37 procent af de mandlige studenter er ikke i gang med en videregående uddannelse efter tre år - det samme er tilfældet for 29 procent af de kvindelige studenter (Hutters og Brown 2011).

I forbindelse med undersøgelsen er der foretaget en registeranalyse af de studenter, der blev færdige i år 2006. Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik og følger studenterne tre år frem.

Registeranalysen viser, at størstedelen af de studenter, der ikke er i gang med en uddannelse, er i beskæftigelse. Tilsvarende vælger op mod hver fjerde at starte på en erhvervsuddannelse. Dette mønster er ens for både mænd og kvinder. Fem procent af 2006-årgangen, svarende til 1500 studenter, er hverken i uddannelse eller arbejde.

Registeranalysen viser desuden, at navnlig mandlige studenter fra hf samt mandlige studenter med et lavt karaktergennemsnit fra deres studentereksamen er mere tilbøjelige til ikke at forsætte på en videregående uddannelse. Dette hænger først og fremmest sammen med, at de ikke i samme grad vælger en mellemlang videregående uddannelse som tilsvarende kvindelige studenter. Studenter med anden etnisk baggrund adskiller sig desuden ved, at de starter tidligere på en videregående uddannelse end de danske. Efter tre år ligner de to gruppers uddannelsesfrekvens imidlertid hinandens.

For at komme tættere på studenternes egne begrundelser og logikker i forhold til at fravælge videregående uddannelse har vi desuden gennemført interview med 40 studenter, 25 mænd og 15 kvinder. 2/3 af studenterne var ikke på interviewtidspunktet i gang med en videregående uddannelse.

Interviewene viser, at der er stor forskel på den måde, henholdsvis de mandlige og kvindelige studenter forholder sig til den uddannelsespolitiske målsætning om, at man skal planlægge sit uddannelsesvalg og helst starte inden for to år. De kvindelige studenters uddannelsesplaner er mere detaljerede og rækker længere ud i fremtiden. De har også oftere en plan B, hvis deres foretrukne uddannelsesplan ikke er mulig at realisere. Omvendt er der mange af de mandlige studenter, der ikke har planer for, hvad de vil efter gymnasiet, og som har brug for tid til at afklare deres uddannelsesvalg:

Ole: "Jeg har heller ikke haft nogen planer. Jeg har bare taget det, som det kommer. Jeg skulle have et sabbatår, det var det eneste jeg vidste."

Mette: "Nej, der har jeg det faktisk omvendt, for jeg vidste lige på den dag, hvor jeg gik ud, hvad det var, jeg skulle. Det var totalt planlagt. Det var nærmest planlagt allerede, da jeg sluttede i 2. g, hvad jeg skulle."

Malene: "Jeg havde også fået mit job fire måneder, før jeg blev student."

Morten: "Jeg havde absolut ikke nogen plan. Jeg tog det meget, som det kom. Tog en kassekredit på 30.000, så gik jeg rundt i en måned, hvor jeg bare festede og slappede af og flyttede herind med en kammerat. Så løb pengene tør. Så skulle man jo have et arbejde. Fandt et eller andet. Jeg havde ikke så travlt."

(Interview med studenter fra Niels Brock).

En væsentlig årsag til forskellene i planlægningsperspektiv er, at mænd og kvinder har forskellige opfattelser af, hvordan det normale livsforløb udspiller sig. For kvinderne er "det normale forløb" først uddannelse, så familie og så arbejde - og det hele skal helst være på plads, inden de er 30. Kvinderne oplever derfor et større pres i forhold til at komme i gang og igennem en videregående uddannelse. De mandlige studenter forholder sig ikke til familieplanlægning, når de vælger uddannelse, og de tænker generelt mere kortsigtet, når de planlægger deres uddannelsesvalg.

De mandlige studenter lægger til gengæld vægt på at være "afklarede" og "modne", inden de starter på en videregående uddannelse. Derfor vælger mange af dem at holde et eller flere pauseår. Enten fordi de har oplevet problemer med skoletræthed i løbet af gymnasiet og har brug for at lave noget andet. Eller fordi de har brug for at "blive klogere på sig selv" og få "livserfaring" ved at lave noget helt andet end uddannelse. Pausen spiller på den måde en vigtig rolle for mange af mændene i forhold til at få lyst og motivation til at uddanne sig.

Der er også flere af de kvindelige studenter, der holder pause efter gymnasiet. Men hvor de kvindelige studenter typisk har en plan for, hvad de skal lave i deres pause, og hvor det skal føre dem hen, så indeholder de mandlige studenters pauser ofte perioder uden planlagte aktiviteter. Studenterne bruger forskellige betegnelser for disse perioder. Fx at der går "tomgang i den", "bajer i den", "computer i den", "hurlumlej i den " - og sågar "kajak i den."

