Foto af Dækmontør
Job

Dækmontør

Dækmontører udskifter dæk på alle typer biler, entreprenørmaskiner og landsbrugsmaskiner.

Fakta

Arbejdssteder:
Autoværksteder for personbiler, Lastbiler og entreprenørmaskiner, Dækværksteder
Stillingsbetegnelser:
Dækmontør, Automekaniker

Det kan være på enten autoværksteder eller på specialiserede værksteder for dæk og fælge.

De fleste dækmontører er uddannede automekanikere, som har specialiseret sig inden for området hjul og bremsesystemer.

Fold alle afsnit ud

Om Jobbet

afbalancering af hjul
Rundt og lige - Det nye dæk afbalanceres, så det både er rundt og løber lige.

Dækmontører arbejder med udskiftning af bildæk på autoværksteder og specialværksteder for hjul og fælge.

Arbejdet består i afmontering af gamle dæk og montering og afbalancering af nye dæk og fælge. Ombytning af dæk og fælge til sommer- og vinterkørsel er en anden typisk opgave.

Dækmontøren skal kunne vurdere og rådgive kunden omkring størrelse og type af dæk og fælge.

Andre opgaver er eftersyn og udskiftning af bremseudstyr på bilerne. Bilerne hejses op på en lift, så hjul og undervogn er frie.

På nogle værksteder udføres arbejdet med dæk og fælge på lastvogne eller på entreprenør- og landbrugsmaskiner.

Arbejdet kræver kendskab til sikkerhedsforhold omkring dæk og hjul ud fra gældende skadestabeller og regler. Dækmontøren har viden om dækkets opbygning og virkemåde samt viden om den korrekte udførelse af forskellige typer af dækreparationer.

På nogle dækværksteder kører dækmontøren ud med en servicevogn til kunderne. Der er ofte tale om en vagtordning, hvor man er på arbejde på skiftende tidspunkter af døgnet.

En del dækmontører har en uddannelse som mekaniker eller lignende. Ofte vil det være en fordel at have kørekort og måske et truckcertifikat.

Arbejdsplads

 Dækmontører er ansat på autoværksteder for personbiler, lastbiler og entreprenørmaskiner samt på specialiserede dækværksteder. Se mere om Bilværksteder.

Indkomst

Gennemsnitlig indkomst pr. måned for nyuddannede (2015), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Dækmontør24.815 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Dækmontørers beskæftigelsesmuligheder er rimeligt gode, især for dem som er uddannede mekanikere. Jobmulighederne er til dels sæsonbetonede.

Mere uddannelse

Der findes AMU-kurser inden for Køretøjsområdet.

Få mere at vide

Industriens Uddannelser
www.industriensuddannelser.dk

Dansk Metal
www.danskmetal.dk

Bilbranchen
www.bil.di.dk

3F - Fagligt Fælles Forbund
www.3f.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Uddannelsessystemet
Uddannelsessystemet

Overblik over uddannelser og adgangsveje.

 

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.