Københavns Mode- og Designskole udbyder en 2-årig uddannelse, der har fokus på beklædningsdesign, både på det tekniske og formmæssige plan. Du får mulighed for at udvikle dine kreative evner, så du bliver fortrolig med designproces og kollektionsopbygning i løbet af studiet. På studiet arbejder I med hele kollektioner, så du får rutine i at skabe en kollektion fra start til slut med præsentationsportfolioer.
1. år: Basisår
Du lærer de grundlæggende principper indenfor: tegning, illustration og arbejdstegning, idéudvikling og opbygning af moodboards, mønsterkonstruktion, syning, snit-udvikling og drapering. Du lærer om materialer og fibre og du væver prøver. Du udfører selvstændige designprojekter og for din layout- og præsentationsteknik helt på plads.
2. år: Specialeår
På basis af de grundteknikker, du har lært på første år, skal du på andet år arbejde med de mere avancerede metoder i de forskellige discipliner. Du får stillet opgaver som giver dig kendskab med bla. herrebeklædning. Du skal også arbejde med at udvikle din egen stil igennem projektforløb og med at din lave en personlig portfolio.
Optagelse
- Du skal have skolegang svarende til gymnasial niveau eller tilsvarende erhvervserfaring
- Du skal indsende eksempler på dit kreative arbejde eller svare på en designopgave, som skolen stiller
- Du skal til en obligatorisk optagelsessamtale
Læs mere om uddannelsen på skolens hjemmeside.