Foto af Tækkemand
Job

Tækkemand

Som tækkemand lægger du stråtage. Stråtage er lavet af tagrør, der høstes ved søer og vådområder.

Fakta

Arbejdssteder:
Tækkefirmaer
Stillingsbetegnelser:
Tækkemand, Tagtækker

Stråtage er en gammeldags form for tage. I dag lægges mange nye stråtage på grund af smukt udseende og fine egenskaber. Du er med fra indkøb af tagrør, lægning af tag til udførelse af mønning på tagryggen.

En del tagrør importeres fx fra Polen. Inden du går i gang, sikrer du dig, at det er gode rør, der giver taget lang holdbarhed. Det er dit tækkefirma, der køber rørene. Vejr og vind og især sol slider på et stråtag. Så der er også meget reparationsarbejde i faget.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af tækkemand
Tækkemand - Ofte skal taglægterne gennemgås og repareres inden de nye strå lægges op.

Inden du går i gang med selve tækningen, undersøger du tagkonstruktionen. Eventuelt skal den udbygges eller repareres. Er det nyt byggeri, skal tagkonstruktionen laves og monteres. Inden tækningen laver du et brandisolerende undertag. For at få udnyttet arealet under taget bedre bygger du ofte kviste.

Rørene lægges på taget i 30-40 centimeters tykkelse. De forskydes for hinanden og bindes fast. Du arbejder fra stillads, men også på selve taget fra en vandret tækkebom, som du flytter med dig, efterhånden som arbejdet skrider frem. Afdækningen øverst på taget kaldes mønning. Den består af havrehalm holdt fast af trådnet eller tagryttere (sammenskruede egetræsstykker).

Arbejdsplads

 Tækkemænd arbejder i tækkefirmaer. Nogle er selvstændige.

Indkomst

Gennemsnitlig indkomst pr. måned for nyuddannede (2015), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Tækkemand, Tækker32.756 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Der er for tiden gode beskæftigelsesmuligheder i erhvervet. Der kan dog være en vis sæsonledighed.

Mere uddannelse

Der er mulighed for efteruddannelse bl.a. gennem AMU-uddannelser inden for området Bygge/anlæg og industri..

Du kan også søge oplysning om efteruddannelse hos Dansk Tækkemandslaug.

Få mere at vide

Dansk Byggeri - Byggeriets Arbejdsgivere
www.danskbyggeri.dk

Dansk Tækkemandslaug /3f
www.3f.dk

Mulige uddannelser

Job der ligner

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Uddannelsessystemet
Uddannelsessystemet

Overblik over uddannelser og adgangsveje.

 

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.