"Altså ligeud så var jeg lidt træt af skole, så jeg trængte bare til en pause. Der gik også lidt tid, før jeg begyndte at arbejde. Jeg skulle bare slappe af og sove. Men der kommer også på et tidspunkt, hvor du bliver træt af bare at sidde og slappe af. Så kommer der også et tidspunkt, hvor du bare bliver træt af arbejde, så vil du gerne skole igen. Man får lyst til skole igen. Nu har jeg fået lyst til skole igen, der hvor jeg har søgt ind." (Assif, mandlig student med anden etnisk baggrund).

For en del er tomgangen en periode, hvor de "chiller" og derefter "sparker sig selv i gang" - enten med en uddannelse eller arbejde. Nogle af de mandlige studenter oplever imidlertid, at de går i stå i løbet af deres uddannelsespause. Dagene flyder ud og mangler struktur, og de kommer til at sidder derhjemme, alene foran computeren. Mange efterlyser derfor hjælp til at "blive sparket i gang igen" - fx af studie- eller beskæftigelsesvejledere.

For de kvindelige studenter fremstår uddannelse som den eneste vej efter gymnasiet. De oplever det som risikabelt ikke at uddanne sig, fordi det fører til en mere udsat position på arbejdsmarkedet. For dem er tryghed og sikkerhed i ansættelsen vigtig.

De mandlige studenter oplever til gengæld flere attraktive karriereveje og jobmuligheder, der ikke kræver en videregående uddannelse. Fx at blive selvstændig, at arbejde sig op inden for en virksomhed eller branche eller at blive autodidakt. For dem fremstår uddannelse derfor ikke som den eneste vej til en succesfuld karriere, og de oplever det ikke på samme måde som kvinderne risikabelt ikke at få en videregående uddannelse.

Mange af mændene motiveres desuden af at gøre og udrette noget i praksis. Deres uddannelsesinteresser stammer fra erhvervsarbejde, erhvervspraktik samt kendskab til familiemedlemmer og venners job. Mange har imidlertid svært ved at finde videregående uddannelser, hvor de kan omsætte disse interesser. De efterlyser derfor bedre muligheder for kombinere uddannelse og erhverv samt muligheder for at kunne afprøve forskellige jobinteresser i praksis, inden - eller mens - valget af videregående uddannelse skal træffes.

Undersøgelsen peger på et stort behov for at udvikle nye vejledningsformer og tilbud, der i højere grad forholder sig til de måder, mænd og kvinder tænker og vælger uddannelse.

Særligt er der behov for:

• Vejledning efter behov. Mange, især mandlige, studenter lever ikke op til forventningen om, at de skal planlægge deres uddannelsesvalg. Enten fordi de ikke er motiverede og parate til at uddanne sig, eller fordi de har fokus på andet at uddanne sig. Der er brug for vejledning, der forholder sig til disse unges forløb, og som er tilgængelig, når de studerende har behov for det.
• Særlige tilbud til dem, der går i stå. De studenter, der i dag enten ikke starter, ikke kan finde et job eller er faldet fra en videregående, er i dag overladt til sig selv. Her er derfor behov for, at Studievalg og de kommunale jobcentre udvikler nye tilbud - gerne i samarbejde.
• Hjælp til afklaring. Der er behov for vejledning, der understøtter studenterne i at indkredse og afprøve deres interesser i forhold til uddannelse og karriere. Valg af videregående uddannelse er også et valg af fremtidig karriere. Vejledningen skal turde udfordre de forestillinger, som de unges karriereplaner udspringer af, og som mange gange sætter grænser for, hvad henholdsvis mænd og kvinder synes er normalt at gøre.

Undersøgelsen Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet er lavet af Center for Ungdomsforskning på vegne af Ligestillingsministeriet og foreningen Forum 100%.

Forum 100% er et tværsektorielt forum, der arbejder for, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen består af to delanalyser: en kvantitativ registeranalyse og en kvalitativ analyse.

En kvantitativ registeranalyse, der kortlægger de unges færden efter gymnasiet og tre år frem. Registeranalysen er baseret på udtræk fra registre hos Danmarks Statistik og omfatter alle, der i sommeren 2006 bestod en gymnasial uddannelse (stx, htx, hhx eller hf).

En kvalitativ analyse, der gennem fokusgruppeinterviews afdækker de unges overvejelser og erfaringer i forbindelse med valget af videregående uddannelse og på den baggrund indkredser forklaringer på, hvorfor de unge vælger, som de gør.

Referencer

Hutters, C. og Brown, R. (2011). Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet. København: Center for Ungdomsforskning