Artikel

Adgangskrav til ungdomsuddannelser

Overblik over adgangskrav til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse.

Der er adgangskrav til både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Dit barn skal opfylde adgangskravene, hvis han/hun skal have direkte adgang til den ønskede uddannelse.

Her på siden viser vi dig, hvor du kan læse om adgangskravene.

Fold alle afsnit ud

Adgang til erhvervsuddannelserne

Vil dit barn i gang med en erhvervsuddannelse eller en eux efter 9. eller 10. klasse, skal han/hun opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelsernes grundforløb (grundforløb 1).

Læs Adgangkrav til erhvervsuddannelserne.

Vil du vide mere om Grundforløbet på en erhvervsuddannelse?

Se hele temaet Erhvervsuddannelse og eux

Adgang til de gymnasiale uddannelser

Vil dit barn i gang med en af de gymnasiale uddannelser efter 9. eller 10. klasse, skal han/hun opfylde uddannelsens adgangskrav.

Der er forskel på adgangskravene til de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige hf-uddannelse. Der er også forskellige adgangskrav, alt efter om dit barn begynder efter 9. klasse eller efter 10. klasse. 

Dem kan du læse om i Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser.

Vil du vide mere om de gymnasiale uddannelser? Se temaet Gymnasial uddannelse

Vurdering af uddannelsesparathed

At blive vurderet uddannelsesparat er en del af adgangskravet til ungdomsuddannelserne.

Skolen og UU-vejleren vurderer ud fra dit barns:

  • Standpunktskarakterer
  • Personlige forudsætninger
  • Sociale forudsætninger
  • Praksisfaglige kompetencer

Der er forskellige krav til at blive vurderet uddannelsesparat til de tre typer ungdomsuddannelse. Læs om kriterierne for at blive uddannelsesparat til gymnasium, hf eller erhvervsuddannelse.

Uddannelsesparathedsvuderingen er en proces, der begynder allerede i 8. klasse. Når dit barn kommer i 9. eller 10. klasse, får vurderingen betydning for, om dit barn har krav på at blive optaget direkte på den type ungdomsuddannelse, han/hun ønsker. Eller om dit barn skal via en optagelsesprøve eller -samtale på ungdomsuddannelsen.

Læs om din rolle som forælder og om forberedelsen til ansøgningen til ungdomsuddannelse i temaet Forælder til ung i 9. eller 10. klasse.