Med en master i professionel vejledning bliver du klædt på til at varetage vejledningsopgaver i uddannelses- og arbejdsliv.
På uddannelsen møder du vejledere på tværs af professioner og får mulighed for at bringe din egen erfaring og viden i spil.
Du bruger de teorier og metoder, du lærer, til at undersøge og udvikle din egen praksis.
Opbygning
Uddannelsen består af:
- Tre fagmoduler (35 ECTS)
- Typisk to valgfag (10 ECTS)
- Et masterprojekt (15 ECTS)
Undervisning
Undervisningen kombinerer forelæsninger, seminarer, projekter, vejledning og studiegruppearbejde.
Uddannelsessted
Uddannelsen udbydes i København af Aarhus Universitet, Campus Emdrup.
Titel
En hel masteruddannsle giver titlen Master i vejledning.
Den engelske betegnelser er Master of Guidance.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Det er muligt at tage modul 1 - 3 som enkeltmoduler eller som del af en fleksibel master.
Uddannelsen har i 2020 fået ny studieordning. Hvis du er startet på uddannelsen og vil færdiggøre den efter gammel ordning, skal du kontakte Aarhus Universitet.
Find mere information på DPU's hjemmeside.