Tømrere arbejder på tag
Job

Tømrer (job)

Som tømrer arbejder du med renovering af ældre byggeri, nybygning eller ombygning.

Fakta

Arbejdssteder:
Byggeplads, værksted, private hjem
Stillingsbetegnelser:
Tømrer, alutømrer

Tømrerfaget er et håndværk, så du skal have lyst til at bruge dine hænder. 

Tømrere skal også have en god fysik og kunne lide at arbejde udendørs. Det kan være udenfor på en byggeplads, mens en del af det forberedende arbejde kan foregå indenfor på et værksted.

Der kan også være opgaver, hvor du må op i højden og fx lægge tag på et hus.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

En tømrer arbejder med forskellige byggematerialer som fx træ eller kork, og bruger værktøj og maskiner til at løse opgaverne. 

Ved nybyggeri bliver bygningselementerne ofte fremstillet på en fabrik. Det er kun få tømrere, der er med til dette arbejde.

På større opgaver vil du typisk skulle arbejde sammen med andre tømrere eller andre typer af håndværkere som fx murere eller elektrikere. Du kan også have en medhjælper, der kan være ufaglært eller under oplæring som tømrer.

Typiske arbejdsopgaver

Nogle af de opgaver, en tømrer typisk løser, er at:

  • Lægge gulve
  • Sætte lofter og vægge op
  • Montere paneler
  • Sætte køkkener op
  • Lægge en træterrasse.

Andre opgaver som tømrer

Tømrere laver også varmeisolering af mure og tage, stiller skillevægge op af træ og pladematerialer og monterer brædde- og pladebeklædninger. Du kan også få til opgave at montere vinduer og døre.

En anden opgave er forskallingsarbejde. Forskallingsarbejde består i at lave forme til betonstøbning, når man bygger fx broer og havne.

Uddannelsesvej

Uddannelsen til tømrer er en erhvervsuddannelse.

Først skal du have afsluttet folkeskolen eller tilsvarende.

Læs om tømreruddannelsen (træfagenes byggeuddannelse)

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Tømrerkonduktør32.862 kr.37.739 kr.-
Tømrer32.743 kr.--
Tømrermester34.523 kr.37.877 kr.-
Tømrermedhjælper27.580 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for tømrere er:

  • Byggepladser
  • Tømrer- og snedkerfirmaer
  • Hos byggeentreprenører.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.