Piger og drenge er forskellige, men drenge og drenge er også forskellige. Den varme ret i kantinen kan være mere spændende end det at deltage i kollektiv vejledning, er der nogle drenge, der synes. De drenge, der foretrækker den varme ret, er ofte også dem, der har svært ved at leve op til uddannelsessystemets krav. I Studievalg Sjælland laver de gruppevejledning til drenge, og det er ikke lige meget, hvordan vejledningen præsenteres.

Drengene er blevet det nye store forsknings- og samtaleemne inden for uddannelse og vejledning. Senest er Center for Ungdomsforskning (CeFU) udkommet med en rapport om, hvor dårligt drengene klarer sig i forhold til pigerne. Rapporten Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet (Hutters og Brown 2011) viser blandt andet, at drenge med dårlige studentereksamensgennemsnit har en tendens til ikke at få en videregående uddannelse. Derudover har de mandlige hf'ere en lavere overgangsfrekvens end drengene på de andre gymnasiale uddannelser. Der er på den måde en tydelig sammenhæng mellem gymnasieretning, køn og uddannelsesfrekvens (Hutters og Brown 2011).

At der er forskel på drenge og piger og på typerne af de gymnasiale uddannelser, har vi vejledere i Studievalg Sjælland mærket både i vores kollektive og individuelle vejledning. Vi har derfor i det forgangne skoleår øget fokus på og udviklet vores tilbud om gruppevejledning af drenge. Vi har desuden haft særligt fokus på elever fra hf, da vi på denne uddannelse oplever mange elever med udvidede vejledningsbehov (Pless og Hansen 2010). Og det er ikke sjældent forekommet, at den samme elev er i gang med hf, kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, er i tvivl om sit uddannelsesvalg og er en dreng.

I Studievalg Sjælland samarbejder vi med vejlederne på de gymnasiale uddannelser for at identificere de elever, der har et udvidet behov for vejledning. Det vil typisk være sådan, at vi får en henvendelse fra en vejleder om, at en eller flere elever i en bestemt klasse har behov for en særlig vejledningsindsats. Det kunne fx ske som følgende beskrivelse af en henvendelse fra et alment gymnasium lidt syd for hovedstaden, hvor Peter er vejleder.

"I efteråret spurgte skolens vejleder, om jeg havde en ide til, hvad de skulle stille op med en gruppe elever i 3. g. Eleverne var alle drenge fra samme klasse, som blandt andet havde svært ved at se meningen med historietimen i 7. lektion, og de havde heller ikke et bud på, hvad de skulle foretage sig efter 3. g. Mange af drengene havde ikke deltaget i Studievalg Sjællands kollektive arrangementer - de syntes, at den varme ret i kantinen var mere spændende og befandt sig derfor i kantinen, da vejlederen fra Studievalg holdt oplæg. Flere af drengene havde lave års- og eksamenskarakterer, og et par af drengene havde risiko for ikke at bestå den afsluttende eksamen. Vi aftalte, at skolens vejleder gav drengene et tilbud om gruppevejledning med mig i skoletiden. Der var indbudt ti elever, men der mødte 11 elever op. To af de indbudte kom ikke, men tre andre dukkede op. De var nysgerrige efter, hvad mødet handlede om, og da det samtidig lå i tysktimen, så var valget ikke så svært." Peter Tystrup, vejleder, Studievalg Sjælland.

Til denne målgruppe vil vi i Studievalg Sjælland ofte tilbyde gruppevejledning. Vores valg af gruppevejledning bygger på en antagelse om, at viden udvikles i praksis i fællesskab med andre. Vejledning i fællesskaber opleves for mange af drengene som en almengørelse af valgproblematikken - man er ikke alene med at være i tvivl om valget, de andre har det på samme måde. I fællesskabet er problemerne fælles og altså ikke individuelle. Dermed er det ikke den enkelte vejledte, der alene har ansvaret for, at problemet bliver løst. Det bliver noget almengyldigt, som der kollektivt kan findes løsninger på (Rasmussen 2011).

Vejledning i fællesskaber giver desuden mulighed for bevidning, som grundlæggende handler om at blive hørt og set, når man fortæller sin historie. Bevidningen giver mulighed for at italesætte tvivlen og dele usikkerheden med de andre, og dermed kan gruppevejledningen af drenge være med til at bibringe dem fred med den tvivl, som kan være handlingslammende (Rasmussen 2011).

Vi har også en antagelse om, at menneskers identitet opnås i relation til andre ogpå baggrund af det, vi gør. Vi indtager altså en konstruktionistisk position. Kenneth Gergen (1997) reformulerer Descartes citatet "cogito ergo sum": "Jeg tænker, derfor er jeg" til "communicamus ergo sum: "Vi kommunikerer, altså er vi". De vejledte er altså ikke nogen, hvis de ikke er i relation til og kommunikerer med andre. En relationel identitet er afhængig af den sproglige kontekst, de vejledte befinder sig i. Med dette afsæt giver det god mening at vejlede i grupper.

