklen er skrevet i 2011 (red.). |
2011 |
|
De smidige overgange I Vejledningsdanmark er der spot på overgange. Med god grund, for det er i overgangene, at unge mister orienteringen, går i stå og i værste fald aldrig kommer videre. Hvad er det, som udfordrer i overgangene? Og hvad er det, som smidiggør overgange?. Artiklen er fra 2011. |
2011 |
|
Vejledning i en forandringstid Moderne liv stiller store krav til det enkelte menneske og fører af og til til svære dilemmaer - også når det gælder valg af uddannelse. Vejledning og især overgangsvejledning har aldrig været vigtigere end den er i dag. Men hvilke vejledningsmetoder virker bedst? Det giver en undersøgelse iværksat af Undervisningsministeriet svar på. Artiklen er fra 2011. |
2011 |
|
Rum til forandring - ritualer og overgange i vejledning Hvornår har du sidst hjulpet et ungt menneske med at opfinde ritualer, som kan ledsage den unges livsrejse? Nej vel? Denne artikel foreslår, at arbejde med overgangen i et mulighedsrum, hvor ritualisering bliver et aktiv for den unge. Artiklen er skrevet i 2011. |
2011 |
|
Fra lærling til forbruger "Hvorfor skal jeg sidde til en forelæsning i to timer for at lære at lave en rullepølse?" Skiftet fra en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse kan være problematisk. Hvad er det, der gør det så svært? Artiklen er fra 2011. Den undren vil formentlig vække alverdens genklang hos den nybagte studerende, der som debutant på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed nødvendigvis må arbejde sig igennem fagområder som fødevarekvalitet og tilberedningsmetodik, der er uomgængelige discipliner i den faglige dannelse og professionalisme, der udgør uddannelsens eksistensberettigelse. |
2011 |