Der er gode faglige og sociale grunde til at tage på studieophold i udlandet. Du bliver bedre til sprog, møder nye venner, og du lærer en anden kultur og studieform at kende.
Er du i gang med en videregående uddannelse i Danmark har du mulighed for at få SU med til et studieophold i udlandet. Du kan også søge SU til at læse en hel uddannelse i udlandet.