Foto af Teatertekniker
Job

Teatertekniker

Teaterteknikere skaffer rekvisitter og sætter lys og lyd på scenen.

Fakta

Arbejdssteder:
Teatre, Kulturhuse, Musikhuse, Film, Tv
Stillingsbetegnelser:
Teatertekniker, Regissør, Lydtekniker, Lystekniker, Scenetekniker, Scenemester

Sammen med instruktøren finder de det bedste tekniske udtryk. De er også med i planlægningen af et stykke, under prøverne og under forestillingerne.

De fleste arbejder enten med lys og lyd eller med rekvisitter. En teatertekniker er en allround håndværker.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Scenelys - Teaterteknikeren med lys som speciale er med til den kreative udvikling af belysningen samt ansvarlig for lyset under forestillingen.
Scenelys - Teaterteknikeren med lys som speciale er med til den kreative udvikling af belysningen samt ansvarlig for lyset under forestillingen.

Som teatertekniker går dit arbejde ud på at skaffe rekvisitter og sætte lys og lyd på scenen. Dit arbejde er en uundværlig del af hele det dramatiske udtryk.

Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med sceneinstruktør, scenograf og skuespillere. Du arbejder især med lyd, lys, produktion eller regi.

Du begynder et job med at gennemlæse og fortolke fx et teaterstykke for at danne dig et billede af, hvordan den tekniske side kan understrege miljøet og tonen i stykket. Både lyd, lys og regi påvirker en stemning i et teaterstykke, og det gælder om at finde det perfekte samspil.

Derefter diskuterer du det igennem med de andre faggrupper. Første skridt er at nå frem til en fælles forståelse af stykket. Dernæst skal du som tekniker finde ud af, hvordan du kan opnå den ønskede effekt, og til sidst skal du få det hele til at virke. Det kræver sans for planlægning og timing.

Teaterteknikeren med lyd som speciale er med til at beslutte og frembringe den rette lyd, der kan være alt fra klaprende døre, trin, fuglesang og havets brusen til rene elektroniske lyde.

Teaterteknikeren med regi som speciale, kalder man regissøren. Regissøren fremskaffer de nødvendige rekvisitter, fx møbler, lamper og bøger, og leder det daglige planlægningsarbejde i den forbindelse.

Teaterteknikeren med produktion som speciale medvirker til planlægningen af produktionen (hvad der skal ske, og med hvilke tekniske hjælpemidler) samt er med under forestillingens afvikling.

Teaterteknikere er også håndværkere, fx maler, snedker eller andet, og stå for opbygning og dekoration af kulisser. De kan gå under betegnelser som teatermaler eller teaterdekoratør.

Uanset hvilket speciale man har valgt, kræver arbejdet fantasi, selvstændighed og kunstnerisk sans. Man skal også være lydhør og god til at samarbejde med andre.

Arbejdet kan være stressende og foregår på skiftende arbejdstider.

Arbejdsplads

Langt de fleste teaterteknikere er ansat på teatre og i kultur- og musikhuse både i offentligt og privat regi. Men der er også mulighed for job inden for film og tv.

Se mere i Produktion af film, tv og musik mv. samt i branchen Teater, musik og kunst.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Regissør, Scenemester32.956 kr.-36.438 kr.
Scenetekniker, Sceneassistent, Teatertekniker28.223 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Som teatertekniker er man overvejende fastansat scenefunktionær. Der er dog mulighed for freelanceopgaver inden for fx tv- og medieindustrien.

Fremtidsmuligheder

Teaterteknikere med produktion som speciale kan avancere til teaterproduktionsleder; teaterteknikere med lys som speciale til lysmester.

Teaterteknikere kan også avancere til scenemester, som er den person, der leder det tekniske arbejde på prøver og forestillinger.

Mere uddannelse

Efteruddannelse tilbydes blandt andet af Teknisk Landsforbund.

Få mere at vide

Teaterteknikerne i Teknisk Landsforbund (TL)
www.tl.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Skills Denmark har produceret en lille film om, hvad en erhvervsuddannelse er.