Job

Tækkemand (job)

En tækkemand reparerer og udskifter stråtage, som er lavet af tagrør.

Fakta

Arbejdssteder:
Tækkefirmaer
Stillingsbetegnelser:
Tækkemand, Tagtækker

Stråtage er en gammeldags form for tage. Som tækkemand er dit arbejde at vedligeholde de gamle stråtage og lægge nye stråtage.

En tækkemand arbejder typisk i et tækkefirma. Men du kan også arbejde i en tømrer- eller snedkervirksomhed eller som selvstændig med egen virksomhed.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Det er et gammelt håndværk at være tækkemand. Du bruger teknikker og arbejdsmetoder, som man har brug i mange år.

Håndværket består i at lægge nyt stråtag, reparere tækninger, lave kviste og tagryg.

Forskellige egne i landet har deres egen stil og tækkemetoder. Som tækkemanden skal du derfor kende de forskellige egnes tækketraditioner.

Reparation af ældre tage

En del af tækkemandens arbejde er også at vælge og sortere tagrørene, alt efter hvor i taget de skal ligge.

Som tækkemand laver du også tømrerarbejde som at reparere tagkonstruktionen og lægge brandhæmmende undertag.

Der er meget reparationsarbejde i faget, da de fleste huse med stråtag er ældre huse. Men der bliver også lagt stråtag på nybyggede huse.

Udendørs arbejde året rundt

Tækkearbejdet foregår oppe i højden på taget, og du arbejder udendørs året rundt.

Du arbejder fra stillads, men også på selve taget fra en vandret tækkebom, som du flytter med dig, som arbejdet skrider frem.

Arbejdet foregår i hele landet, og der vil typisk være mere arbejde i sommerhalvåret end i vinterhalvåret.

Arbejdsopgaver

Nogle af de typiske arbejdsopgaver som tækkemand er:

  • Vælge og sortere tagrør
  • Reparere stråtage
  • Nedtage stråtage
  • Lægge nye stråtage
  • Reparere tagkonstruktion
  • Lægge brandhæmmende undertag
  • Bygge kviste og andet tømrerarbejde

Arbejdssteder

De typiske arbejdssteder for en tækkemand er:

  • Tækkefirmaer
  • Tømrer- og snedkervirksomheder
  • Selvstændig med egen virksomhed

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Tækkemand, Tækker31.544 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Indkomstoplysningerne gælder for ansatte i stillinger med ovenstående titler. Det dækker ikke selvstændige med eget firma eller uddannede tækkemænd, der er ansat i stillinger med andre titler.

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

 

Uddannelsesvej

Uddannelsen til tækkemand er en erhvervsuddannelse, der tager 4-5 år.

Læs mere om uddannelsen til tækkemand.

Mere uddannelse

Når du har afsluttet din erhvervsuddannelse, har du mulighed for at videreuddanne dig.

Videregående uddannelse

Som tækkemand har du adgang til mange videregående uddannelser.

I Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser du opfylder adgangskravene til. Husk at vælge hovedforløb (trin/speciale) i værktøjet. Har du taget eux, skal du markerer det.

Nogle videregående uddannelser har adgangskrav, som du måske endnu ikke opfylder. Dem kan du også se i Adgangskortet. Måske mangler du kun enkelte fag eller niveauer, som du kan tage på forskellig måde, fx ved supplering.

Prøv Adgangskortet

Voksen- og efteruddannelse

Du kan som tækkemand tage AMU-kurser inden for området bygge/anlæg og industri. Se en oversigt over relevante AMU-kurser

Er du faglært og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig på deltid. Se relevante muligheder i Videre som faglært.

Læs mere

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.