kandidatuddannelse i Odontologi
Kandidatuddannelse

Odontologi

På kandidatuddannelsen i odontologi får du både teoretisk og klinisk undervisning, og du lærer at undersøge, forebygge og behandle sygdomme i tænder, mund og kæbe.

Fakta

Navn:
Odontologi
Andre betegnelser:
Tandlæge
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Undervisningen bygger videre på det, du har lært på bachelordelen, og du dygtiggør dig primært i det tekniske og håndværksmæssige arbejde, men lærer samtidig om patientforståelse og menneskelig kontakt.

Som færdiguddannet kandidat i odontologi kan du blive ansat som tandlæge og efter det første år søge autorisation som selvstændig tandlæge. Du kan også vælge at forske eller undervise.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På kandidatuddannelsen arbejder du videre med det, du har lært på bacheloruddannelsen i odontologi, og stifter bekendtskab med nye kliniske fagområder.

Foruden de teoretiske fag har du praktiske øvelser, hvor du under supervision udfører alle former for tandbehandling på patienter. Det gælder tandfyldning, tandregulering og mindre kirurgiske indgreb i mundhule og kæbe.

Du lærer at trække tænder ud, behandle mod parodontose og lave rodbehandling. Du får også undervisning i implantologi, protetik og bygning af kroner eller broer.

Desuden får du undervisning i tandregulering og i at udføre almen tandbehandling af børn.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde, øvelser og klinisk arbejde med patienter.

På kandidatuddannelsen i odontologi er specialet en mindre del af studiet end på andre uddannelser. Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.odont.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse.

Se adgangskravene under Om det enkelte universitet.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København og Aarhus.

Københavns Universitet (KU)

KU udbyder odontologi som en 2-årig kandidatuddannelse.

KU udbyder også en bacheloruddannelse i odontologi.

Du kan læse mere om kandidatuddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet.

Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en bacheloruddannelse i odontologi.

Har du en udenlandsk bacheloruddannelse, skal du kontakte uddannelsesstedet og forhøre dig om dine muligheder for optagelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.ku.dk.

Aarhus Universitet (AU)

AU udbyder odontologi som en 2-årig kandidatuddannelse:

AU udbyder også en bacheloruddannelse i odontologi.

Du kan læse mere om kandidatuddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet.

Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en bacheloruddannelse i odontologi.

Har du en udenlandsk bacheloruddannelse, skal du kontakte uddannelsesstedet og forhøre dig om dine muligheder for optagelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.au.dk.

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet odontolog (cand.odont.) kan du arbejde for en autoriseret tandlæge på private tandlægeklinikker, i den kommunale tandpleje (børne- og ungdomstandplejen) og lignende.

Det første år kaldes jus-året efter den latinske betegnelse jus practikandi. Når du er færdig med dit turnus-år, kan du få Sundhedsstyrelsens autorisation til at virke som selvstændig tandlæge.

En del tandlæger forsker eller underviser, og nogle er ansat i det private erhvervsliv, hovedsageligt i medicinalindustrien.

Du har også mulighed for at videreuddanne dig inden for specialer som kirurgi og tandregulering. Færdiguddannede specialtandlæger arbejder som privatpraktiserende specialtandlæger, i kommunal tandpleje, på hospitalstandklinikker eller på tandlægeskoler.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for forskning og universitetsundervisning og læge, tandlæge og dyrlæge.

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit fagområde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Figuren viser beskæftigelsen for nyuddannede (2013-15) fordelt på brancher.

Odontologer bliver tandlæger. Enkelte uddanner nye tandlæger på universitetet eller de underviser på andre videregående sundhedsuddannelser.

Kategorien Andre omfatter fem brancher, herunder Forsvaret og det offentlige sundhedsvæsen.

Uddannelser der ligner

Mulige job

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Mia Rimhoff er uddannet tandlæge. Hun blev færdig som tandlæge fra Københavns Universitet i juni...

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Vejledning til valg af studie
Vejledning til valg af studie

Hvad du bør være opmærksom på, inden du vælger.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.