Det er ikke lige meget, hvordan indholdet i vejledningen bliver præsenteret for drengene. De er ofte ikke vilde med øvelser, hvor de skal finde svarene i sig selv. Drengene vil hellere tage udgangspunkt i noget konkret.

"Jeg mødtes med de 11 drenge efter frokost. Efter en kort introduktion begyndte vi med en forventningsafstemning, hvor eleverne kunne komme med bud på, hvorfor de var inviteret. Jeg beskrev mine forventninger til forløbet af gruppevejledningen og talte med eleverne om, hvad de kunne forvente at "gå ud ad døren" med."

Jeg havde forskellige stillingsopslag med fra Jobindeks og havde nederst på opslagene noteret et fiktivt, men realistisk bud på løn. Opslagene var pakket i konvolutter, og eleverne trak en hver. Eleverne brugte fem minutter på at læse opslaget igennem og noterede fordele og ulemper ved dette job. Herefter skulle eleverne to og to interviewe hinanden ud fra spørgsmål, som jeg havde formuleret på forhånd. Spørgsmålene handlede om, at eleverne skulle forholde sig til de kompetencer og den uddannelsesmæssige baggrund, jobbet kræver. Eleverne skulle desuden komme med bud på, hvad de ønsker at arbejde med, samt hvordan de kommer fra 3. g til det job, som de godt kunne tænke sig." Peter Tystrup, studievalgsvejleder, Studievalg Sjælland.

Vi oplever, at drengene godt kan lide at snakke om karrieredelen af deres fremtid. Det er meget mere konkret for dem at tale om løn og stillinger end et specifikt studium, som ofte virker uklart både med hensyn til indhold og de efterfølgende jobmuligheder. De videregående uddannelser kan for denne gruppe drenge minde om den hverdag, de oplever i den gymnasiale uddannelse - og som nogle af dem har svært ved at begå sig i.

I gruppevejledning bliver drengene optaget af, hvad forskellige job kræver af uddannelse og personlige kompetencer - og af den løn, som jobbet udløser. At en del af drengene har fokus på job og løn i stedet for uddannelse underbygges af Studievalg Sjællands årlige valgkortsundersøgelse. Vi spørger hvert år alle afgangselever i regionens ungdomsuddannelser om de vigtigste parametre for deres kommende studievalg. Her er valgkortet med udsagnet "Det er vigtigt, at uddannelsen fører frem til et vellønnet job" blandt de tre vigtigste hos drengene, mens det er længere nede på listen hos pigerne.

Vores erfaringer med at holde gruppevejledning for drenge er, at de godt kan lide at være sammen som gruppe uden piger, og at der er ting, drenge ikke siger, hvis der er piger til stede. Det kan fx være vanskeligt at tale åbent i en gruppe om det, der er svært, når den pige, man gerne vil score, også er der.

Når der kun er drenge, er de gode til at reflektere over deres egen situation og kommentere hinandens overvejelser. Drengene giver udtryk for, at det er godt at høre, at der er andre i samme situation, som dem selv. De almengør altså deres individuelle tvivl om deres kommende studie- og karrierevalg (Rasmussen 2011). De kan i gruppesammenhængen trygt fortælle deres historie og om deres fremtidsovervejelser. De oplever gruppevejledningen som et rum til at kunne give udtryk for emner og holdninger til karrierevalget, som de ikke ville kunne tale om i større sammenhænge.

Gruppevejledningen giver desuden drengene en mulighed for at spejle sig i hinanden, så de kan opbygge en positiv studieidentitet uden påvirkning fra de meget stræbsomme og dygtige piger, der giver udtryk for, at drengene bare er irriterende og dovne.

Det øgede fokus på drengenes lave uddannelsesfrekvens påvirker vores vejledningstilbud i de gymnasiale uddannelser. I Studievalg Sjælland vil vi også i de kommende skoleår tilbyde særlig vejledning til drenge blandt andet i form af gruppevejledning. Men vi møder også en anden virkelighed: målrettede, dygtige og ambitiøse drenge i de gymnasiale uddannelser, som ikke har brug for en særlig vejledningsindsats for at foretage et kompetent studievalg. For nogle drenge sker valget af karrierevej senere end for de jævnaldrende piger af biologiske og sociale årsager. Overskriften "Hvad sker der drenge?" er altså et her og nu-billede af en gruppe drenge, der fylder både i vores vejledningspraksis og i medielandskabet, men som ikke dækker hele horisonten.