Cykelmekaniker
Job

Cykel- og motorcykelmekaniker (job)

En cykel- og motorcykelmekaniker reparerer og vedligeholder cykler og motorcykler. Du renser, justerer og udskifter gear, bremser og andre dele.

Fakta

Arbejdssteder:
Cykelhandlere, Motorcykelforhandlere, Motorcykelværksteder
Stillingsbetegnelser:
Cykelmekaniker, Cykelsmed, Motorcykelmekaniker, Knallertmekaniker

Du kan være specialiseret i at arbejde med cykler, knallerter eller motorcykler.

Som cykel- og motorcykelmekaniker har du en særlig viden om, hvordan cykler, knallerter og motorcykler er bygget op, og du kan udskifte og reparere alle deres dele.

Du har også viden om elcykler, specialcykler, elscootere og el-motorcykler.

Cykel- og motorcykelmekanikere er typisk ansat på værksteder og hos forhandlere af cykler og motorcykler.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Du kan som cykelmekaniker arbejde med almindelige bycykler og ladcykler til hverdagsbrug, racercykler til landevejen, mountainbikes og el-cykler.

Som cykelmekaniker kender du alle delene på en cykel.

Hver dag foretager du mange eftersyn og reparationer på cyklens forskellige dele som fx gear, hjul, bremser og styretøj. Du kan også reparere de elektriske anlæg på en el-cykel.

Knallerter og motorcykler

Som knallert- eller motorcykelmekaniker reparerer du tændingssystemer, gearkasser, kobling og forskellige slags motorer.

Du skifter olie og smører de forskellige dele af knallerten eller motorcyklen.

Som motorcykelmekaniker kan du arbejde med at kontrollere, vedligeholde og sætte ældre motorcykler i stand.

Salg og kundeservice

Cykel- og motorcykelmekanikere er ofte ansat i forretninger, hvor salg og kundeservice også er en del af arbejdsopgaverne.

Du kender til forskellige mærker og typer af cykler, og du kan tilpasse cyklen, knallerten eller motorcyklen til den enkelte kunde.

Arbejdsopgaver

De typiske arbejdsopgaver for en cykel- og motorcykelmekaniker er:

  • Lave service, eftersyn og reparationer på alle cyklens dele som fx bremser, styr og hjul
  • Skifte cykelslange og dæk og lappe cykler
  • Smøre og vedligeholde knallerter
  • Reparere bremser, motorer, tændingssystemer, gear og kobling
  • Sælge cykler, knallerter og motorcykler
  • Rådgive kunder om reservedele og tilpasning

Karriereveje

Som cykelmekaniker kan du arbejde på værksted med at reparere og justere cykler, eller du kan fokusere mere på salg og kundeservice. Du kan specialisere dig i forskellige typer af cykler. Det kan fx være:

  • Cykler til hverdagsbrug
  • Racercykler til motionister og professionelle cykelryttere
  • Mountainbikes
  • Elcykler

Motorcykelmekaniker

Som motorcykelmekaniker kan du være specialiseret i at reparere særlige typer og mærker af motorcykler.

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for en cykel- og motorcykelmekaniker er:

  • Cykelværksteder
  • Cykelhandlere
  • Motorcykelværksteder

Du kan være ansat i en forretning eller på et værksted, eller du kan være selvstændig cykel- eller motorcykelmekaniker med dit eget firma.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Knallertmekaniker, Motorcykelmekaniker34.202 kr.--
Cykelmekaniker26.022 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Uddannelsesvej

Uddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker er en erhvervsuddannelse.

Uddannelsen varer mellem 3 år og 3 måneder og 4 år og 6 måneder. Længden af uddannelsen varierer afhængigt af, om du vælger at blive cykelmekaniker, knallertmekaniker eller motorcykelmekaniker.

Læs om uddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker

Mere uddannelse

Når du har afsluttet din erhvervsuddannelse, har du mulighed for at videreuddanne dig.

Videregående uddannelse

Med cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen har du adgang til mange videregående uddannelser.

I Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser du opfylder adgangskravene til. Husk at vælge hovedforløb (trin/speciale) i værktøjet.

Nogle videregående uddannelser har adgangskrav, som du måske endnu ikke opfylder. Dem kan du også se i Adgangskortet. Måske mangler du kun enkelte fag eller niveauer, som du kan tage på forskellig måde, fx ved supplering.

Prøv Adgangskortet

Voksen- og efteruddannelse

Er du faglært og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig på deltid. Se relevante muligheder i Videre som faglært.

Læs mere

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.