receptionist i hotelreception
Job

Receptionist (job)

En receptionist tager imod gæster på hoteller eller i virksomheder. Du vejleder gæster og løser praktiske opgaver.

Fakta

Arbejdssteder:
Hoteller, Kursusejendomme, Konferencecentre, Større virksomheder
Stillingsbetegnelser:
Receptionist, Receptionsassistent, Portier, Natportier

Som receptionist hjælper du turister eller mødedeltagere og oplægsholdere på store konferencer.

Du har en særlig viden om, hvordan man yder god service og kommunikerer med mange typer af mennesker.

Receptionister er ansat på hoteller, konferencecentre og på kontorer.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

En typisk opgave som receptionist er at tjekke gæster ind og ud af hotellet. Når der er møder eller konferencer, sørger du for, at lokalerne er klar til deltagerne.

Du tager imod telefonopkald og andre henvendelser på fx mail, og du holder styr på bookinger og møder gennem brug af it-systemer.

Service og gæster

Som hotelreceptionist skal du tale med mange forskellige slags gæster på flere sprog. Du svarer på spørgsmål og går op i at kende gæsternes behov, så de ikke mangler noget.

Du er venlig og serviceminded, også når det er travlt, og hvis der opstår akutte problemer, som du løser for kunderne og gæsterne.

Weekend- og natarbejde

Som receptionist kan du ofte forvente at skulle arbejde i weekender og om aftenen og natten. En del receptionister arbejder på deltid.

Arbejdsopgaver

De typiske arbejdsopgaver for en receptionist er:

  • Tjekke gæster ind på hotel
  • Vejlede turister om byen eller lokalområdet
  • Bestille transport, borde på restaurant eller fx teaterbilletter til gæster
  • Tage imod telefonopkald og stå for omstilling
  • Booke lokaler og gøre klar til møder
  • Modtage pakker og post
  • Lave regninger og modtage betaling

Karriereveje

Eksempler på karriereveje/job du kan varetage som receptionist:

  • Natportier: Du sidder i receptionen i aften- og nattetimerne.
  • Supervisor: Du er som superviser den daglige teamleder for de receptionister, der er på vagt.
  • Front office manager: Som front office manager eller receptionschef er du leder for alle de ansatte i receptionen.

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for en receptionist er:

  • Hoteller
  • Overnatningssteder
  • Konferencecentre
  • Virksomheder
  • Offentlige institutioner
  • Uddannelsessteder

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Chefportier28.485 kr.--
Hotelportier26.164 kr.--
Receptionist22.014 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Uddannelsesvej

Uddannelsen til receptionist er en erhvervsuddannelse, der tager 3 år.

Læs om uddannelsen til receptionist

Mere uddannelse

Når du er uddannet receptionist, har du flere muligheder for at læse videre.

Fuldtid

Du kan søge optagelse på:

Kurser

Du kan tage flere forskellige korte AMU-kurser inden for receptionsarbejde. Det kan fx være kurser om:

Få mere at vide

Her kan du læse mere om jobbet som receptionist:

Mulige uddannelser

Job der ligner

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.