De smidige overgange

I Vejledningsdanmark er der spot på overgange. Med god grund, for det er i overgangene, at unge mister orienteringen, går i stå og i værste fald aldrig kommer videre. Hvad er det, som udfordrer i overgangene? Og hvad er det, som smidiggør overgange?. Artiklen er fra 2011.

Af Lisbeth Randeris,

Tidligere redaktør VidensCenter for Vejledning, 2011.

Fra barn til voksen, fra elev til studerende og fra nyuddannet til ansat. Unge, der er på vej i livet, oplever mange overgange og skift både mentalt og fysisk inden for en kort årrække.

Både politikere og vejledere har for længst erkendt, at det er en risikofyldt færd at bevæge sig ud i overgangen fra én uddannelse til en anden. Derfor er der også iværksat en lang række af tiltag, som baner vejen for de smidige overgange.

Med etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg og allersenest en eVejledning er der nu overgangsvejledning for alle unge i Danmark. Hele to ungepakker, kombinationsforløb for udsatte unge og meritordninger er blot enkelte tiltag blandt mange.

Vejledningsdanmark er fuld af gode intentioner, og et net er spændt ud under alle unge, men nettet er ikke fintmasket nok, fordi der er stadig alt for mange unge, der ryger igennem.

Hver femte afgangselev fra grundskolen har ikke fået en ungdomsuddannelse ti år efter folkeskolen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011). Endvidere er en af motivationerne bag ungepakke 2, at der er et betydeligt frafald i perioden fra den 15. marts, hvor unge vælger ungdomsuddannelse, til den unge er forankret i ungdomsuddannelsen nogle måneder efter uddannelsesstart. Og fra min egen tid som studievalgsvejleder har jeg ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet mødt af en studerende, som lige er startet på sin første videregående uddannelse, med ordene: "Jeg tror, jeg har valgt forkert" ...

Hvad er der egentlig på spil for det enkelte menneske i overgangene?

Center for Ungdomsforskning ser overgangen som meget mere end et uddannelsesskift. Det er rammen for en koncentreret identitetsproces, hvor der er mulighed for nye udfordringer og for at prøve sig selv af i nye sammenhænge. Det åbner nye horisonter for den enkelte unge, men gør også et menneske sårbar (Illeris et al. 2009).

Overgangen er også et brud med det velkendte. Unge er på vej til at blive voksne og frigøre sig fra deres forældre. For mange unge er det første gang, de er ude på egen hånd. I en valgproces er det de store spørgsmåls tid. For er det nu det rette valg? Hvad sker der, hvis jeg vælger forkert? Hvad er det gode liv, og hvordan skal resten af mit liv forme sig? (Illeris et al. 2009)

Har du prøvet at skifte job, karrierevej eller skiftet manden eller konen ud, så husker du måske følelsen af at være på gyngende grund med et bombardement af beslutninger, om man skal eller ikke skal. Det er blandt andet noget af det, der er på spil.

Hvis der ikke her er en vejleder, lærer, kammerat, forælder eller et system, der udfordrer den unge og eliminerer usikkerheden, så er det for nemt at sige farvel og tak. "Dette er vist ikke noget for mig!"