For at blive dommer skal du udnævnes eller konstitueres. For at blive udnævnt til dommer i en byret eller landsret skal din egnethed i reglen have været bedømt af landsretten. Det sker normalt gennem en ni måneders tidsbegrænset ansættelse (konstitution) i landsretten, hvor du indgår i rettens arbejde på lige fod med landsdommerne.
Alle jurister har mulighed for at blive konstitueret i landsretten. Stillinger opslås af Domstolsstyrelsen, og Dommerudnævnelsesrådet indstiller til justitsministeren, hvem der skal konstitueres i stillingerne.
En stor del af dommerne bliver udnævnt blandt retsassessorer og dommerfuldmægtige. Men en jurist kan også blive dommer på grundlag af sit virke som advokat, jurist i staten eller lærer ved et universitet.
Stillingen som dommerfuldmægtig er en uddannelsesstilling for jurister. Det betyder, at du de første tre år gennemgår en grunduddannelse, som indeholder dels teoretiske studier, dels oplæring under vejledning af ældre jurister. Du skal regne med at skifte arbejdsplads nogle gange i løbet af karrieren. Det er normalt at søge en landsretskonstitution, når man har 9-12 års erhvervserfaring.
Dommerfuldmægtige er overenskomstansatte, mens retsassessorer og dommere er tjenestemænd. Dommere kan normalt ikke afskediges, før de falder for aldersgrænsen.
Som dommer leder du retssager, afhører vidner og afsiger domme i civile retsager og straffesager.
I civile retssager drejer det sig om uenigheder, fx om et erstatningskrav eller om retten til en ejendom. Civile sager bliver indbragt for domstolen af en af de uenige parter.
Straffesager handler om lovovertrædelser. Straffesager bliver rejst af anklagemyndigheden.
Arbejdet med retssager foregår ikke kun i retssalen. Inden retsmødet skal der skaffes relevante dokumenter, lovtekster osv., og sagens parter og vidner skal indkaldes.
Ved bestemte typer retssager kan der medvirke flere dommere og evt. lægdommere (nævninger og domsmænd). I sådanne tilfælde er en af dommerne retsformand. Retsformanden leder retsmøderne og sørger for, at de forskellige parter kommer til orde.
Hvis der medvirker flere dommere, drøfter de inden retssagens afslutning, hvad der er kommet frem under retsmøderne, og finder frem til en afgørelse, normalt en dom. Sagens parter får resultatet af dommen i retssalen. Senere skal dommen udformes som et skriftligt dokument, hvor dens forudsætninger og konsekvenser er opregnet.
Domstolene tager sig også af en række andre opgaver. De bliver ofte løst af ikke-juridisk personale, men med en dommer eller retsassessor som ansvarlig chef.
Den del af domstolen, der behandler fogedforretninger, kaldes fogedretten, og den ansvarlige dommer kaldes fogeden.
Fogedforretninger er sager, hvor der er stor sikkerhed for, at et krav er berettiget. Det kan fx være et krav om betaling, der er fastslået ved dom eller forlig eller ifølge pantebreve, checks osv.
Som foged sørger du for, at pengene bliver inddrevet. Fogeden kan også sørge for, at ejendele bliver udleveret til den rette ejermand, fx et lejet tv-apparat eller en lejlighed. Desuden kan fogeden medvirke ved samværssager, fx når en fraskilt far eller mor skal have myndighedernes hjælp til at se sit barn.
Endelig afholder fogeden tvangsauktioner over fast ejendom og ejendele.
Skiftesager er sager om deling af værdier ved skilsmisse, separation, død, konkurs, gældssanering og betalingsstandsning.
Tinglysning går ud på at sikre ejerforholdet til fast ejendom o.l. Det sker ved ejendomshandler, ved at skødet bliver registreret (tinglyst). Også gæld med pant i fast ejendom bliver normalt sikret ved tinglysning.
Notarforretninger indebærer, at notaren (dommeren eller hans repræsentant) overværer eller foretager handlinger af retlig betydning. Det gælder især oprettelse af testamente, hvor notaren i sin påtegning bl.a. erklærer, om den, der opretter testamentet, er i stand til at handle fornuftigt.
Notaren foretager også lodtrækninger. I denne rolle omtales han eller hun ofte som notarius publicus.
